Stress, frygt og interne hierarkier – sådan beskriver tidligere ansatte Det Faglige Hus A-kasse

“Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.”

Sådan står der på den gule fagforening Det Faglige Hus’ hjemmeside om arbejdsmiljø.

Men den virkelighed, der mødte fire tidligere ansatte i organisationens a-kasse-afdeling, var en anden. Det fortæller de til Netavisen Pio.

De fire tidligere medarbejdere giver et sjældent indblik i et arbejdsmiljø præget af stress, højt arbejdspres, frygt for at få skældud af lederne og en ledelse, der helst ikke vil have, at medarbejderne stiller for mange spørgsmål.

Mange stress-sygemeldinger

De fire tidligere medarbejdere beskriver alle en stor arbejdsbyrde i a-kassens forskellige lag.

“Man havde rigtig mange medlemmer per medarbejder i a-kassen,” siger en.

En anden kilde beskriver mængden af sine arbejdsopgaver således:

“Arbejdsbyrden var for stor, kontra mængden af medarbejdere. Det var et højt pres, et højt aktivt arbejdsmiljø.”

Han tilføjer:

“Man har jo været overbebyrdet, og man har fået folk til at arbejde mere, end de burde.”

Læs også:Forstå konstruktionen bag Det Faglige Hus

Det er alle fire kilders oplevelse, at andelen af sygemeldinger grundet stress ikke stemte overens med, hvad der er forventeligt, når man sammenligner med andre arbejdspladser.

Ud af de fire ansættelsesforløb ophørte tre som følge af længerevarende sygdomsforløb grundet stress.

Den fjerde medarbejder blev aldrig sygemeldt, men fandt en anden arbejdsplads blandt andet på grund af arbejdspresset.

Til sidst, blev jeg så frustreret og stresset, at jeg nærmest ikke engang kunne huske, hvilken vej jeg skulle køre for at komme hjem

En af dem beskriver sin oplevelse sådan her:

“Til sidst, blev jeg så frustreret og stresset, at jeg nærmest ikke engang kunne huske, hvilken vej jeg skulle køre for at komme hjem.”

“Det klinger hult, at en organisation, hvor man arbejder for at hjælpe folk med at forstå deres rettigheder på deres arbejdsplads, ikke er bedre til at passe på sine egne medarbejdere,” siger en anden.

Læs også:Professor vurderer: Det Faglige Hus A-kasse ser ud til at drive privat udlejningsvirksomhed i strid med reglerne

Flere af kilderne giver udtryk for, at deres stress-sygemeldinger blev håndteret fornuftigt, men at arbejdsforløbet op til var særdeles problematisk:

“Jeg synes, at medarbejderne i deres HR-afdeling var meget søde, meget empatiske og gode til at hjælpe. Men det nytter jo ikke noget, når man har ledere, der har en anden holdning,” siger en af kilderne.

En pengemaskine, hvor målet var profit og vækst

Flere af de tidligere medarbejdere oplevede, at stress ikke blev anerkendt af ledelsen.

Pilen peger ifølge en kilde hele vejen tilbage til Det Faglige Hus’ formand, Johnny Nim.

Efter kildens opfattelse, var holdningen, at man ikke kunne “fejle noget, som formanden ikke selv havde fejlet”.

Andre peger på de daglige ledere længere nede i hierarkiet som årsagen til det dårlige arbejdsmiljø.

Alt er bygget op om, hvor meget du producerer – ikke på kundeservice

En af kilderne beskriver, at han oplevede organisationen som en pengemaskine, hvor målet var profit og vækst.

Den udlægning stemmer overens med beskrivelsen fra en anden kilde, der fortæller, at de ansattes indsats blev målt på kvantitet frem for kvalitet:

“Alt er bygget op om, hvor meget du producerer – ikke på kundeservice, men på, hvor mange sager du behandler. Hvis du ikke producerede nok, så fik du på en hård måde at vide, at det skulle ændres.”

Læs også:Minister om Det Faglige Hus: “A-kasserne skal overholde lovgivningen, som den er – uanset om man synes, det er urimeligt”

Ifølge kilden var den nøjeregnende ledelse endnu en presbold, som tilførte yderligere stress til arbejdspladsen:

“Hvis man havde en samtale med et medlem, der var sat til at tage ti minutter, men endte med at tage 20 minutter, påvirker det jo den mængde af arbejde, man egentlig bliver målt på at lave.”

Hvis der var arbejdsopgaver, som manglede at blive løst, blev der på foranledning af lederne også gået på kompromis med overholdelse af de ansattes arbejdstider:

“Hvis der var udbetaling, som skulle være færdig fredag eftermiddag, og medlemmerne sendte deres dokumentation ind, fem minutter inden man havde fri, så kunne man få at vide, at man ikke måtte gå, før det var lavet.”

Læs også:Så svært er det for medlemmer at få at vide, hvem der sidder i ledelsen af Det Faglige Hus

Foruden de ansattes individuelle trivsel, havde det høje arbejdspres også negative konsekvenser for det kollegiale fællesskab, fordi der opstod konkurrence mellem de ansatte, fortæller kilden:

“Det gjaldt jo om at være bedre end de andre, så man ikke var den, der fik at vide, at man ikke er dygtig nok. Så der var lidt rundsave på albuerne.”

Alle fire kilder vurderer også, at lønningerne var lave sammenlignet med tilsvarende stillinger andre steder.

Bange for ledelsen

Flere af kilderne beskriver, at relationen mellem medarbejdere og ledere var præget af frygt.

“Man var bange for ham,” siger en af kilderne med henvisning til formanden, Johnny Nim.

En anden fortæller, at man blev sat på plads, hvis man var uenig i måden, tingene blev gjort på:

“De havde en måde at gøre tingene på derude, og enten så passede man ind i den kasse, eller så gjorde man ikke.”

Den udlægning bekræfter en af de øvrige kilder:

“Det er fuldstændig korrekt - hvis man til store møder sagde, at man ikke var enig i noget, så var lederne ikke bange for at skælde ud i stort forum foran halvtreds mennesker.”

Læs også:Afsløring: Callcenter for Det Faglige Hus beskyldes for dårligt arbejdsmiljø, sexisme og rod med løn

To af de tidligere ansatte arbejdede under samme afdelingsleder, som de beskriver som “en meget bestemt dame”:

“Den leder, der var dengang, hun var meget ubehagelig, og de fleste var faktisk nærmest lidt bange for hende,” siger den ene.

Jeg fik det fysisk skidt og ondt i maven

Kilden har selv oplevet at blive fysisk dårlig, når hun blev indkaldt til samtale på lederens kontor:

“Man kunne få en mail om, at kigger du lige ned? Og så ikke noget om, hvad det handler om,” siger hun og fortsætter:

“Jeg fik det fysisk skidt og ondt i maven, fordi man ikke ved, om man skal have at vide, på en ikke så pæn måde, at tingene ikke er i orden.”

Læs også:Pio-afdækning af Det Faglige Hus vækker opsigt i DR-program

Den anden kilde, der også arbejdede under den pågældende leder, fortæller, at hun kom godt ud af det med lederen, men at det også var hendes opfattelse, at lederen “enten kunne lide folk eller ikke kunne lide folk.”

Samme kilde beskriver organisationsstrukturen som generelt udpræget hierarkisk:

“Selvfølgelig skal tingene jo være i orden, men jeg synes bare, at man følte sig lidt fornedret, fordi de gik så meget op i, hvem der var teamleder, og hvem der bestemte over hvem.”

Få kompetencer

Det er flere af de tidligere medarbejders opfattelse, at ledelsesstillinger ikke blev besat med tanke på kompetencer.

Det gjaldt den øverste ledelse såvel som lederne længere nede i hierarkiet:

“Jeg var overrasket over, hvor få kompetencer lederne havde i forhold til de poster, de sad på. Det var utroligt, hvor lidt folk vidste om det, de var ansat til. På mig virkede de meget underkvalificerede til de arbejdsopgaver, de skulle varetage,” siger en af kilderne.

På mig virkede de meget underkvalificerede til de arbejdsopgaver, de skulle varetage

En af de tidligere ansatte fortæller, at hun selv blev opfordret til at påtage sig personaleansvar, men afslog:

“Jeg blev også spurgt på et tidspunkt, hvor jeg sagde, at jeg godt kunne tage fagligt ansvar, men jeg ville ikke have personaleansvar, for det havde jeg ikke forudsætningerne til, da jeg ikke havde noget uddannelse i det. Det at håndtere mennesker er noget helt andet end at håndtere a-kasse-ansøgninger.”

Topstyret organisation

Netavisen Pio har tidligere beskrevet ledelsesstrukturerne i Det Faglige Hus, der blandt andet indebærer, at nære familiære relationer til formanden, Johnny Nim, sidder på magtfulde bestyrelsesposter.

Alle fire tidligere medarbejdere fortæller, at de havde indtryk af, at de højtstående poster var nøje udvalgt af Johnny Nim.

En af dem siger, at hun er helt sikker på, at formanden vidste alt om, hvad der foregik i organisationen:

“Når der blev sagt noget, så blev der ofte refereret til ham (red. Johnny Nim) i stedet for ham, der egentlig var ansat som direktør. Det var hele tiden min fornemmelse, at Johnny Nim vidste alt, hvad der foregik. Og alligevel var der bare en stor afstand mellem hierarkierne. Cheferne snakkede ikke umiddelbart med de almindelige ansatte.”

Læs også:Det Faglige Hus fungerer som en koncern og er styret af en lille klike

Den opfattelse deler de øvrige tidligere medarbejdere.

“Man har tydeligt kunnet se, at dem, der sidder i de bestyrelser, er nogen, der er udvalgt i forhold til det, han (red. Johnny Nim) gerne vil. Nu har jeg jo ikke haft meget med bestyrelsen at gøre, men mit indtryk har helt klart været, at det har været dem, han gerne ville have siddende der, og som drev hans vision,” siger en af dem.

Der var en klar stemning af, at man ikke skulle stille for mange spørgsmål

En kilde fortæller også, at han havde en stærk fornemmelse af, at det er helt bevidst, at mange nøglepersoner går igen på forskellige bestyrelsesposter:

“Der var en klar stemning af, at man ikke skulle stille for mange spørgsmål. Hvis man stillede spørgsmål, fik man pænt at vide, at det kunne man godt holde op med, eller så kunne man finde sig et andet sted at arbejde.”

Vil aldrig vende tilbage

De fire tidligere medarbejdere har alle arbejdet ved Det Faglige Hus’ a-kasse gennem en længere årrække.

Alle fortæller, at de den dag i dag ikke har et ønske om at vende tilbage.

En fortæller, at det især var relationen til få tætte kollegaer, der afholdt hende fra at sige op:

“Men jeg vil sige, i hvert fald de sidste fem år, inden jeg endte med at sige op, der havde jeg ikke lyst til at være der mere.”

Kilden blev efter sin opsigelse spurgt af ledelsen, om hun ville vende tilbage til arbejdspladsen, men afviste:

“Jeg er blevet spurgt, om jeg vil komme tilbage igen, og det har de fået besked på, at det kommer aldrig nogensinde til at ske.”

Det Faglige Hus’ egen vurdering

Det er i dag flere år siden, at de fire kilder har været ansat ved Det Faglige Hus A-kasse, og kilderne medgiver, at forholdene kan have ændret sig, siden de var ansat.

Ifølge Det Faglige Hus’ egen hjemmeside foretager virksomheden jævnligt tilfredshedsundersøgelser blandt deres medarbejdere.

Seneste måling er fra 2025, hvor deres data ifølge dem selv viser, at virksomheden scorer højt på samtlige parametre, hvad angår tilfredshed.

Det gælder blandt andet tilfredshed med samarbejde mellem medarbejdere og ledere og tilfredshed med Det Faglige Hus som arbejdsplads.

Læs også:Forstå hvorfor a-kassen er så central for Det Faglige Hus

Det har ikke været muligt for Netavisen Pio at bekræfte, om Det Faglige Hus A-kasse har flere sygemeldinger end andre a-kasser.

Netavisen Pio har kontaktet Det Faglige Hus for at få en kommentar til de tidligere medarbejderes kritik.

Det Faglige Hus har sendt følgende skriftlige svar: