Støjberg dyrker et formålsløst stramningsregime

Leder: Et kapløb på stramninger er lige så meningsløst, som det er useriøst. Vi skal stramme, men kun når det har effekt og styrker integrationen.
Toget er for længst kørt af sporet og ud i kløften, når man som Udlændinge- og Integrationsminister sætter en ’stramningstæller’ på ministeriets hjemmeside. Tælleren viser, hvor mange stramninger, den nuværende minister har indført.

Inger Støjberg har hermed sat grundstenen for et decideret stramningsregime, hvor stramningerne bliver ophøjet til et selvstændigt mål.


Kilde: Billede fra Udlændinge- og Integrationsministeret taget 18 december 2017. (http://uim.dk/)

 

Stramninger ophører i Lex Støjberg med at være blot et politisk redskab eller et nødvendigt onde, som har til hensigt at begrænse tilstrømningen til Danmark og styrke vores muligheder for at integrere dem, der allerede befinder sig i landet. ’Jo flere stramninger - jo bedre’ lyder devisen, som altså ignorerer, hvorvidt stramningerne har effekt. Den største 'strammer' vinder åbenbart konkurrencen.

Inger Støjberg har sat grundstenen for et decideret stramningsregime, hvor stramningerne bliver ophøjet til et selvstændigt mål.

Selvom indførelsen af en ’tæller’ på en myndighedshjemmeside er en meget vidtgående gimmick, så er det langt fra første gang, at Inger Støjberg ofrer ethvert element af saglighed, seriøsitet og løsningsorientering for at lægge sig forrest i feltet, når det handler om at vinde det mildest talt indholdsløse stramningskapløb. Støjberg kørte samme show, da hun på Facebook og Twitter fejrede sin stramning nummer 50 med lagkage.

Når Djøf-apparatet folder Støjbergs stramningsregime ud
Det har konsekvenser, når en udlændinge- og integrationsminister optræder som både formålsblind og ramt af stramningshysteri. Inger Støjberg har allerede brugt flere år på at få embedsapparatet til at klikke hælene sammen og rette ind efter stramningsregimet, hvilket skaber det, som man på djøfsprog kalder ’utilsigtede hændelser’

Der er tale om ultilsigtede hændelser, når en udenlandsk professor som Brooke Harrington, bliver politianmeldt og udsat for trusler om deportation blot for at udføre sit job og holde oplæg om sin forskning i bekæmpelse af skattely (Oplægget blev holdt på Christiansborg for Folketingets Skatteudvalg, som indkasserede en bøde på 10.000 kroner!).

Der var ligeledes tale om en sådan utilsigtet hændelse, da den japanske musiker Hidekazu Uno fra Det Kongelige Kapel fik bødestraf og afslag på sin ansøgning om permanent opholdstilladelse, fordi han, efter aftale med sin arbejdsgiver, tog orlov for at passe sin søn.

Det er direkte formåls- og meningsløst, når folk ikke længere kan passe deres job på grund af Støjbergs regime.

Det er direkte formåls- og meningsløst, når folk ikke længere kan passe deres job på grund af Støjbergs regime. Men det er bare den sørgelige konsekvens, når Djøf-apparatet udfolder stramningsregimet på ministerens befaling.

Støjberg har kurs mod sin egen Tamil-sag
Indtil videre har stramningerne gjort mest ondt på en masse enkeltindivider, som befinder sig i Danmark på ordnede og rimelige vilkår, men spørgsmålet er, om ikke udlændinge- og integrationsministeren bringer sig selv i farezonen med sine seneste sager?

Med Støjbergs meningsløse stramningshysteri vil man ikke blive overrasket, hvis hun snart vader direkte  ind i sin egen Tamil-sag.

Inger Støjberg har i sin jagt på stramninger været på kant med loven flere gange. Den første af skandalesagerne handlede om Inger Støjberg, der som minister har været vidende om, at udlændingereglerne er blevet administreret i strid med dansk lovgivning. En sag, hvor spindoktoren blev sendt på overarbejde med at omskrive og ændre ministerens forklaringer.

Den seneste skandalesag handler om den praksis, som skal anvendes i sager om humanitære opholdstilladelser til afviste asylansøgere, der er syge og har brug for medicinsk behandling. Her synes Udlændinge- og Integrationsministeriet ligeledes at have handlet i strid med gældende lovgivning.

Med Støjbergs meningsløse stramningshysteri vil man ikke blive overrasket, hvis hun snart vader direkte ind i sin helt egen Tamil-sag.

Vi ka stramme som bare faen – så længe der er et formål
Jeg er er hverken blødsøden eller stramningsfjendsk. Tværtimod, så bakker jeg helhjertet op om hovedparten af de stramninger, som vi har foretaget i Danmark. Og det gælder også de mere kontroversielle og symbolpolitiske af slagsen. Vi har desværre haft brug for drastiske og ubehagelige redskaber til at begrænse tilstrømningen af især migranter.

Stramninger må aldrig blive et selvstændigt mål.

Derfor er jeg også venligt stemt overfor både smykkelov, opstrammede regler for familiesammenføringer og kvoteflygtninge, som på hver deres måde giver god mening i den situation, som de er indført i. Opgaven må være at forholde sig så antidogmatisk til enhver stramning, som overhovedet muligt.

Det betyder, at ikke alle stramninger er lige gode, ligesom det betyder, at en stramning ikke i sig selv er god. Et kapløb på stramninger er grundlæggende en hån mod vores demokrati og vores befolkning – særligt hvis ikke stramningerne har nogen politisk betydning og ikke gør nogen forskel for befolkningen.

Stramninger må aldrig blive et selvstændigt mål.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce