Det Økonomiske Råd, også kendt som Vismændene, præsenterede tirsdag sin efterårsrapport, som blandt andet tager temperaturen på dansk økonomi. Og det ser grundlæggende godt ud.

”Dansk økonomi er i væsentlig bedre form end i årene op til finanskrisen. De offentlige finanser er grundlæggende sundere, de danske virksomheders konkurrenceevne er bedre, og den finansielle sektor er mere robust,” lyder det fra overvismand Michael Svarer i en pressemeddelelse.

Han advarer dog om, at dansk økonomi kan blive overophedet, blandt andet på grund af manglen på arbejdskraft.

Skattelettelser får kvinder til at arbejde mere

Vismændene har også set nærmere på effekten af skattelettelser. Dermed blander de sig i en væsentlig politisk diskussion, nemlig om hvorvidt skattelettelser får folk til at arbejde mere.

Konkret har de set på, hvor meget arbejdstiden ændres, når skatten sænkes. Her finder Vismændene en effekt for kvinder, men ingen signifikant effekt for mænd af en lavere marginalskat.

Samlet set kommer de frem til, at danskerne vil arbejde mere, hvis skatten på arbejde sænkes. Mere præcist vil en skattenedsættelse, der giver en stigning i den reale timeløn efter skat på 10 procent., få den enkelte dansker til at øge arbejdstiden med 0,10 procent.

Eller som det hedder på økonomsprog:

”Samlet findes således en timeelasticitet på 0,1 (dvs. at arbejdstiden forøges med 0,1 pct. når timelønnen efter skat forøges med 1 pct.). Timeelasticiteten estimeres til at være større for kvinder (0,16) end for mænd (0,02), om end forskellen ikke er statistisk signifikant.

Det betyder i runde tal, at danskere med en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit vil arbejde 22 minutter mere pr. uge hvis man sænker topskatten med 5 procent.

Ikke nogen facitliste

Vismændene advarer dog om, at der er betydelig usikkerhed forbundet ved at bruge tallene. Af samme grund skal politikerne være meget varsomme med at bruge dem som en facitliste, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vismændenes undersøgelse viser med al tydelighed, hvor stor usikkerhed der er forbundet med effekten af lavere skat. Resultaterne viser, at der ikke er nogen effekt for mænd. Eftersom størstedelen af dem, der betaler topskat, er mænd, så overvurderer de økonomiske ministerier i dag effekten af topskattelettelser,” siger Per Kongshøj Madsen, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Eftersom størstedelen af dem, der betaler topskat, er mænd, så overvurderer de økonomiske ministerier i dag effekten af topskattelettelser

Der er især de såkaldte dynamiske effekter, der er i tvivl om. Vismændene er kommet frem til, at selvfinansieringsgraden (altså hvor stor en andel af det umiddelbare provenutab der vender tilbage i form af øgede skatteindtægter) svinger mellem 30 procent og 87 procent ved en mindre reduktion af topskattesatsen.

”Den usikkerhed bør afspejles i vurderingerne fra de økonomiske ministerier, der jo som regel udkommer med to streger under facit. De afledte virkninger på arbejdsudbuddet bør ikke indregnes på den korte bane, når der for eksempel forhandles finanslov. Når usikkerheden ikke bliver taget seriøst, så vildleder og forvrider det de politiske prioriteringer,” opfordrer Per Kongshøj Madsen.

Giver billigere sportsvogne mere arbejdsudbud?

Den samme advarsel lyder der fra LO.

”Vismændenes gennemgang illustrerer den meget store usikkerhed om effekterne af skattelettelser. Jeg er ikke overbevist om, at der er grundlag for, at de dynamiske effekter anvendes i så vid udstrækning, som det er tilfældet i dag,” siger Lizette Risgaard og henviser til, at Finansministeriet på trods af usikkerheden udbreder effekter af skatteændringer til mange andre områder.

Vismændenes gennemgang illustrerer den meget store usikkerhed om effekterne af skattelettelser

For eksempel svarer en nedsættelse registreringsafgiften nogenlunde til en ændring i topskatten.

”Se bare på nedsættelsen af bilafgifterne, som ved finanslovsbordet blev markant billigere via de dynamiske effekter. Vismændene konkluderer jo, at mænd ikke reagerer på lavere skat, og uden at blive for fordomsfuld kunne jeg da forestille mig, at de dyreste biler som oftest tiltrækker mænd. Kan vi så være sikre på at, at billigere Lamborghinier giver mere arbejdsudbud,” spørger hun.