Eller den har i hvert fald fået Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, til at kritisere De Radikales politiske ordfører for i bogen - hvis fulde titel er “Forbudt kærlighed – historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fornuften)” - at blåstemple “Pia Kjærsgaard og Inger Støjbergs menneskesyn og udlændingepolitik”.
Hvilket ikke mindst skyldes Andreas Steenbergs efterfølgende overvejelser i en række interviews om behovet for at bygge grænsehegn og mure ved EU’s grænser.
“Vi støtter, at man ikke kan have fri adgang til Europa,” som den politiske ordfører har forklaret.
“Vi kan ikke have fri adgang.”
Men spørger man i dag den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, som det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe netop har kaldt “Socialdemokratiets Støjberg", så har han dog svært ved at se det radikale nybrud i den tidligere regeringspartners udlændingepolitik.
“Jeg synes, at Andreas Steenberg er befriende ærligt omkring nogle af de udfordringer, som der er,” siger Rasmus Stoklund til Netavisen Pio.
“Hvilket måske er lidt nyt, for det har man ikke været vant til. Men De Radikale slår jo ikke af den grund ind på den kurs, som de partier, der normalt lægger stemmer til udlændingepolitikken i Danmark, abonnerer på. Det er for eksempel nogle rimelig markante lempelser af familiesammenføringsreglerne, han gerne vil have gennemført.”
Andreas Steenberg omtaler i bogen udlændingeloven fra 1983 som “alt for liberal og naiv”, “alt for slap” samt debatten dengang som “moralistisk.”
“Langt op gennem 80erne og 90erne blev folk, der gerne ville lave loven om, konsekvent mødt med udtalelser om, at de var racister, og man lavede sammenligninger med nazismens rædsler,” skriver Andreas Steenberg.
“Mit parti har også gjort sig skyldig heri.”
“Det er rigtigt, at når man ser nogle af de udtalelser, som De Radikale kom med op igennem 1980’erne og 90’erne, så har de bevæget sig meget,” lyder det fra Rasmus Stoklund.
Fælles for alle partier
“Hvilket er fælles for alle partier, nemlig at de har flyttet sig meget siden dengang. Men når det gælder reglerne for statsborgerskab, permanent ophold og familiesammenføring, så har vi stadig forskellige udgangspunkter.”
Da udlændingeloven blev vedtaget, var der det år lige omkring 100.000 udlændinge i Danmark. Den 1. januar i år var der flere end 800.000 indvandrere og efterkommere.
Der er således ingen tvivl hos Andreas Steenberg om, at loven fra 1983 har ført til væsentligt flere udlændinge i Danmark, og at den daværende konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen og Fremskridtspartiet havde ret, når de forudså, at det var netop, hvad loven ville medføre.
”Fremskridtspartiets ordfører anno 1983, Knud Lind, fik altså ret,” konstaterer Andreas Steenberg i bogen, hvor den politiske ordfører samtidig understreger, at De Radikale for længst har flyttet sig på udlændingepolitikken.
Hvilket ingen, eller mange, bare ikke har set.
Måske fordi de har en interesse i fastholde partiet i billedet som slappere, lyder Andreas Steenbergs forklaring.
Rasmus Stoklund har dog svært ved at se denne bevægelse. Ikke mindst fordi den største kontrovers handler om De Radikales holdning til EU’s ydre grænser og Fort Europa.
“Andreas Steenbergs bog handler jo mest om reglerne for familiesammenføring,” siger den socialdemokratiske udlændingeordfører.
Pragmatisk og realistisk stemme
“Men det er rigtigt, at han repræsenterer en lidt mere pragmatisk og realistisk stemme, som har blik for, at der er nogle udfordringer, hvis man ikke har kontrol med de ydre grænser i Europa.”
Senest har De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, understreget, at nok er fysiske barrierer som grænsehegn en “helt legitim” reaktion på det migrant-pres, der er på EU’s ydre grænser. Men partiet er modstander af, at Danmark bidrager til enkeltlandes grænsekontroller. De Radikale mener i stedet, at det bør være en fælles europæisk opgave at sikre EU’s ydre grænser.
Hvilket indebærer fælles modtagecentre uden for EU, fordeling af flygtninge internt i Unionen samt større investeringer i Afrika, så færre migranter tager turen over Middelhavet.
“Det er en lille smule uklart, hvad De Radikale egentlig mener om sikringen af Europas ydre grænser, og hvad partiet egentlig mener om, at vi hjælper til, hvor vi kan, og støtter opførelsen af hegn og pigtråd og så videre,” siger Rasmus Stoklund.
“Det kommer lidt an på, hvem man hører et interview med. Så jeg tør ikke give en vurdering af, om de har flyttet sig eller ej.”
Kommentarer
De radikale har taget ved lære af Støjberg-doktrinen!
Udadtil lyder der en politik. Indadtil gælder en anden!
Det gælder blot om at narre fjenden!
Hvem fjenden er er ikke så vigtig!
Blot har de radikale erkendt, at Støjberg-doktrinen reddede Danmark!
Nu håber de radikale at selv samme doktrin vil redde de radikale!
Virkemidler er mere afgørende end politik!
Tænk hvis fru Merkel havde kendt denne doktrin!
Eller socialdemokraterne og de rØde i Sverige!
Spindoktorerne har overtaget de radikale, der alt for længe har spillet med åbne kort!
Og konger og knægte falder på stribe!
Men klør-es er nu jokeren blandt de resterende dronninger!
Es-set er Støjberg-doktrinen.
Den virkede i udlandet!
Spørgsmålet er om den også virker indenrigspolitisk?
Rasmus Stoklund er en klart bedre pokerspiller! End den bedste radikale!
Som en vis Støjberg! Holder altid kortene kort til kroppen! Og med pokerface proklamerer - spil ud - jeg rydder bordet alligevel!
Rasmus Stoklund er stadig medlem af et parti, hvor Levakovics menneskerettigheder betyder alting. Nu tænker du måske, om menneskerettigheder ikke er noget om, at dansk politi ikke må prygle ham fikseret til et bord i Vestre Fængsel, men det er det ikke. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) giver kroatiske Levakovic ret til familieliv og privatliv i Danmark og derfor har danske domstole igennem 16 domme givet ham "advarsel om udvisning", da man ikke vil forlange at familien følger med til Kroatien ved udvisning. Det er et hensyn som Rasmus Stoklund støtter. Jeg tror faktisk ikke at han støtter. Det tror jeg de færreste socialdemokrater gør. Hvorfor skulle de dog det? Derfor er der brug for et socialdemokratisk opgør med de forældede internationale konventioner og den aktivistiske domstol EMD. Indtil da er det fuldstændig ligemeget hvilken udlændingepolitik Radikale har.