Hver fjerde ufaglærte er død ti år efter pensionsalder

Regeringen mener, at danskerne skal kunne forvente 14,5 år på folkepension. Men nye tal fra AE-Rådet viser, at hver fjerde ufaglærte mand er død allerede ti år efter pensionsalderen.
Danskerne lever længere end forventet, og derfor er der behov for at hæve pensionsalderen. Sådan har det lydt fra såvel den tidligere Venstreregering som den nye VLAK-regeringen, der nu varsler endnu engang at hæve pensionsalderen.

Men selvom danskernes gennemsnitlige levetid stiger, så er der stor forskel på, hvem der får gavn af de ekstra leveår. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, som dokumenterer store forskelle i den forventede restlevetid for pensionister på tværs af forskellige uddannelsesgrupper.

Blandt ufaglærte mænd er mere end hver fjerde død ti år efter pensionsalderen. Blandt mænd med akademiske uddannelser er det tilsvarende tal lidt mindre end 14 procent, altså omtrent det halve. For kvinder er de tilsvarende tal henholdsvis 17 og 11 procent. Altså noget lavere tal, men ikke desto mindre end markant forskel.

andeldøde

Regeringen: Målet er 14 ½ på pension
Regeringen har ellers brugt som et centralt argument, at danskerne grundet den stigende middellevetid kan se frem til et endnu længere otium end det, der blev forudsagt i forbindelse med det store velfærdsforlig fra 2006. Her blev der taget udgangspunkt i, at danskerne skulle have 14,5 år på pension:

”Da aftalen om velfærdsreformen blev indgået i 2006, var sigtet gradvist at forhøje folkepensionsalderen med den øgede levetid, så folkepensionister i gennemsnit kunne forvente en pensionsperiode på 14½ år. Levetiden er imidlertid steget hurtigere end forventet. En 56-årig, der er født i 1960 vil således i praksis have udsigt til godt 18 år på pension, mens personer, der er født i 2016 har udsigt til at være på pension i 15 år.”, hed det i Venstreregeringens udspil Helhedsplan – For et stærkere Danmark.

Men som tallene fra AE-Rådet viser, er der altså en stor gruppe af danskere, som ikke er i nærheden af at opleve de 14,5 år på pension, som regeringen lægger op til. Det skyldes, at pensionsalderen fastlægges ved at tage den forventede restlevetid for en 60-årig, tilsat en reguleringsprocent, og fratrække 14,5 år. Men den forventede restlevetid for en 60-årig er målt som et gennemsnit for alle danskere. Det betyder, at restlevetiden overvurderes for nogle grupper, især dem med lange uddannelser, mens den undervurderes for andre grupper, især dem med korte uddannelser.

Efterlønnen afskaffet
Desuden var det lagt til grund for velfærdsforliget i 2006, at alle, der opfyldte betingelserne, havde adgang til en femårige efterlønsperiode. Siden er der blevet skåret markant ned på efterlønnen, så det i dag er en meget lille gruppe af lønmodtagere, der reelt har mulighed for at gøre brug af ordningen. Dengang var der altså reelt udsigt til at nyde et otium på 19,5 år efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

På baggrund af den markante ulighed i levetid på tværs af uddannelsesgrupper har flere luftet tankerne om at ændre på pensionssystemet. Tidligere har blandt andre LO-formand Lizette Risgaard foreslået at se på en såkaldt fleksibel tilbagetrækningsmodel, som kendes fra blandt andet Tyskland. Her er tanken i højere grad at se på, hvor mange år folk har tilbragt på arbejdsmarkedet, frem for blot at se på hvor gamle folk er. Det vil især gavne de ufaglærte, som er kommet tidligt på ud på arbejdsmarkedet.


Flere artikler om emnet

Annonce