Danske domstole kan formentlig udvise flere kriminelle end tilfældet er i dag, uden at komme i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sådan lød meldingen på et samråd torsdag fra udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg.

Gennem flere år har danske domstole ellers jævnligt afvist at udvise kriminelle udlændinge med henvisning til netop menneskerettighedskonventionen. Blandt andet den meget omtalte sag om Gimi Levakovic, der trods 23 domme og ti års fængsel fik Højesterets ord for, at det vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udvide ham.

Derfor er torsdagens udmelding også bemærkelsesværdig, mener Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen: ”Jeg synes det er noget af en indrømmelse, der kommer fra ministeren i dag. Hun siger direkte, at hun ikke har strammet nok, og at der er et rum til udvisning, som ikke udnyttes i dag. Det synes jeg da er en meget interessant indrømmelse fra ministerens side.”

Danske domstole blokerer for udvisning
Dagens samråd kommer på baggrund af en undersøgelse i oktober måned fra Institut for Menneskerettigheder, som har gennemgået 400 domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Højesteret samt Østre og Vestre Landsret.

Her finder instituttet frem til, at ”Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole - på i hvert fald ét meget vigtigt område. Nemlig udvisning af udlændinge, der enten er født i Danmark eller indrejst i landet som barn, og som ikke har børn og/eller ægtefælle/partner i Danmark.” Og videre hedder det, at ”det er vanskeligt at sige med sikkerhed, om danske domstole overfortolker Menneskerettighedsdomstolens praksis, men forskellen mellem dansk og europæisk praksis er særdeles påfaldende.”

Analysen ligger i god tråd med direktør Jonas Christoffersen udtalelser til Netavisen Pio i august måned. Her udtalte han, at ”Jeg vil vurdere, at man godt kan stramme de danske regler, uden at gå på kompromis med grundlæggende rettigheder.”

Ønsker klarere retningslinjer for udvisning
Det er anden gang, at Trine Bramsen indkalder Inger Støjberg i samråd om sagen. Første gang var i slutningen af november måned, og som Netavisen Pio ved den lejlighed kunne berette, så var den socialdemokratiske retsordfører ikke imponeret af ministerens svar ved den lejlighed.

På torsdagens samråd lød det fra Støjberg, at der eksisterer ”et begrænset rum for udvisning, som ikke udnyttes fuldt ud i dag.” Støjberg henviste her til en tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer. Støjberg fortalte også, at ministeriet i øjeblikket at ved at gennemgå de 400 domme, som Institut for Menneskerettigheder har anvendt i sin analyse.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger vil Inger Støjberg nu fremsætte et nyt lovforslag, så der bliver klarere retningslinjer for, hvornår kriminelle udlændinge skal udvises. Støjberg ønskede dog ikke at forholde sig til, om konkrete sager kunne faldet anderledes ud: ”Jeg kan ikke udtale mig om, om der er konkrete sager, hvor domstolene kunne være gået videre”.

Den ellers normalt ganske debatlystne Inger Støjberg opfordrede også til at fokusere på enighed frem for uenighed: ”Jeg tror egentlig ikke, at lige nøjagtig på det her felt, at der er en kæmpestor enighed mellem Socialdemokratiet og regeringen. Jeg tror mere det er noget teoretisk uenighed, vi er ved at opbygge, og det synes jeg egentlig er en skam”, sagde hun.

Vil have menneskerettigheder ud af loven
Der har gennem mange år eksisteret en opfattelse i Danmark af, at det er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der er bremseklods i forhold til at udvise flere kriminelle udlændinge.

De danske domstole har således flere gange henvist til Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv som begrundelse for af afvise udvisning af kriminelle udlændinge, blandt andet i forbindelse med den føromtalte sag mod Gimi Levakovic og Loyal to Familia-lederen Shuaib Khan.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede forud for Danmarks overtagelse af formandskabet for Europarådet 15. november, at Danmark vil bruge formandskabet til at ændre domstolens praksis i udvisningssager: "Man har med afsæt i konventionen og i særlig grad beskyttelsen af familie- og privatlivet udviklet en domspraksis, der har ført til nogle situationer, som jeg har svært ved at forstå", lød det fra Løkke.

Dansk Folkeparti ønsker at gå endnu videre. ”I Dansk Folkeparti synes vi bare generelt det er alt for slapt på området”, lød det fra partiets Pernille Bendixen. Senest har Dansk Folkeparti stillet forslag om, at skrive Menneskerettighedskonventionen ud af dansk lov. Et forslag, som alle Folketingets øvrige partier dog har lagt afstand til. ”Det er nok der, vandene skilles en lille bitte smule”, som Støjberg forsigtigt formulerede det.

Den udmelding fra Inger Støjberg blev til gengældt mødt med ros fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen, hvilket for et øjeblik bragte Støjberg på glatis. ”Jeg har altid lidt svært ved at manøvrere, når jeg får ros fra Enhedslisten”, lød det fra Støjberg.