Støjberg løber med halv vind i samråd

Udlændingeministeren sammenligner ordning for landbrugspraktikanter med praktikantordning inden for sundhedssektoren – men der findes ikke sammenlignelige praktikantordninger
Foto: Estonian Presidency 2017, Flickr
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) løb med en halv vind i et samråd om landbrugspraktikantordningen i Folketingets beskæftigelsesudvalg onsdag.

Her argumenterede ministeren for, at det ikke handler om at skaffe billig arbejdskraft til landbruget, når regeringen ønsker at lempe kravene til ordningen om landbrugspraktikanter fra lande uden for EU markant. Det handler alene om, at regeringen ønsker ”at ensrette kravene til praktikanter”.

”Praktikanter på det grønne område skal opfylde skrappere krav end praktikanter på andre områder, f.eks. end hvis man vil arbejde på sundhedsområdet. Det synes jeg ikke er fair,” sagde Inger Støjberg under samrådet.

det er en helt skæv sammenligning ministeren her kommer med

”Der findes ingen sammenlignelige praktikantordninger inden for landbrugs- og sundshedssektoren. Så jeg synes, det er en helt skæv sammenligning ministeren her kommer med,” siger medlem af beskæftigelsesudvalget for SF, Karsten Hønge, til Netavisen Pio.

”Hvad tænker ministeren mon på?”

”Måske tænker ministeren på, at de, der går på SOSU-uddannelserne, skal i praktik som led i uddannelsen til hjælper- og assistentuddannelserne. Men det kan ikke sammenlignes med landbrugspraktikanter, hvor top-femlandene er Ukraine, Thailand, Brasilien, Hviderusland og Moldova. Måske tænker ministeren på PIU-ordningen, hvor danske elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser kan komme på praktik i udlandet. Men den ordning kan heller ikke på nogen fornuftig måde sammenlignes med landbrugspraktikanter fra ikke-EU-lande i Danmark. Her er der jo tale om danskeres praktikophold i udlandet. Altså nærmest det stik modsatte,” siger Karsten Hønge, der nu vil til bunds i sagen:

”Jeg vil vide, hvad og hvilken praktikantordning ministeren tænker på, når hun hævder, at der er skrappere krav til landbrugspraktikant-ordningen end til praktikantordningen inden for sundhedssektoren. Hvad tænker ministeren mon på? Meningen med samråd er at skabe klarhed, men Inger Støjberg kastede alle mulige løse påstande op i luften. Så efter samrådet ved vi nu nærmest mindre end før samrådet. Derfor vil jeg følge op med en række skriftlige spørgsmål,” siger Hønge.

”Det her handler ikke om uddannelse eller praktikanter”

Under samrådet erkendte Inger Støjberg, at regeringen vil lempe kravene til ordningen for landbrugspraktikanter på fire områder:

Man ønsker at afskaffe en sprogtest, der ellers pt. sikrer at arbejdsgiveren kan kommunikere med landbrugspraktikanten på dansk, skandinavisk eller engelsk, man vil afskaffe kravet om, at landbrugspraktikanten er under uddannelse, man vil sætte alderskravet op fra de nuværende 30 år til 35 år, og man vil give tilladelse til at praktikantopholdet forlænges med seks måneder til 18 måneder.

”Alle kan jo se, at det her ikke handler om uddannelse eller praktikanter. Det er simpelthen for at give landbruget en mulighed for at få billig arbejdskraft og på sigt dumpe lønnen markant," sagde socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, under samrådet. Leif Lahn står også bag indkaldelsen af ministeren til samrådet.

Det er simpelthen for at give landbruget en mulighed for at få billig arbejdskraft

”Hvad er det for et uddannelsesmæssigt sigte, der er tale om med en lempet landbrugspraktikantordning, når man ikke kan snakke sammen? Mener ministeren, det er nemt at lære fra sig – og nemt for en praktikant at lære, hvis de ikke kan snakke sammen? Skal landmand og praktikant lave tegn? Lave fagter,” spurgte Leif Lahn.

Inger Støjberg svarede ved igen at sammenligne med den pt. ukendte ”praktikantordning på sundhedsområdet”:

”Hvordan snakker man sammen på sundhedsområdet? Vi siger bare, at vi vil ensrette – ligestille.”

Ministerie erkender: Praktikanter er uddannede læger

Karsten Hønge ville under samrådet vide, hvilke uddannelseselementer, der vil være i en lempet ordning for landbrugspraktikanter. Og hvilke læringsmål, der vil være.

Hønge fik ikke noget svar under samrådet. Så også på det felt kommer der nu opfølgende skriftlige spørgsmål fra Hønge til Støjberg.

Udlændingeministeriet har i et svar til Netavisen Pio fremsendt et notat om praktikantordninger, der reguleres af Udlændingelovens paragraf 9.

Af notatet fremgår, at "ingen brancher i princippet er udelukket fra at få udenlandske praktikanter. Praktikområdet er opdelt i 4 kategorier, idet betingelserne af forskellige grunde adskiller sig fra hinanden: 1) praktikanter inden for det grønne område, 2) Arkitektpraktikanter, 3) Sundhedspraktikanter 4) Øvrige praktikanter."

Det fremgår videre af notatet, at "sundhedspraktikanter" typisk er uddannede læger - eller læger, der er kommet langt hen i deres uddannelse. Og i få tilfælde også højtuddannede forskere uden kontakt til patienter.

Stik modsat hvad Inger Støjberg oplyste under samrådet, fremgår det af notatet, at der er langt skrappere krav til "sundhedspraktikanter" fra udlandet, som altså er læger og i undtagelsestilfælde forskere - godkendt efter det der tidligere hed Lægeloven, nu Autorisationsloven.

Det betyder, at efter Udlæningeministeriets eget notat, kan ordningen for landbrugspraktikanter og ordningen for sundhedspraktikanter ikke sammenlignes, da sundhedspraktikanter alene er universitetsuddannede personer fra udlandet. Der er derimod ingen kendte eksempler på, at landbrugspraktikanter fra Ukraine, Thailand, Brasilien, Hviderusland og Moldova er universitetsuddannede.

1.421 fra Ukraine

Udlændingeministeriet oplyser i øvrigt over for Netavisen Pio, at langt-langt hovedparten af landbrugspraktikanterne kommer fra Ukraine. Nemlig 1.421 ud af 1.468 i 2017.

19 af de 1.468 kommer fra Thailand og ni fra Brasilien.

Et bredt flertal af Folketingets partier - Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten - er modstandere af at lempe kravene til landsbrugspraktikanter. Samme flertal er modstandere af en markant sænkelse af beløbsgrænsen for lønmodtagere fra en række store ikke-EU-lande fra - blandt andet Indien og Kina - fra de nuværende 418.000 til 330.000 kroner.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook