Støjbergs integrationsydelse kan ikke sammenlignes med SU

Den nye, lave integrationsydelse for flygtninge er blevet forsvaret med, at den er på SU-niveau. Men SU-modtagere har flere rettigheder og muligheder, som folk på integrationsydelse ikke har.
I dag har et flertal i Folketinget bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og de konservative vedtaget den nye "integrationsydelse", som i store træk er en genindførelse af den tidligere "starthjælp" men under et nyt navn. Starthjælpen blev afskaffet af den daværende S-R-SF-regering, som kaldte ydelsen for en fattigdomsydelse.

Med integrationsydelsen afskaffer man dermed retten til kontanthjælp for de flygtninge, der bor uden for asylcentrene. I praksis sænker man altså indkomsten væsentligt for denne gruppe mennesker i deres første syv år i landet.

LÆS OGSÅ: Blå blok genindfører fattigdomsydelser

For par med børn sænkes ydelserne fra samlet set cirka 29.000 kroner om måneden til nu knap 17.000 før skat ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet. For personer uden børn betyder ændringen et fald fra 10.849 kroner til 5.945 kroner om måneden før skat.

SU-modtagere har ret til børnepenge - det har folk på integrationsydelse ikke.

Allerede da det med regeringsgrundlaget stod klart, at den nye smalle Venstre-regering pønsede på at genindføre starthjælpen under nyt navn, argumenterede den nye integrationsminister Inger Støjberg (V) for ydelsens størrelse ved at sammenligne den med SU. Kan man leve for en SU, kan man også leve på en integrationsydelse, lød det. Hun var i den forbindelse i den varme stol hos Martin Krasnik på DR2.

Problemet er bare, at man dårligt kan sammenligne SU med integrationsydelsen. Det er der flere årsager til:

For det første fortæller Venstre-regeringen ikke, at langt de fleste SU-modtagere (på de videregående uddannelser er det ifølge Danske Bank hele 82%) også arbejder ved siden af. Det må folk på integrationsydelse ikke, ligesom de heller ikke kan få beskæftigelsesfradrag.

For det andet har SU-modtagere også adgang til SU-lån på op til 3000 kroner om måneden og endda til favorable renter, ligesom de kan købe et billigt ungdomskort til den kollektive trafik. Disse muligheder har folk på integrationsydelse ikke.

For det tredje har SU-modtagere ret til børnepenge - det har folk på integrationsydelse ikke.

Til gengæld kan folk på integrationsydelse i stedet få en sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis de lærer dansk, har det lydt fra Inger Støjberg. Siden da har kritikken dog været hård mod hende, da sprogbonussen i mange tilfælde kan være umulig for flygtninge at opnå. Flygtninge tilbydes nemlig kun ét gratis danskkursus, og de fleste visiteres til "Dansk 1"-kurset, men sprogbonussen kræver kurset "Dansk 2".

Hvis man så som nytilkommen flygtning ønsker at tage Dansk 2-kurset for netop at opnå sprogbonussen, koster det hurtigt op over 10.000 kroner i brugerbetaling på undervisning og prøvegebyr. For nogen kan det løbe op i 20.000 kroner for Dansk 2-kurset.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook