Stiglitz: Stigende ulighed skyld i lav global vækst

Den svage verdensøkonomi skyldes, at vi bruger for få penge. Derfor skal der sættes gang i investeringer i både infrastruktur og mennesker, og det kan ske både gennem højere skatter og større lån, mener den nobelprisvindene økonom Joseph Stiglitz.
Hæv skatterne, lån flere penge og brug dem på at øge ligheden i samfundet. Sådan lød budskabet fra den den nobelprisvindene amerikanske økonom Joseph Stiglitz, som i dag deltog i et debatpanel under World Economic Forum i Davos.

Baggrunden er, at den globale økonomi I 2015 kun voksede med tre procent, og at der er ikke udsigt til, at det vil blive markant bedre I 2016. ”Hvordan kan vi genstarte den globale økonomi?”, lød spørgsmålet til paneldeltagerne, og Stiglitz indledte med at give sit bud på, hvad der er årsagen til den svage vækst:

Sparepolitikken i Europa, og selv den beskedne dosis af sparepolitik i USA, er hovedårsagen til den svage globale økonomi her og nu. Men det underliggende problem er, at den samlede globale efterspørgsel er for lille”, indledte Stiglitz.

Stiglitz tilhører den skole af økonomer, der ser efterspørgslen, det vil sige offentligt og privat forbrug, som det drivende i økonomien – både på kort og på længere sigt. Når privatpersoner og regeringer forbruger penge, skaber det vækst og arbejdspladser for andre, som igen får en større indkomst, de kan forbruge og skabe mere vækst og flere arbejdspladser osv.

De rige bruger for få penge
Det er derfor afgørende for den globale økonomisk udvikling, at den samlede globale efterspørgsel holdes på et højt niveau. Stiglitz identificerer tre primære årsager til, at efterspørgslen i øjeblikket er på et lavt niveau. Den væsentligste forklaring, som Stiglitz også har beskæftiget sig indgående med de seneste år, handler om stigende ulighed:

Dem i toppen bruger ikke lige så stor en andel af deres indkomst som dem i bunden, som er tvunget til at bruge al deres indkomst – og nogle gange endda mere end det. Så når uligheden stiger, som den har gjort de sidste 30 år, så svækker det også økonomien”, mener Stiglitz.

En anden forklaring er den økonomiske omstilling, eller ”strukturelle transformation, som Stiglitz kalder det, som mange lande i øjeblikket gennemgår. Det gælder mest tydeligt for Kina, som i øjeblikket gennemgår en omstilling fra vækst baseret på eksport til vækst baseret på hjemlig efterspørgsel. Men også Europa og USA oplever denne omstilling, i og med at servicesektoren vokser på bekostning af den traditionelle fremstillingssektor.

Over hele verden gennemgår lande i øjeblikket en strukturel transformation, og den transformation er hård. Markedet alene er ikke særlig god til at løse den opgave, og de forskellige verdensdele har deres egen strukturelle transformation”, forklarer Stiglitz.

En tredje forklaring er udviklingen i råvarepriser. Kinas omstilling betyder, at dets efterspørgsel efter ressourcer er blevet mindre, og det har presset prisen på råvarer, inklusiv olie, ned. Lavere oliepris kan måske umiddelbart kan lyde fristende, fordi det så bliver billigere at producere, men helt så enkelt er det ikke, mener Stiglitz:

Hvis du ser på det globale system som helhed, så vinder dem der forbruger olie, mens dem der producerer olie taber. Og vinderne øger ikke deres forbrug nær så meget, som taber begrænser deres. Derfor falder en samlede efterspørgsel”.

Vi kan låne os til højere velstand
Konklusionen fra Stiglitz er, at markedet alene ikke kan drive økonomien fremad. ”Det private sektor kan ikke genstarte den globale økonomi alene. Der er brug for, at regeringer deltager aktivt i at genstarte økonomien”.

Hans forslag er investeringer, både i infrastruktur, i forskning og i uddannelse. Og han er hverken bange får at hæve skatten for USA’s højestlønnede eller at låne penge på kapitalmarkederne:

I USA har vi i øjeblikket meget lave skatter for dem i toppen af indkomstskalaen, og vi kan låne penge til en rente på minus to procent! Samtidig har vi ikke investeret i vores infrastruktur i mange år, og det svækker vores økonomi. Så det er tosset ikke at lave de investeringer, selvom det sker ved at optage gæld. Det er tosset ikke at gøre det, hvis det kan ske ved at lægge en skat på CO2, som kan skabe en grønnere økonomi. Vi kan investere pengene i infrastruktur og i at sikre højere lighed. Det sociale afkast af at investere i mennesker er enormt”, mener Stiglitz.

Stiglitz mener også, at Europa kan have gavn af en lignende strategi. Han mener dog, at der samtidig bør ske en fælles europæisk gældshæftelse gennem indførelse af euroobligationer, så mange lande får mulighed for at låne til lavere renter.

Stiglitz mener i øvrigt, at der er behov for at reviderer den måde, vi i dag opgør velstand på. Det nuværende mål, bruttonationalproduktet (BNP) måler den samlede produktion, men der er mange andre faktorer, der ikke indgår.

BNP er ikke en god målestok for økonomisk præstation eller menneskers velbefindende. Og det er vigtigt, at vi anerkender det, for hvad vi måler, har betydning for hvad vi gør: Hvis vi måler det forkerte, så kommer vi også til at gøre det forkerte”.

Stiglitz peger blandt andet på, at faktorer som økologisk bæredygtighed og ulighed bør indgå i den fremtidige beregning af velstand.

 


Kommentarer fra Facebook