Dansk import af udenlandsk arbejdskraft finder ofte sted i skyggen
Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan den udenlandske arbejdskraft havner i Danmark.
Virkeligheden er, at dansk import af udenlandsk arbejdskraft ofte finder sted i skyggen. Det er en gedulgt øvelse, hvor arbejdsgiverne i tæt samarbejde med højrefløjen forsøger at åbne bagdøren på klem uden at nogen opdager det.
Det var ikke mindst tilfældet med østeuropæiske landbrugspraktikenter, men det er det også med sydamerikanere på arbejdsferie.
Uden sammenligning i øvrigt, så går der næsten lidt ”Arbeit macht frei” i den, når kriseplagede argentinere nu flokkes i Danmark på såkaldt ”arbejdsferie”. Blot ordet giver en grim smag i munden og en mistanke om skumle bagtanker.
Alene fra januar til august i år er der kommet 1530 argentinere til Danmark under den ordning, der officielt hedder Working Holiday (på dansk arbejdsferie). Dermed udgør de den langt største gruppe på arbejdsferie i Danmark. Og samtidig flugter argentinernes dramatisk stigende forkærlighed for Danmark med den voldsomme økonomiske krise i hjemlandet.
Argentinernes dramatisk stigende forkærlighed for Danmark flugter med den voldsom økonomiske krise
Ikke desto mindre handler ”arbejdsferie” ikke om krisehjælp, men om ’udveksling’. Officielt hedder det sig i hvert fald at ordningen har følgende hensigt: ”Formålet er at fremme den gensidige forståelse mellem landene”.
Og det lyder da også nærmest rødhætte-uskyldigt, når du slår op i papirer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her opgøres de tilbud, der lokker unge udlændinge til Danmark som Phd-studerende, volontører, au pairs, praktikanter, medfølgende familier eller arbejdsferie (Working Holiday). Faktisk er det så uskyldigt at disse ordninger, ifølge myndighederne, optræder under overskrifter ”Studie MV.”
Man må altså forstå, at der blot er tale om uddannelse, udveksling eller ”humanitært arbejde”.
Ude i den virkelig verden opleves det bare ikke som udveksling, når den komplet uregulerede arbejdskraft i stærkt stigende antal ankommer med opsmøgede ærmer til landet.
Hvis man spørger i restaurations- og hotelbranchen, så møder kollegaerne en lind strøm af midlertidig arbejdskraft, der kommer kortvarigt til landet (max 1 år) - for derefter at blive skiftet ud med andre udlændinge på samme vilkår.
Klap i og spis løs, mens den gode mad leveres af lavtlønnet arbejdskraft
Udviklingen rammer eksempelvis hårdt og direkte hos stuepigerne på hotellerne:
”Vi bliver jo bare udskiftet med argentinere”. Her mærker man ikke at de unge kommer til landet for lære sproget, få kendskab til kulturen, eller måske bare finde en sød kæreste. Det er de materielle vilkår, der presser argentinerne til Danmark, og det samme vilkår, der gør, at arbejdsgiverne kan spekulere i at holde lønnen nede.
Fra arbejdsgiverne lyder den tis-tynde forklaring, at det handler om storslåede kulinariske oplevelser: ”Vi har kun kunnet løfte os til det gastronomiske niveau, vi har i dag, fordi vi har fået internationale impulser og inspiration”.
Med andre ord: Klap i og spis løs, mens den gode mad leveres af lavtlønnet arbejdskraft.
Der kan være gode grunde til at finde de intelligente løsninger, så man kan sikre stærkt specialiseret og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Men her er hverken ukrainske landbrugspraktikanter eller argentinske stuepiger relevant. Men det handler ikke det mindste om hverken uddannelse og udveksling – det er udelukkende tale om spekulation i lavere løn. Det er snigende social dumping.
Det er udelukkende tale om spekulation i lavere løn
Den socialdemokratiske regering bør straks trække i bremsen for de falske udvekslingsordninger, sikre ordentlige vilkår for alle, der arbejder midlertidigt i landet og stille mærkbare krav til alt hvad der udnævnes til udveksling.
Indtil oprydningen har fundet sted, så vil ”arbejdsferierne” være lige præcis lige så skumle, som de lyder. Det skal være slut med bagdørs-rekruttering!
Kommentarer
Arbejdsgiverne ansætter "udenlandsk arbejdskraft"...og så kan danskere gå ledige uden arbejde. Naturligvis en fuldkommen FORKERT fordeling.Men, smart ide/fidus der er meget billigere for arbejdsgiverne. EU og de "åbne grænser" er en dyr omgang.Hvor landets arbejdsgivere helt klart vælger den billigste arbejdskraft.Ansætter "fremmede arbejdere" til "kæft trit og retning".Danskere stiller naturligvis helt andre "krav" til deres job i forhold til f.e.x folk fra udlandet.Og heldigvis at de GØR det. Men,bliver DESVÆRRE også "straffet" fordi de gør det.Med intet arbejde eller en fyring,så snart der står udenlandsk arbejdskraft på spring for at tage et job til en lavere løn. Ingen dansker kan "konkurrere" med at det er sådan ? Er der så meget at gøre ? Arbejdsgiverne flytter jo bare deres firmaer og virksomheder til udlandet for at opnå højest mulig indtjening. Var der slet ingen der kunne se det ville ende sådan dengang Danmark stemte JA til EU ?