Det ser meget værre ud med den offentlige finanser end forventet. Der kommer ikke nok penge ind til at betale for udgifterne, og derfor skal der strammes op på de offentlige finanser. Sådan lød budskabet fra finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han i dag præsenterede Finansministeriets såkaldte økonomiske redegørelse for august måned.

Finansministeriet vurderer i den nye redegørelse, at underskuddet på de offentlige finanser i 2015 vil lande på 53,9 milliarder korner, hvilket svarer til 2,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er umiddelbart en klar forværring i forhold til maj, hvor Finansministeriet skønnede, at underskuddet ville blive på godt 26 milliarder kroner, eller cirka 1,3 procent af bruttonationalproduktet. Dermed er Danmark også kommet meget tæt på EU’s grænse om, at underskuddet på det offentlige finanser maksimalt må være på tre procent.

Dagens melding fra Finansministeren er overraskende al den stund, at de foreløbige omgørelser tyder på, at statens indtægter i første halvår af 2015 faktisk var markant større end forventet. AE-Rådet kunne for nyligt fortælle, at underskuddet i første halvår af 2015 blev på 34 milliarder kroner, mod et forventet underskud på 50 milliarder. Altså 16 milliarder bedre end forventet.

Indtægter fra pensionsafkastsakt skaber usikkerhed
Når underskuddet nu ser ud til at blive mere end dobbelt så stort som forventet, skyldes det hverken at den tidligere SR-regeringen har efterladt store, ubetalte regninger i regeringskontorerne, eller at den har pyntet på budgetterne, sådan som man ellers kunne få indtryk af ved at læse Claus Hjort Frederiksens Facebook-opdatering søndag aften.

Ændringen skyldes først og fremmest ændringer i Finansministeriets forventninger til pensionsafkastskatten, også kendt som PAL-skatten. Finansministeriet forventer højere renter, og højere renter vil føre til lavere afkast på de aktier og obligationer, som ligger til grund for pensionsopsparingerne. Omkring 80 procent af forværringen i 2015-budgettet kan forklares med ændrede forventninger til PAL-skatten:

”Det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten er nedjusteret med knap 22 mia. kr. i 2015 og godt 4 mia. kr. i 2016 sammenlignet med skønnet i maj. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med en større forventet rentestigning gennem især 2015” (side 103).

Det er altså en forventning om ændrede renter der ligger bag hele Finansministeriets nye skøn. Den slags forventninger er selvsagt behæftet med stor usikkerhed.

Finansministeriet har skønnet forkert hvert år
En gennemgang af de seneste års budgetskøn fra Finansministeriet viser, at ministeriet konsekvent har fejvurderet de offentlige finanser. Hvert år siden 2010 har Ministeriet forventet et større underskud – eller mindre overskud – end der rent faktisk er blevet realiseret.

I et debatindlæg i dagens udgave af Børsen skriver Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, og Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, at hvis alle Finansministeriets fejlskøn siden 2010 lægges sammen, så har Finansministeriet faktisk regnet 250 milliarder kroner forkert – det svarer til halvdelen af det offentlige forbrug!

Mest katastrofalt var Finansministeriets fejlvurdering tilbage i 2009. Dengang vurderede Ministeriet, at underskuddet ville blive på 94,4 milliarder kroner, svarende til 5,5 procent af BNP. Dermed overskred Danmark EU-reglerne om maksimalt tre procents underskud, og fik en henstilling fra EU. Den førte til vedtagelsen af den såkaldte genopretningspakke, der blandt andet halverede dagpengeperioden fra fire til to år.

Da regnskabet blev gjort op, viste det sig imidlertid, at underskuddet kun blev på 47,4 milliarder kroner, svarende 2,7 procent. Dermed overtrådte Danmark altså ikke EU-reglerne, ud EU-henstillingen blev reelt givet på et forkert grundlag.

Dengang hed finansministeren også Claus Hjort Frederiksen.