Stop for bankdirektørens bonusser

EU lægger loft over hvor høje bonusser bankdirektører kan få udbetalt. Endelig, kunne man fristes til at sige.

Loftet skal få bankerne til at fokusere mere på at drive sund og solid bank og mindske incitamentet til hovedløs, risikabel spekulation.

Det er en god nyhed at et nyt EU-tiltag vil lægge et loft over guldregnen over bankdirektørerne. Helt præcist begrænses bonusserne til hvad der svarer til en årsløn – hvilket stadigt kan være mange penge i betragtning af de høje lønninger, men der er tale om en kraftig reduktion.

Loftet skal få bankerne til at fokusere mere på at drive sund og solid bank og mindske incitamentet til hovedløs, risikabel spekulation.

LÆS OGSÅ: Gyldent håndtryk på 13 millioner

Optakten til finanskrisen var, at bankerne tog deres kunders opsparing for givet og tænkte i stedet kun på at forgylde sig selv: bankdirektørerne og aktionærerne. De store banker kendetegnes nemlig ved deres fokus på ‘shareholder-value’ som mål, altså maksimering af profit for aktionærerne – men det skaber øget risikotagning og kortsigtede forretningsstrategier.

Aktionærerne har jo typisk kun en andel af deres formue placeret i banken – og den vil de jo have til at formere sig hurtigst muligt. Og for at øge chancen for profit, må risikoen også øges - og eftersom bankens direktion belønnes med aktier og står til ansvar for aktionærerne, så øges bankdirektørens risikovillighed, da det potentielle afkast langt overstiger hans basisløn.

LÆS OGSÅ: 00’ernes fest endte med gravøl

Alt dette var drivkraften bag de stadig mere avancerede finansielle produkter, som i stigende grad ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Den hurtigste profit laves jo i dag på lynhurtige digitale handler – så hvorfor gider nogen, at bruge tid og penge på at låne penge ud til virksomheder? Det ses jo ved et hurtigt kig på de danske bankers regnskaber, at spekulation er noget af det, der skæpper allermest i kassen – foruden de renter og gebyrer de selvfølgelig pålægger os almindelige kunder.

For mens bankens profit bruges til at forgylde bankdirektøren og aktionæren i de gode år, så står borgeren og bankkunden tilbage med regningen, når krisen rammer, og festen lukker.

I sidste ende mistede selv bankfolkene overblikket over, hvad de finansielle papirer rent faktisk repræsenterede, og hermed hvor risikable de var. Og nu er vi klar over, hvem taberne var. Taberne er samfundet og bankkunderne. For mens bankens profit bruges til at forgylde bankdirektøren og aktionæren i de gode år, så står borgeren og bankkunden tilbage med regningen, når krisen rammer, og festen lukker.

Vi kender selv eksemplet herhjemme fra, hvor Danske Banks kunder må betale dyrt for de mislykkedes spekulationer i den irske bank- og boligboble – og samtidigt skal finde sig i at finansiere et stadigt stigende lønniveau for Eyvind Kolding. Ligesom tusindvis af Jyske Banks kunder har tabt penge på bankens manglende rådgivning om man investerede deres penge i højrisikable finansielle produkter, som resultat af bankens profithunger.

Derfor er dagens nyhed om et loft over bonusser til bankdirektører et vigtigt skridt i retningen mod en mere stabil finanssektor.


Flere artikler om emnet

Annonce