Stor skattelettelse kamufleret som erhvervspolitik

Regeringens forslag om aktiesparekonto giver 5.000 kroner mere om året til de rigeste danskere. Helt skævt, lyder det fra LO.
Regeringen vil bruge 670 millioner kroner om året på at sænke skatten på afkast af aktier. Det skal ifølge regeringen styrke investeringerne i danske virksomheder. Men reelt er der tale om en stor skattelettelse målrettet den allerrigeste del af befolkningen. Det viser beregninger fra LO, som kalder dagens udspil fra regeringen for ”topskattelettelser i forklædning”.

Selvom skatten på aktieindkomst er en personskat, så er forslagene ikke en del af regeringens skatteudspil, den såkaldte Jobreform fase II, der blev præsenteret i går, men derimod en del af regeringens længe ventede erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder”, der blev præsenteret i dag.

Det har blandt andet den konsekvens, at forslagene ikke er indregnet i opgørelsen over effekterne på uligheden. Regeringen skrev i går, at skatteudspillet ville øge uligheden med 0,46 procent målt ved den såkaldte ginikoefficient. Men det vedrører altså kun forslagene i Jobreform fase II, ikke dagens forslag.

Lavere aktieskatter for 670 millioner kroner
Centralt i udspillet står et forslag om en såkaldt aktiesparekonto, der ifølge regeringen skal få flere danskere til at handle med aktier, og samtidig gøre det mere attraktivt for mindre vækstvirksomheder at lade sig børsnotere, så de får lettere adgang til kapital.

Konkret skal hver enkelt dansker kunne sætte op til 500.000 kroner ind på en aktiesparekonto, og der skal ikke betales skat af afkastet på de aktier, man handler gennem sin aktiesparekonto. Til gengæld betales en fast afgift på 1,25 procent af det beløb, der står på kontoen. Regeringen har afsat op til 400 millioner kroner til at finansiere forslaget.

Ud over forslaget om en aktieopsparekonto ønsker regeringen også at sænke skatten generelt på aktieafkast (altså for de aktier, der ikke vil stå på en aktieopsparekonto), fra 42 til 27 procent for aktieindkomster mellem 52.900 og 100.000 kroner. Det vil koste 270 millioner kroner, når det er fuldt ud indfaset.

Skævt forslag fra regeringen
LO lancerede allerede sidste år et forslag om en aktiesparekonto. Her gik grænsen dog ved 50.000 kroner, frem for de 500.000 kroner regeringen har spillet ud med. Og netop den forskel får LO-formand Lizette Risgaard til at se kritisk på regeringens udspil:

”Vi har i fagbevægelsen selv foreslået en aktiesparekonto, der skal fremme almindelige lønmodtageres lyst til at investere i aktier. Primært til gavn for lønmodtagerne selv men også for virksomhederne, der får tilført kapital til at investere for. Men regeringens forslag begunstiger desværre i den grad de rigeste” lyder det fra LO-formanden.

Beregninger fra LO viser, at den procent af befolkningen med de højeste indkomster vil få en gennemsnitlig skatterabat på knap 5.000 kroner om året som konsekvens af forslaget. Det skyldes, at den gruppe i forvejen har investeret mange penge i aktier. Ved at flytte de penge over på en aktieopsparekonto kan de fremover slippe med en lempeligere beskatning.

Ifølge LO’s beregninger vil den effektive beskatning af indeståender på en aktieposparekonto være på 22-23 procent, mens mange højtlønnede i dag betaler op mod 42 procent i skat på aktieafkast. Til sammenligning vil de ti procent rigeste få en rabat på knap 2.300 kroner, mens de resterende 90 procent vil få en gennemsnitlig besparelse på 32 kroner om året.

Forslag er målrettet de forkerte
Tal fra LO viser, at den lavest lønnede halvdel af befolkningen har over 60 procent af deres formue placeret på en almindelig bankkonto, og kun omkring 30 procent i aktier. For de ti procent rigeste er billedet det stik modsatte. Derfor ønskede LO med sidste års forslag at gøre det mere attraktivt for almindelige lønmodtagere med små formuer at investere i aktier frem for at placere pengene på en almindelig bankkonto, hvor afkastet i øjeblikket er meget beskedent.

Men regeringens udspil er helt skævt, for det gavner primært de højeste indkomster, mener LO: ”Det er helt ude i hampen at sætte en maxgrænse på 500.000 kr. Ingen lønmodtagere med almindelige lønninger kommer i nærheden af at investere en halv million kroner i aktier. Det kræver formuer af en helt anden kaliber, og vi mener ikke, at folk med den slags lønninger skal begunstiges endnu mere. De har allerede investeret i aktier”, lyder det fra Lizette Risgaard.

Væk med afgifter på nødder
Dagens udspil fra regeringen rummer i alt 22 nye initiativer, der ifølge regeringen skal skabe ”en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur, hvor det bliver mere nærliggende at starte, udvikle og investere i virksomheder.” Regeringen lægger både op til at sænke skatter og afgifter, udvide eksisterende fradrag og fjerne en række regler.

Af andre større tiltag vil regeringen indføre et fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder, fjerne afgifter på nødder for 180 millioner kroner, gøre det nemmere for virksomheder at aflønne deres medarbejdere med aktier, omlægge den såkaldte forskerskatteordning og sænke prisen for at køre over Storebælt. Endelig vil regeringen udvide virksomhedernes fradrag for investeringer i forskning ud udvikling. I dag kan virksomhederne trække 100 procent af investeringerne fra, men står det til regeringen, skal det gradvist øges til 100 procent.

Udspillet koster i alt to milliarder kroner om året, når det er fuldt indfaset i år 2025.


Flere artikler om emnet

Annonce