Stil krav til kommuner og regioner, så vi undgår byggeskandaler på skatteborgernes regning

Snart skal vi til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal repræsentere os i kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd. 

Tirsdag den 18. november skal vi gøre vores demokratiske pligt og sætte to kryds til kommunal- og regionsrådsvalget.

Som blikkenslager har jeg gjort mig nogle tanker om, hvad kommunal- og regionsrådsvalget egentlig betyder for mig og mine kollegaer i branchen.

Det her er måske ikke noget, man lige tænker over, men det offentlige er faktisk en af de største bygherrer i Danmark – fordi både staten, regionerne og kommunerne står bag mange af de store bygge- og anlægsprojekter i landet.

Klausuler i offentlige udbud

Det betyder også, at de beslutninger, der træffes af lokalpolitikerne i kommuner og regioner, kan have stor – og faktisk direkte – betydning for eksempelvis håndværkere. Os, der har vores daglige gang på byggepladsen.

For når der er tale om offentligt byggeri – hvad enten det er opførelse af nybyggeri eller renovering af eksisterende offentlige bygninger – er det nemlig kommunen eller regionen, der er bygherre.

Der er blevet sagt og skrevet meget om det skandaleramte Nyt OUH-byggeri

Det betyder for eksempel også, at det er politikerne i byrådet/kommunalbestyrelsen og regionsrådet, der beslutter arbejdsklausuler og sociale klausuler i offentlige udbud – altså når et offentligt byggeprojekt sendes i udbud, hvor virksomheder kan byde ind på at være entreprenør på opgaven.

I Odense, hvor jeg selv bor, er det for eksempel Odense Kommune, der er bygherre, når der skal renoveres skoler, daginstitutioner og plejecentre. Eller når der skal opføres nye ungdoms- eller ældreboliger i kommunen.

En skandale på skatteborgernes regning

Retter vi blikket mod den region, som Fyn hører under, er det Region Syddanmark, der er bygherre på det nye Odense Universitetshospital (OUH). 

Et godt og meget aktuelt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom, når det gælder offentligt byggeri. Ikke kun som håndværker og lønmodtager – men også som borger i almindelighed.

Læs også:Løndumping for skattekroner: Flextrafik-udbud presser virksomheder til underbetaling

Der er blevet sagt og skrevet meget om det skandaleramte Nyt OUH-byggeri. Med social dumping, arbejdskriminalitet, lønfusk, livsfarligt arbejdsmiljø, trusler og vold. Brud på både overenskomst og lovgivning. 

Alt imens en stor gruppe danske håndværkere er blevet fyret, og der i stedet er blevet hentet underbetalt udenlandsk arbejdskraft ind på projektet. Det er alt sammen sket på en offentlig byggeplads – for fællesskabets skattekroner.

Læs også:Forbundsformand: Social dumping truer byggeriet – vi skal handle

Selvfølgelig har den virksomhed, der har vundet udbuddet, et ansvar som entreprenør på opgaven og et ansvar som arbejdsgiver. Men i sidste ende er det faktisk bygherre – i dette tilfælde Region Syddanmark – som har det overordnede ansvar. 

Nyt OUH-byggeriet er et tydeligt eksempel på et offentligt byggeri, der kan beskrives som en regulær skandale på skatteborgernes regning.

Det offentlige skal tage lærlingeansvar

I sommer kunne jeg – efter fire år som voksenlærling, hvor jeg var i lære som blikkenslager – kalde mig for nyudlært svend og stolt faglært, da jeg fik mit svendebrev.

Der er brug for flere faglærte i Danmark – især i bygge- og installationsbranchen. Det kræver, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. 

Men det kræver også, at virksomhederne/arbejdsgiverne tager lærlingeansvar – altså at man som virksomhed og arbejdsgiver tager (med)ansvar for at uddanne fremtidens faglærte.

Når det offentlige og erhvervslivet tager lærlingeansvar, er det nemlig også et samfundsansvar

Også her spiller kommuner og regioner en vigtig rolle som bygherrer på offentlige bygge- og anlægsprojekter. For som bygherre kan kommunen/regionen skrive sociale klausuler ind i et offentligt udbud, hvor man stiller krav til den entreprenør (virksomhed), der vinder udbuddet og får opgaven.

Læs også:Lønfusk i stor skala på offentlige milliardbyggerier

Det kunne for eksempel være et krav om, at der skal være et vist antal lærlinge på projektet. På den måde bidrager det offentlige – kommunen eller regionen som bygherre – også til, at virksomheden tager uddannelsesansvar.

Når det offentlige og erhvervslivet tager lærlingeansvar, er det nemlig også et samfundsansvar. For der er brug for flere faglærte – især til den grønne omstilling.

Stil krav for fællesskabets skattekroner

Som sagt er kommuner og regioner en af de største bygherrer i Danmark. 

Derfor skal vi som borgere og vælgere naturligvis stille politikerne i by- og regionsråd til ansvar. 

Og vi skal stille krav om, hvad vores skattekroner går til.

Det handler både om beskæftigelse, lokale arbejdspladser og lønmodtagernes arbejdsliv. Men også et princip om at kræve dansk håndværk på danske, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.