Stor-arvinger smider sig i sofaen

Nyt studie viser, at arvinger til store formuer trapper ned eller helt stopper med at arbejde. Dermed er det dyrere at afskaffe arveafgiften end hidtil antaget
Bo- og arveafgiften, som er den skat man betaler af penge man arver, er en af de mest omdiskuterede skattepolitiske emner på Christiansborg lige nu.

Flere partier i Folketinget, som Liberal Alliance og de konservative, har igennem længere tid givet udtryk for, at arveafgiften skal sænkes eller helt fjernes. Og sidste år måtte regeringen, efter pres fra Dansk Folkeparti, udskyde et forslag om at sænke arveafgiften yderligere.

I dag er arveafgiften indrettet sådan, at der skal betales 15 procent i arveafgift, såfremt arven fra dødsboet overstiger 289.000 kroner. Det er således kun beløb over denne grænse som der betales arveafgift af.

Socialdemokratiet har meldt ud, at partiet ønsker at hæve det skattefrie bundfradrag fra 289.000 kroner til 500.000 kroner, men til gengæld skal de borgere, der arver over tre millioner kroner, beskattes med 30 procent.

Skatteministeriet har indtil nu regnet med, at det vil koste 3,4 milliarder kroner om året at afskaffe arveafgiften. Men ifølge samme ministerium, så er der ingen såkaldte dynamiske effekter ved at afskaffe arveafgiften. Simpelt formuleret, så regner skatteministeriet med, at folk der får et stort beløb ind på kontoen i arv vil  fortsætte i arbejdslivet mere eller mindre som om intet er hændt.

Men hvis man overfører erfaringerne fra Norge, så viser et nyt norsk studie, at det formentlig er meget dyrere at afskaffe afgiften, fordi folk der arver mere, i stor stil vælger at arbejde mindre eller gå tidligere på pension. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

Jo mere arv, jo mindre arbejde

Det nye studie fra Norges Statistisk Sentralbyrå, som er den norske pendant til Danmarks Statistik, viser, at norske arvinger, der modtager mere end gennemsnitsarven på 300.000 norske kroner vil sænke deres arbejdsudbud med op til syv procent de første fem år efter at have arvet sammenlignet med lønmodtagere, der ikke har arvet.

Den norske undersøgelse viser også, at jo mere folk arver, jo mindre arbejder de. Og det gælder i særlig grad dem der arver allermest. Således viser de norske tal, at arvinger, der modtager en arv, der er blandt de fem procent største, nedsætter lønindkomsten med op til 16 procent i seks år efter at have modtaget arven.

Undersøgelsen fra Norge viser også, at de arvinger der arver de højeste beløb, også har en tendens til at bruge pengene til at gå tidligere på pension. Der er således op til 2,2 procentpoint flere arvinger, som arver over 300.000 norske kroner, der trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med lønmodtagere, der ikke har modtaget nogen arv.

De arvinger, der i forvejen har de største formuer, er også dem, der arver mest.

Dermed går forslag om at sænke eller fjerne arveafgiften stik imod de intentioner om at hæve arbejdsudbuddet, som de partier og politiske interesseorganisationer, som f.eks. Cepos, der har advokeret kraftigt for at fjerne arveafgiften, ellers normalt forfægter i den offentlige debat. Senest i debatten om tidligere tilbagetrækning, hvor finansminister Kristian Jensen (V) fik finansministeriet til at producere et notat, der konkluderede at ”Tidligere tilbagetrækning vil svække de offentlige finanser (isoleret set), men også forstærke problemerne med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft”.

Skattelettelse til dem der har mest

At arveafgiften sænker arbejdsudbuddet er en ting. Men ifølge Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er det også problematisk, at sænkelsens af arveafgiften i høj grad vil komme dem der har de højeste indkomster til gode.

”De arvinger, der i forvejen har de største formuer, er også dem, der arver mest. Dermed vil en lavere arveafgift være en skattelettelse til dem, der har mest i forvejen,” skriver han i et debatindlæg i Berlingske.

Tal fra AE-rådet viser, at over halvdelen af alle enlige danskere, der døde i 2017, havde en nettoformue på mindre end 289.000 kroner og derfor betalte deres arvinger ikke arveafgift.

Omvendt så går millionarven sjældent til SOSU-assistenten eller blikkenslageren.

Dem, der arver mest, har sidder i forvejen på større formuer. De 10 procent som efterlader mest, efterlader i gennemsnit 5 millioner kroner. Men deres børn har i forvejen en gennemsnitlig nettoformue på knap 1,8 mio. kr., og tilhører dermed allerede de 10 procent med de største formuer.

Fjerner man arveafgiften vil det altså være endnu en skattelettelse målrettet de rigeste, og hvor arvingerne i øvrigt ofte er over 50 år.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce