Støjberg-sag: Fem ubesvarede spørgsmål

Sagen om den forkerte praksis i Støjbergs ministerium er langt fra slut. Der udestår stadig en række spørgsmål, som oppositionen jagter svar på.
På et samråd i Folketinget i sidste uge erkendte Inger Støjberg, at hendes ministerium har begået alvorlige fejl i forhold til den såkaldte Paposhvili-dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Gennem et helt år undlod ministeriet at ændre den sin praksis i sager om humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge, hvilket Støjberg på samrådet erkendte, var i strid med reglerne. Den forkerte administration kan have betydet, at syv alvorligt syge personer er blevet udvist fra Danmark på et forkert grundlag.

Men selvom Inger Støjberg på samrådet tilsyneladende lagde sig fladt ned og erkendte, at der var begået fejl, så rejser hendes forklaring også en række nye spørgsmål. Spørgsmål som oppositionen har rejst flere gange over for Støjberg, men endnu ikke er blevet tilfredse med hendes svar.

1. Hvorfor opdagede Støjbergs ministerium ikke selv dommen?
Et centralt spørgsmål i sagen er, hvornår Støjbergs ministerium blev opmærksom på Paposhvili-dommen, der altså blev afsagt i december 2016. Ministeriet skriver i et svar til Folketinget, at ”Fagkontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver opmærksom på dommen Paposhvili mod Belgien den 3. marts 2017 i forbindelse med, at Justitsministeriet henledte kontorets opmærksomhed på dommen.”

Altså gik der ifølge Støjbergs forklaring næsten tre måneder fra dommen blev afsagt til ministeriet blev bekendt med den. Det virker umiddelbart bizart, at ministeriet ikke følger med i, hvad der bliver afsagt af domme. Især fordi netop Inger Støjberg de seneste år har haft meget travlt med at fortælle om, hvor problematisk hun synes det er, at domstolen foretager såkaldte dynamiske fortolkninger. Og også set i lyset af, at vores nabolande, Norge og Sverige, blev opmærksomme på dommen på et langt tidligere tidspunkt.

2. Hvornår blev Støjberg informeret – og hvad gjorde hun?
Støjberg afviste på samrådet, hun personligt havde grebet ind og dikteret, at ministeriet skulle ignorere dommen og fortsætte praksis som hidtil. Hun forklarede, at hun først havde hørt om sagen i april gennem presseskriverier. Ifølge Støjberg har embedsværket altså holdt en potentiel sprængfarlig sag skjult for hende i over en måned, efter de blev informeret af Justitsministeriet tilbage i begyndelsen af marts.

Et andet spørgsmål i den forbindelse er, hvad Støjberg foretog sig, da hun fik meldingen om Paposhvili-dommen. Støjberg blev på samrådet flere gange spurgt ind til, hvorfor hun ikke satte sagerne i bero mens ministeriet undersøgte konsekvenserne, efter at hun var blevet bekendt med sagen gennem pressen, hvor flere fremtrædende eksperter udtalte, at sagerne måtte få betydning for ministeriets praksis. Støjberg forklarede på samrådet, at hvis hun skulle sætte sager i bero, hver gang nogen satte spørgsmålstegn ved lovligheden af hendes administration, så ville hun aldrig få udrettet noget.

3. Hvem udarbejdede den foreløbige vurdering?
På samrådet forklarede Inger Støjberg, at der allerede i april-maj faktisk blev lavet en foreløbig vurdering i Udlændingeministeriet af dommens betydning for den danske praksis. Her lød vurderingen, at den danske praksis og det store og hele kunne fortsætte som hidtil trods Paposhvili-dommen – og en vurdering, som Inger Støjberg på samrådet erkendte, var forkert.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan Støjbergs ministerium kunne komme frem til en vurdering, der ikke bare gik direkte imod vurderingen i vores nabolande, Norge og Sverige, men også imod den vurdering, Justitsministeriet gav udtryk for i sin første henvendelse til Udlændingeministeriet i marts måned? Det står heller ikke klart, hvem der traf vurderingen eller på hvilket niveau i ministeriet, den blev truffet.

4. Hvorfor informerede Støjberg ikke Folketinget om den foreløbige vurdering?
I et svar til Folketinget, der var mere end seks måneder undervejs, skriver Støjberg i oktober 2017, at ”dommens betydning for praksis for meddelelse af humanitære opholdstilladelse (…) fortsat er under overvejelse i ministeriet.”

Men Støjberg nævner ikke noget om, at der allerede var foretaget en foreløbig vurdering i ministeriet, der gik på, at der ikke var behov for at ændre praksis. Hvorfor fortalte Støjberg ikke, at man allerede havde lavet en foreløbig vurdering, som gav grønt lys til at fortsætte den hidtidige praksis? På samrådet blev spørgsmålet rejst gentagne gange over for Støjberg, og hun svarede til sidst ”Det er jo det, jeg kommer her og fortæller i dag”. Et svar, der vist hører til i kategorien ’sort snak’.

5. Hvor slemt står det til med arbejdsklimaet i Støjbergs ministerium?
På samrådet forklarede Inger Støjberg de fejlagtige vurderinger i ministeriet med ”ekstremt stort arbejdspres” blandt medarbejderne. Det rejser imidlertid et nyt spørgsmål: Hvor slemt står det til med arbejdsklimaet i Inger Støjbergs ministerium?

Hvis arbejdsklimaet virkelig er så belastende, at ledende medarbejdere begår så graverende fejl, at alvorligt syge mennesker udvises af Danmark i strid med reglerne, så står regeringen med et alvorligt problem. Både over for de mennesker, der får en forkert afgørelse af deres sag, og over for de ansatte i ministeriet.

Støjberg fortalte på samrådet, at der vil blive gennemført nogle organisatoriske ændringer i ministeriet, der skal stramme op på ministeriets procedurer. Men hun sagde ikke noget om, hvad hun vil gøre for at lette det store arbejdspres, der angiveligt er i ministeriet.


Kommentarer fra Facebook

Annonce