Strenge regler bremser udlændinges vej til Arne-pension

Arbejdsmigranter fra en lang række lande er afskåret fra at optjene ret til regeringens tidlige pension med arbejdserfaring fra deres hjemland
Foto: Pernille Skipper
Morten Bødskov og Peter Hummelgaard fejrer Arne-aftalen
Hvis du hedder Arne eller Pia bliver det noget lettere at få ret til tidlig pension, end hvis du hedder Brandon eller Asif.

Arbejdsmigranter fra en lang række lande er nemlig blev helt afskåret fra at bruge anciennitet optjent i deres hjemland som grundlag for at få ret til regeringens såkaldte Arne-pension.

Det skriver A4 Arbejdsliv.

De strengere regler gælder for migranter fra lande som eksempelvis USA, Filippinerne, Tyrkiet og Pakistan.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er reglerne med til at sikre, at Arne-ordningen ikke bliver en ”ret til tidlig pension for hele verden.” 

Det er fuldt rimeligt, at du kun kan få ydelsen, hvis du har boet og arbejdet i Danmark

 

 

”Jeg synes, det er fuldt rimeligt, at du kun kan få ydelsen, hvis du har boet og arbejdet i Danmark, ” siger Peter Hummelgaard til A4 Arbejdsliv.

Kan ikke tage penge med hjem

Beskæftigelsesministeren hæfter sig også ved, at 90 procent af den periode, som en eksempelvis tyrkisk, pakistansk eller amerikansk migrant bruger til at optjene ret til tidlig pension med, skal have været tilbragt i Danmark.

Regeringen er optaget af, at man skal have arbejdet her i lande

”Regeringen er optaget af, at man skal have arbejdet her i landet og iøvrigt lever op til reglerne for at kunne blive omfattet af tidlig pension,” siger Peter Hummelgaard.

Udover de skrappe krav til anciennitetsperioden har partierne bag Arne-aftalen også gjort det umuligt for borgere fra de nævnte lande at tage ydelsen med, hvis de flytter tilbage til deres hjemland.

Borgere fra Tyrkiet er dog undtaget fra denne regel, fordi Danmark har pensionsoverenskomst med Tyrkiet.

Tidlig pension skal kun være for danskere

Reglerne i regeringens nye aftale om tidlig pension er i store træk en videreførelse af de danske regler for folke- og førtidspension.

De sætter også skrappe begrænsninger for ikke-borgeres muligheder for både at optjene og tage pension med til deres hjemland.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, René Christensen, kalder udlændinge-restriktionerne i Arne-aftalen for ”helt efter bogen.”

”Tidlig pension skal være for folk, der rent faktisk har været på det danske arbejdsmarked,” siger Rene Christensen til A4 Arbejdsliv

Stop for pakistanske pensionister

Ifølge Rene Christensen vil forligspartierne ikke stå i en situation, hvor man kan komme til Danmark efter 42 år på arbejdsmarkedet i Pakistan eller Tyrkiet, og så score tidlig pension i Danmark.

Det har ikke været muligt at nå frem til en model, der kunne fungere

 

”Stod det til os blev den her ordning jo kun for danske statsborgere, men det har ikke været muligt at nå frem til en model, der kunne fungere,”  siger beskæftigelsesordføreren.

Ifølge tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering var der i perioden fra maj sidste år til marts i år knap 32.000 personer fra Indien, Kina, Thailand, Pakistan, USA, Tyrkiet og Filippinerne, der boede og havde arbejde i Danmark.

Borgere fra følgende lande er afskåret fra bruge anciennitet optjent i deres hjemland til at opnå ret til tidlig pension: Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Kina, Marokko, New Zealand, Pakistan, Sydkorea, USA, og Tyrkiet.

Skulle disse borgere opnå ret til regeringens nye tidlige pension, vil det ikke være muligt for dem at tage ydelsen med til deres hjemland. Dette gælder som tidligere nævnt ikke for borgere fra Tyrkiet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Med de tyrkiske indvandrere står i kø for at få retten til tidligere pension, imens sygeplejersker og pædagogerne skal kravle på arbejde dopet på smertestillende!

Stol aldrig på en socialdemokrat!

Annonce