Stoklund: Vi sender 50 illegale udlændinge ud af Danmark - om ugen
Stoklund: Vi sender 50 illegale udlændinge ud af Danmark - om ugen
Udlændinge- og integrationsministeren har været i Københavns Lufthavn for at deltage i udsendelsen af en kriminel udlænding
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) har torsdag lagt en video ud på Facebook. I videoen fra Københavns Lufthavn fortæller han, at myndighederne sender, hvad der svarer til 50 illegale udlændinge ud af Danmark - om ugen.
“Jeg har netop været med til at følge en kriminel udlænding ud til gaten her i Kastrup Lufthavn. Han skal tilbage til sit hjemland. Han var udvisningsdømt, fordi han har begået kriminalitet her i Danmark. Nogen tegner et billede af, at vi nærmest aldrig får sendt nogle mennesker ud af Danmark. Men virkeligheden er, at alene i 2025 har vi sendt næsten 2.600 udlændinge ud af Danmark. Heraf rigtig mange udvisningsdømte,” siger Rasmus Stoklund i sin videohilsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet uddyber i en pressemeddelelse.
I 2025 har Hjemrejsestyrelsen udsendt i alt 2.597 personer, som af forskellige årsager opholdt sig ulovligt i Danmark. Den største gruppe blandt de udsendte er udlændinge, der har begået kriminalitet i Danmark, og som derfor er blevet udvist herfra af domstolene.
I alt gennemført 13.746 udsendelser af udlændinge
Siden Hjemrejsestyrelsen blev oprettet i 2020 er der i alt gennemført 13.746 udsendelser af udlændinge.
Roser Hjemrejsestyrelsen
Rasmus Stoklund roser Hjemrejsestyrelsen for indsatsen:
Hjemrejsestyrelsen gør et fantastisk stykke arbejde
“Visse partier i Folketinget turnerer med en historie om, at det aldrig lykkes at sende nogen ud af Danmark. Men sandheden er, at Hjemrejsestyrelsen gør et fantastisk stykke arbejde med at sende de udlændinge ud, der ikke har noget at gøre i Danmark.”
“Og i regeringen er vi meget opsatte på, at endnu flere skal udsendes. Det er derfor, vi har præsenteret en udvisningsreform, så vi kan komme af med endnu flere kriminelle udlændinge.”
Antal gennemførte udsendelser – fordelt på udsendelsesgrundlag
I skemaet nedenfor kan du se antallet af gennemførte udsendelser i 2025 - fordelt på forskellige typer udsendelsesgrundlag. Tallene er oplyst af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
* Summen af udsendelsesgrundlag svarer ikke til antal personer, da en person kan have flere udsendelsesgrundlag
** Udlændinge der er overført i medfør af Dublinforordningen indgår alene under kategorien ”Dublin-Overførsler”. Det vil sige at eksempelvis en domsudvist, som blev Dublinoverført, kun tæller under ”Dublin-Overførsler”.
Kommentarer
Hvilke lande har de udviste…
Hvilke lande har de udviste statsborgerskab i / er de udvist til?
Hvor mange af dem kommer fra Udrejsecenter Kærshovedgård?
Det er jo alt, alt for få…
Det er jo alt, alt for få. Vi slipper ikke for at blive et kalifat med den trægsomhed i udsendelserne.
Bedre end mange vil have os…
Bedre end mange vil have os til at tro, absolut.
Men stadig langt fra godt nok, desværre.
Det er bestemt positivt, at…
Det er bestemt positivt, at der sker hjemsendelser, men det ville da være rart at vide, hvilke lande/nationaliteter, der giver problemer.
Lars Løkke var vist på charmeoffensiv i Syrien for at få en aftale på plads med det nye styre om hjemsendelser. Hvad er status på det?
Tilføj kommentar