Stigning i antallet af smittede og fagforeninger mindsker uligheden

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at der for anden dag i træk er over 1000 registreret smittet, at en høj organisationsgrad mindsker uligheden, og at DSU-formand revser moderpartiets boligskattepolitik. Og så storhitter en tidligere politiker med 3F-baggrund på Dansktoppen. Hvem det er - og hvilken sang der er tale om - kan du læse mere om.

Tak fordi du læser med.

For anden dag i træk er over 1000 registreret smittet

For anden dag i træk er der registreret over 1000 nye tilfælde af covid-19.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Yderligere 1023 personer er således bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut hos Sundhedsstyrelsen.

Man skal helt tilbage til midten af januar for at finde de seneste dage, hvor der er registreret så mange smittede.

Det kan dog være svært at sammenligne smittetallet over tid. I januar blev der for eksempel testet færre personer hver dag.

Kigges der på andelen af de daglige positive test - også kaldet positivprocenten - er den et helt andet sted i dag.

Frem til midten af januar var positivprocenten over 1,00, men siden slutningen af januar har den dagligt været under 0,50.

Fredag har 0,51 procent af 202.279 test været positive, hvilket forlænger en let stigende tendens.

Med dagens smittetal har positivprocenten fem gange over de seneste seks dage været over 0,49 procent.

Læs hele historien her. 

 

En høj organisationsgrad mindsker uligheden

Jo mere lønmodtagere organiserer sig, jo større økonomisk lighed i samfundet.

Det er konklusionen i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har sammenlignet graden af organisering blandt lønmodtagere med den fattigste halvdel af befolkningens andel i indkomsten på tværs af lande.

I Danmark var to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening i 2018. Det er det næsthøjeste niveau blandt 21 OECD-lande, kun overgået af Island. Også de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved en høj organisationsgrad. I Danmark og mange andre lande er organisationsgraden i dag lavere end for femogtyve år siden, men højere end for halvtreds år siden.

“Den høje organisationsgrad bidrager til en højere indkomstlighed,” hedder det i analysen.

“På baggrund af estimationer finder vi, at en stigning i organisationsgraden på 10 procentpoint medfører en stigning i indkomstandelen for den fattigste halvdel på 3,6 pct.”

I lande, hvor færre arbejdere er organiserede, får den fattigste halvdel typisk en mindre andel af indkomsten. I USA, hvor kun omkring hver 10. beskæftigede er medlem af en fagforening, modtager den fattigste halvdel for eksempel kun 13,5 pct. af den samlede indkomst.

Resultatet understøttes af nyere studier fra blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD. IMF har vist, at en stærkere fagbevægelse og højere organisationsgrad har positiv effekt på gennemsnitslønnen og på lønmodtagernes andel af indkomsten. Et studie fra OECD viser, at kollektive overenskomster øger beskæftigelsen og sænker uligheden.

 

DSU-formand revser moderpartiets boligskattepolitik

Socialdemokratiet står for svagt på spørgsmålet om boligskat, og det er demotiverende for unge mennesker at læse historier i medierne om krimiforfattere og tv-kokke, der sætter boliger til salg for 25 millioner kroner med udsigt til en skattefri gevinst.

Det mener formanden for socialdemokraternes ungdomsparti, DSU, Frederik Vad.

Det skriver Altinget.

"Vi synes, man skal betale skat af sin bolig, når man sælger den. Det kan jo ikke være rigtigt, at man forærer så store formuer til folk, der køber på det rigtige tidspunkt bestemte steder i landet. Det er jo fuldstændig gak," siger han.

De stærkt stigende boligpriser i hovedstadsområdet resulterer jævnligt i historier om store gevinster for boligejere.

Senest kunne boligmediet Boliga fortælle, at krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen har sat den villa, han købte i 2016 for 12,5 millioner kroner, til salg for 25 millioner.

Selv om de stigende boligpriser har fået debatten om boligskat til at poppe op her og der, er der forholdsvis stille om spørgsmålet på Christiansborg, hvor et bredt flertal er enigt om boligskattepolitikken.

I 2017 indgik den daværende VLAK-regering et forlig med S, R og DF om nye boligskatter, som skal træde i kraft i 2024. Satserne for både grundskyld og ejendomsværdiskat bliver lavere end før, men til gengæld ophæves skattestoppet, som i mange år har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre og dermed udhulet den.

Samtidig håber man snart at kunne tage et nyt system for vurdering af ejendomme i brug. Der har været arbejdet på det siden 2013, men det er flere gange blevet udskudt. De nye vurderinger forventes blandt andet at øge skatten for københavnerne, hvor vurderingerne i mange år har været alt for lave i forhold til boligernes reelle værdi.

placeholder

Læs hele historien her.

 

Ingen konkurskrise i år: Antallet af konkursramte job falder voldsomt

Der er ingen tvivl om, at over fire måneder med nedlukning har gjort ondt på restauranter, værtshuse og mange andre brancher i Danmark.

Men ser man på tallet for konkurser i Danmark og det antal jobs, der går tabt ved konkurserne, er billedet anderledes positivt.

Det skriver Jyllands-Posten.

I løbet af årets første fire måneder er der nemlig blot gået 2929 jobs tabt ved konkurser – hvilket er det laveste niveau, Danmark har oplevet på denne side af finanskrisen. Tallene fra Danmarks Statistik går tilbage til 2009, hvor der i samme periode var 8392 tabte jobs.

Ser man på tallene for hele år, for at undgå effekten af de udsving, der altid vil være, er billedet det samme. Her har antallet for hele året siden 2017 ligget omkring 12.000, mens de nye tal for 2021 svarer til et årligt niveau på 8787 tabte jobs.

Antallet af konkursramte arbejdspladser målt måned for måned viser større udsving i 2020, men generelt et stabilt niveau, samt en faldende tendens i 2021.

Læs hele historien her.

 

Tidligere politiker med 3F-baggrund storhitter på Dansktoppen

Når Finn Sørensen på lørdag tænder for radioen - og stiller ind på DR P5 - vil det være for at høre, om han stadig ligger øverst på Dansktoppen.

Til den tidligere bryggeriarbejder og 3F’er, der frem til 2019 i knap otte år var medlem af Folketinget for Enhedslisten, store overraskelse har lytterne 10 uger i træk stemt hans sang “Sæt Lærkesletten fri” helt til tops på hitlisten.

Det skriver Fagbladet 3F.

“Jeg takker de mange, der har stemt på mig. Det er sjovt og dejligt, men er også kommet bag på mig. Det var ikke med Dansktoppen i tankerne, at jeg skrev sangen,” siger 74-årige Finn Sørensen, der i sine yngre dage spillede bas i det legendariske band Røde Mor.

“Sæt Lærkesletten fri” blev skrevet sidste år som en protest- og fællessang til kampen mod Københavns Kommunes plan om at bygge 5.000 boliger på Amager Fælled.

“Jeg skrev den, fordi jeg var vred over, at flertallet i Københavns Borgerrepræsentation ville ødelægge et flot naturområde med vandsalamandere og andre sjældne dyrearter,” siger Finn Sørensen.

“Sæt Lærkesletten fri” begyndte stille og roligt at nå ud til offentligheden, efter at Finn Sørensen lagde en video ud på internettet, hvor han stod på Amager Fælled og spillede sangen.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Jo mere lønmodtagere organiserer sig, jo større økonomisk lighed i samfundet."

Ja, og det kan de gule nasserøve ikke levere...

Annonce