Stor mavepuster til norske socialdemokrater

Gårsdagens valgresultat var en kæmpe mavepuster for de norske socialdemokrater, der nu er begyndt at diskutere årsagerne til det markante nederlag.
Der er en mat stemning dagen derpå blandt Oslos socialdemokrater. Det fortæller det socialdemokratiske folketingsmedlem Lea Wermelin, da Netavisen Pio fanger hende omkring middagstid tirsdag, hvor hun netop har forladt et formiddagsmøde hos norsk LO, der skulle samle op på gårsdagens Stortingsvalg.

Et valg, der blev en stor skuffelse for de norske socialdemokrater og deres formand, Jonas Gahr Støre, der endte med at gå tilbage, efter i lang tid at have set ud til at kunne gå frem og tilbageerobre regeringsmagten. Resultatet betyder, at den siddende regering med Høyres Erna Solberg som statsminister efter alt at dømme kan fortsætte fire år mere.

Lea Wermelin på kampagne i Oslo

En kæmpe mavepuster
Lea Wermelin ankom til Oslo søndag, og var samme dag med en lokal kandidat rundt på kampagne i Oslos omegn. Her har den stået på traditionel socialdemokratisk kampagne, som det også kendes fra Danmark, med uddeling af roser og ’dør-til-dør’, hvor man banker på husdøre og opfordrer folk til at møde op for at stemme på valgdagen.

Selve valgaftenen tilbragte hun ved Arbeiderpartiets valgfest i Folkets Hus i Oslo. Hun fortæller, at selvom meningsmålingerne spåede tæt løb, så var der optimisme lige indtil klokken 21 i går aftes:

”Hele dagen i går og dagen før var folk nervøse, spændte og bekymrede, mens de kæmpede fra hus til hus. Men de havde hele tiden optimismen i behold. Da prognosen så kom i går aftes klokken 21 og viste, at Arbeiderpartiet var meget langt fra at kunne danne regering, var det en kæmpe mavepuster”, fortæller hun.

Arbeiderpartiet fik ikke forklaret godt nok, hvorfor det var nødvendigt at hæve skatterne

Stemningen skiftede, og i de følgende timer gik snakken frem og tilbage mellem de mange fremmødte politikere og valgkampsaktive socialdemokrater. Hvad var gået galt? ”Grundlæggende er opfattelsen, at man har kørt en udmærket valgkamp. Det gør det selvfølgelig sværere at sætte fingeren på, hvad der er gået galt”, fortæller Lea Wermelin. Alligevel stødte den danske socialdemokrat i løbet af aftenen på en række forklaringer.

Skræmmekampagne om skatteudspil
Især tre forklaringer gik igen blandt de nordmænd, den danske socialdemokrat talte med i løbet af aftenen. For det første, så lykkedes det ikke det norske Arbeiderparti at kommunikere godt nok, hvorfor partiet gik til valg på at hæve skatterne med omkring 15 milliarder kroner:

”Det er noget helt nyt i norsk politik at tale om at hæve skatten, fordi man har været vant til, at oliepengene er fosset ind. Arbeiderpartiet fik ikke forklaret godt nok, hvorfor det var nødvendigt at hæve skatterne, eller hvad pengene skulle bruges til. Så det lykkedes højrefløjen at lave en skræmmekampagne om, at det er den almindelige LO-lønmodtagerne skal betale meget mere i skat.”

For det andet nævner Lea Wermelin, at konjunkturerne de seneste år har ændret sig til det bedre, mens Arbeiderpartiet har forsøgt at fastholde en fortælling om, at Norge er i krise.

”Da Arbeiderpartiet fik gode målinger, var man i en situation med lave oliepriser, hvor det ikke gik godt med beskæftigelsen. Der var krisestemning, og den krisestemning har Arbeiderpartiet forsøgt at holde fast i under valgkampen, selvom billedet blandt befolkningen er, at det går bedre med økonomien og at ledigheden falder. Så Arbeiderpartiet har talt om krise og manglet svar på, hvad man vil i en situation med fremgang”.

Arbeiderpartiet har talt om krise og manglet svar på, hvad man vil i en situation med fremgang

For det tredje har især den sidste del af valgkampen været præget af meget snak om personer og proces, frem for politik. Og det har ikke gavnet Arbeiderpartiet: ”Man fik lige efter sommerferien et nyrestød med chokmålinger på under 30 procent, og derfra har det handlet meget om proces, personer og hvem der kunne danne flertal med hvem. Det har været som en fodboldkamp. Der er blevet kørt meget på Jonas Gahr Støres person, blandt andet at han har en personlig formue og ikke kommer fra en arbejderbaggrund”, fortæller hun.

For lidt fokus på lokale mærkesager?
Selvom valgkamp i Danmark og Norge på overfladen kan ligne hinanden meget, så er der alligevel nogle markante forskelle. Først og fremmest at man i Norge bruger partilister, hvor kandidater vælges i den rækkefølge, de er opstillet, mens der i Danmark er sideordnet opstilling, hvor kandidater vælges på baggrund af deres personlige stemmetal.

Valgkampen kommer til at minde meget om et præsidentvalg

Det betyder, at kandidaterne ikke på samme måde forsøger at profilere sig med personlige mærkesager, fortæller Lea Wemelin. ”Selvom vi var ude med en lokal kandidat til Stortinget, så var det meget de nationale temaer, der blev talt om. Det betyder måske, at kampagnen bliver meget nationalt orienteret, og at man ikke helt fanger de lokale nuancer”, fortæller hun.

En anden forskel er, at der ikke bruges valgplakater, som ellers præger gadebilledet, når der er valg i Danmark. Begge dele betyder, at der kommer meget fokus på de to statsministerkandidater: ”Valgkampen kommer til at minde meget om et præsidentvalg, mens der er mindre fokus på holdet omkring partiformanden. Det betyder også, at persongreb rammer ekstra hårdt, fordi der er så meget fokus på personerne”.

Netop det manglende lokale fokus er måske en del af forklaringen på Arbeiderpatiets tilbagegang. Særligt i det nordlige Norge har Arbeiderpartiet mistet mange stemmer til Senterpartiet, der blandt andet har slået sig op på at være imod statslig centralisering i en diskussion, der på mange måder minder om den danske debat om ’Udkantsdanmark’.

”Man har blandt andet diskuteret udflytning af statslige arbejdspladser, lukning af forsvarsbaser og sammenlægninger af kommuner. De borgerlige støtter centralisering, mens Arbeiderpartiet har stået et sted midt imellem de borgerlige og Senterpartiet”, forklarer Lea Wermelin.

Hun fortæller også, at Arbeiderpartiet og norsk LO har satset meget digitalt, især med en stor indsats på Facebook, frem for traditionelle ’outdoorkampagner’, altså plakatopslag eksempelvis på busser og ved stoppesteder. ”Man har været rigtig god til at engagere sine egne medlemmer på Facebook, men vi ved ikke, hvor mange stemmer det har været med til at flytte. Det er man i øjeblikket ved at evaluere på, og det er selvfølgelig noget, som også er meget interessant for os i Danmark”, fortæller Lea Wermelin.


Flere artikler om emnet

Annonce