Om 85 dage skal vi danskere stemme til regions og kommunalvalget, det er her vi som borgere får indflydelse på hvem der skal drive nogle af de ting der er allertættest på vores hverdag, vores daginstitutioner, skoler, idræts - og fritdstilbud. Hjemmeplejen til vores ældre medborgere, og ikke mindst vores hospitaler og sygehussystem vi er så afhængige af når vi selv eller vores nærmeste bliver syge. Og i år der glæder jeg mig fandeme til at stemme. 
Jeg har indtil for 2 år siden boet i Københavns kommune, og selvom et kommunalvalg derinde selvfølgelig også er drøn vigtigt, var det på nogle måder nærmest ligesom at stemme til folketingsvalget. jeg oplevede politikerne som mega langt væk - og som arbejdede pædagog i byen blev min indtryk desværre ikke bedre af hverken rådhuset eller de relevante forvaltninger.
De lokale byrødder brænder for byen
Nu er jeg flyttet 'vest' på med familie, til Albertslund, en lille kommunen på Vestegnen, hvor man møder byens borgmester lørdag i Kvickly, til rockkoncerter og andre arrangementer her i byen. De lokale byrødder engagere sig i den politiske debat både i lokalsprøjten og på diverse facebookgrupper, der er byrådskandidater blandt mine børns kammeraters familier og jeg ved faktisk hvem flere af byrødderne er og ikke kun borgmesteren. 

Det er virkelig en fornøjelse at møde mennesker man kan mærke brænder for byen og derfor bliver det bare et andet valg denne gang

Når man møder de lokalebyrødder her i Albertslund så spørger de interesseret ind til hvordan man oplever byen - og selvom ikke alt er godt nok i Albertslund, er det er virkelig en fornøjelse at møde mennesker man kan mærke brænder for byen og derfor bliver det bare et andet valg denne gang. 
Kommunerne er sat under pres
Jeg er fuldstændig med på at det kommunaleselvstyre de sidste år er blevet udfordret gevaldigt af den stramme budgetlov kommunerne er underlagt. På godt gammeldags dansk forsvinder der jo magt, når man ikke har fuld råderum over sin økonomi og det er vel praktisktalt det budgetloven resultere i. 
Jeg er godt klar over at strukturreformen for knap 10 år siden, har professionaliseret bystyret i en sådan grad, at politikerne nogle gange bliver skærmet fra borgene af et embedsværk der ikke er under demokratisk kontrol, i stedet for at blive udfordret. 

Og jeg tror vi skal blive langt bede til at aktivere vores lokale politikere.

Jeg romantisere heller ikke de gode gamle dage, hvor kronede bykonger på kryds og tværs af Danmark, blev magtbegærlige og bestemte hvem, og hvem ikke der skulle få pladser på den populæreste folkeskole og gav sine venner penge til håbløse projekter - men jeg vil alligevel gerne tillade mig at hylde det nærdemokrati jeg har oplevet i Albertslund - og som jeg efterfølgende har fundet ud af, lever i bedste velgående rundt om i landet. 
Når jeg tale med tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter fortæller de faktisk at lokale politikere ofte er meget glade ja faktisk taknemmelige, når pædagoger byder ind med fortællinger fra hverdagen - både de gode historier, men også de fortællinger der viser at hverdagen slet ikke hænger sammen. 
Og jeg tror vi skal blive langt bede til at aktivere vores lokale politikere. 
Vi skal som borgere tage fat i dem, når vi oplever at politik og virkelighed ikke hænger sammen - holde dem op på deres politiske løfter i valgkampene.

Vi har selv et ansvar som borgere
Vi har selv et ansvar for at skyde på den mur af regneark og sagsfremstillinger der i et byråd hvor politikerne bruger deres fritid på arbejdet - og som er lette at erstatte med Institutionsbesøg, skolebesøg, baggrundsgrupper af hverdagens eksperter, møde med forældrebestyrelser, pårørende og aktive frivillige i kommunens fritidstilbud. Det er os der skal give den vedtaget politisk et ansigt og et hjerte. 

Vi skal bakke dem op, når de kæmper for at få penge til vores fælles velfærdsinstitutioner, som er så afgørende for vores samfundsmodel

Hvis det kommunale selvstyre skal bedre i balance, så må vi som borgere være politikernes bagland - vi skal bakke dem op når de stiller sig op og sige fra overfor velfærdsnedskæringer bestemt på Christiansborg. Vi skal bakke dem op, når de kæmper for at få penge til vores fælles velfærdsinstitutioner, som er så afgørende for vores samfundsmodel, vores hverdag og vores livskvalitet. For det er i velfærden at nøglen til det tætte nærdemokrati ligger. 
Jeg har ikke bestemt mig 100 procent for hvem jeg stemmer på til kommunalvalget den 21. November, men jeg ved at jeg vil stemme for den velfærd der er tættest på mig, det er vores daginstitutioner, der har alt for dårlige normeringer i Albertslund, og det er vores SFO'er og klubber der har brug ro til at lave det vigtige arbejde de er så gode til. Men jeg håber også Albertslund efter kommunalvalget har et byråd der ikke kun kæmper for velfærdsomfordeling i kommunen, men også kæmper for at Christiansborg bruger vores skattekroner til de nære ting i hverdagen og ikke flere skattelettelser. 
Det er vores valg.
Mette Aagaard Larsen er pædagog og forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

Dagens Pioklumme er et fast indlæg på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.