Tænketank: Stor usikkerhed om bilafgifters jobeffekt

Interview: Finansministeriet mener, at fredagens nedsættelse af registreringsafgiften øger arbejdsudbuddet med 450 personer. Men beregningerne bygger på et gammelt studie, der måske slet ikke kan bruges til at sige noget om lavere registreringsafgift, lyder det fra AE-Rådet.
Et vakkelvornt tårn der hviler på et usikkert fundament. Sådan beskriver AE-Rådets analysechef Jonas Schytz Juul de beregninger fra Finansministeriet, der i fredags viste, at lavere registreringsafgift vil øge danskernes lyst til at arbejde.

De fire blå partier blev i forbindelse med finanslovsaftalen enige om at øge registreringsafgiftens såkaldte skalaknæk, så grænsen for hvornår bilkøbere skal betale den højeste procentsats hæves fra 84.600 kroner til 106.600 kroner. Af finanslovsaftalen fremgår det, at ”Initiativet skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 450 fuldtidspersoner.”

Men den beregning sætter Jonas Schytz Juul spørgsmålstegn ved: ”Der er mig bekendt ikke nogen danske studier, der viser, hvordan lysten til at arbejde afhænger af registreringsafgiften. Derfor er det også meget imponerende, at man kan beregne, at arbejdsudbuddet vil øges med lige præcis 450 personer på baggrund af den her afgiftsnedsættelse”, lyder det ikke helt uden ironi fra analysechefen.

Da registreringsafgiften medsidste års finanslovsaftale blev sat ned fra 180 til 150 procent, forventede Finansministeriet, at arbejdsudbuddet allerede i år ville vokse med hvad der svarer til 700 personer. Men siden da er der ikke blevet laver undersøgelser af, hvorvidt den effekt rent faktisk er indtruffet:

”Det må jo så betyde, at man i dag kan gå ud og finde flere hundrede personer, der nu gerne vil arbejde ekstra, fordi registreringsafgiften er blevet sat ned. Men jeg har aldrig hørt om sådan en person”, lyder det fra Jonas Schytz Juul.

Billigere biler giver mere lyst til at arbejde?
Men hvordan hænger det i det hele taget sammen, at en afgift på biler kan påvirke folks lyst til at arbejde? Forklaringen er lidt kringlet, medgiver Jonas Schytz Juul:

”Logikken må være, at der går nogle mennesker rundt, som gerne vil købe en bil, men ikke har råd til den. Så sænker man registreringsafgiften, og de har stadig ikke råd til at købe bilen. Men de er kommet lidt tættere på at få råd til at købe den, og derfor er de nu villige til at arbejde ekstra eller tage et bijob for at få råd til den”, forklarer han.

Rent teknisk indregner Finansministeriet registreringsafgiften som en del af den såkaldte sammensatte marginalskat. Her medtages ikke kun de direkte skatter på arbejde, såsom kommuneskat, bundskat og topskat, men også en række afgifter på forbrugsvarer, herunder altså registreringsafgiften. Og da lavere marginalskat ifølge Finansministeriets regnemodeller giver højere arbejdsudbud, så betyder også lavere registreringsafgift ifølge den finansministerielle logik, at lysten til at arbejde bliver større.

Konkret regner finansministeriet med en såkaldt arbejdsudbudselasticitet på 0,1 procent. Det betyder, at hver marginalskatten lettes med 1 procent, så får vi lyst til at arbejde 0,1 procent længere. Det gælder altså uanset om det er topskatten eller registreringsafgiften, der sænkes.

Bygger på gammelt studie, der måske slet ikke kan bruges
Jonas Schytz Juul er imidlertid skeptisk over for det grundlag, Finansministeriet regner på. Det er der to grunde til:

”For det første er det studie, Finansministeriet lægger til grund, et studie der handler om den direkte skat på arbejde. Det handler ikke om den sammensatte marginalskat, som er den der er interessant, når vi snakker registreringsafgift. For det andet er der tale om et gammelt studie, der bygger på en undersøgelse fra 1996, hvor vores skattesystem så helt anderledes ud end i dag. Studiet konkluderer faktisk også, at der ikke er en signifikant effekt for mænd, selvom mændene udgør langt størstedelen af topskattebetalerne. Man tager altså et i forvejen usikkert studie og bruger det i en sammenhæng, hvor de måske slet ikke kan bruges”, opsummerer han.

Det studie, Jonas Schytz Juul henviser til, har vi flere gange omtalt her på Netavisen Pio. Studiet er fra 2001 bygger på en stikprøve fra 1996 blandt 2441 respondenter. Konklusionen i studiet er langt fra entydig, og den elasticitet på 0,1 procent, som Finansministeriet opererer med, er derfor udtryk for et gennemsnit. Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen findes der ikke nyere studier af sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud i en dansk sammenhæng.

Kan få konsekvenser for de offentlige finanser
Spørgsmålet om jobeffekten af lavere registreringsafgift har ikke kun rent akademisk interesse. Det har nemlig i høj grad betydning for de

Den direkte omkostning for fredagens nedsættelse af registreringsafgiften er på omkring 700 millioner kroner, men Finansministeriet regner med, at blandt andet arbejdsudbudseffekten betyder, at en halv milliard kroner løber tilbage i statskassen, så den endelige pris kun bliver omkring 200 millioner kroner.

”Hvis der ikke kommer den effekt, man har regnet med, så mangler der rigtig mange penge i kassen. Det er altså en halv milliard kroner, der er ude at svømme her, og som man så skal finde andre steder, hvis beregningerne ikke holder. Derfor anbefaler vi, at man ikke finansiere politiske forsalg ved at indregne effekter på arbejdsudbuddet der er så usikre, som det vi har at gøre med her”, afslutter Jonas Schytz Juul.

 


Kommentarer fra Facebook