Der er færre der ryger og færre, især af de unge, der drikker. Det viser en ny kortlægning af danskernes sundhedsprofil som Sundhedsstyrelsen fremlagde i sidste uge. Forbud og regler har haft en gavnlig effekt.

Det faldende antal rygere er vigtigt for at skabe lighed i sundhed, da rygning er den største enkeltfaktor for at de kortuddannede bliver syge og dør tidligere end dem med lange uddannelser.

Faldet i de unges drikkeri er vigtigt, fordi der er en direkte sammenhæng mellem hvor tidligt du starter på alkohol og risikoen for at blive afhængig. Disse to gode nyheder kommer i kølvandet af lovændringer. Med forbud mod rygning på alle arbejdspladser er det blevet væsentligt mere besværligt at ryge. Det sociale og hyggelige element af at være ryger er ”gået af piben”. For de unges druk er alderen sat op for hvornår man må købe alkohol og vores unge har afleveret deres kedelige europæiske førsteplads i dødsdruk.

Hunden ligger begravet i stress
De kedelige nyheder er at antallet af overvægtige er steget. Samtidig har hele 17,5% af de unge kvinder mellem 16 og 24 år et dårligt mentalt helbred og mere end dobbelt så mange af de unge kvinder er stressede i forhold til deres jævnaldrende mænd.

I gamle dage var stress noget der ramte direktører og folk højt på rangstige med ansvar for andre. I dag er stress i høj grad et problem som ikke følger med høje lønninger. Hovedårsager til stress er lav indflydelse på eget liv og hverdag og dårlige eller få sociale relationer.

Den nyeste fedmeforskning peger på at overvægt ikke starter med at folk indtager flere kalorier, men med at de er stressede eller har en krise og at kroppen derfor holder på fedtet, der til gengæld begynder at kræve større kalorieindtag for ikke at føle sult. Man bliver altså sulten af at være tyk og ikke tyk fordi man er sulten.

Fakta
Undersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil” er blevet foretaget i 2010 og 2013. I 2013 svarede 162.283 danskere over 16 år på de 54 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel.

Lovgivning mod stress?
Når vi har set at lovgivning virkede på at få færre til at ryge og drikke, kan vi så ikke også lovgive os ud af overvægten og de mentale problemer? Det er nok ikke så simpelt som et forbud, men vi overveje hvordan vi bremser stressepidemien. Den er nøglen til at forebygge livstilssygdommene. Der skal overskud til at stoppe med at ryge, tage cyklen på arbejde, spise frugt, grønt og hjemmelavet og lade øllen stå. Forskellen på høj og lav handler ikke kun om økonomiske muligheder. Når stress er en del af hverdagen er man villig til at bruge hver en krone på de lette løsninger – også selvom man ved de ikke er gode på lang sigt.

Maja Holt Højgaard (f. 1986) studerer til daglig medicin og sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokraterne.