Strid om Støjbergs strafferetseksperter og Wilbek kan blive ny V-næstformand

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag er selvfølgelig præget af nyheden om, at frygten for en ny og mere aggressiv muteret udgave af coronavirus nu får regeringen til at skærpe restriktionerne. Endnu engang. Men dagen kan også byde på nyheder om den fortsatte Støjberg-saga. Således ville de blå partier have haft strafferetseksperter inde over Inger Støjbergs sag, og Viborgs borgmester Ulrik Wilbek er klar til at afløse hende som Venstres næstformand. Hvis nogle ellers skulle ønske det, som han siger. Og så har coronakrisen fået danskerne til at blive i hjemmebiografen.

Tak fordi du læser med.

Blå partier ville have strafferetseksperter ind over Støjberg-sag

Det viser sig nu, at flere partier i blå blok var stærke modstandere af valget af en it-advokat og en konkursadvokat til at vurdere over for Folketinget, om der er grundlag for at rejse tiltale mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Det skriver Berlingske.

De to advokater har i juleferien haft travlt med at vurdere, om der med afsæt i Instrukskommissionens beretning er grundlag for en rigsretssag. Advokaterne ventes at fremlægge deres konklusioner onsdag klokken 9.30.

I det særlige underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen masede flere borgerlige partier i forbindelse med udpegelsen på for også at få advokater eller jurister med strafferetlig baggrund med ind i vurderingen.

Partierne blev imidlertid underkendt af et politisk flertal.

”Det er dybt bekymrende – specielt for en så alvorlig sag som denne,” siger formand for retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) til avisen:

»Folketinget skal kun vedtage en rigsretssag, hvis der er udsigt til dom. Mig bekendt rejser anklagemyndigheden ikke tiltale i straffesager uden 75 til 80 procents sikkerhed for domfældelse. Herudover er det vigtigt at præcisere, at en rigsretssag er en straffesag, hvor uskyldsformodningen i tvivlstilfælde eksisterer. Det gælder ikke for en kommissionsundersøgelse.”

Ifølge Berlingske blev Advokatrådet af folketingsudvalget bedt om at komme op med en profil med strafferetlig baggrund, hvilket Advokatrådet leverede. Men udvalget endte altså med alene at pege på de to advokater, som Advokatrådet i første omgang havde indstillet.

Læs hele historien her.

 

Wilbek overvejer at gå efter næstformandspost i V

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, afviser ikke at stille op til posten som næstformand i Venstre, efter Inger Støjberg har trukket sig.

Det skriver Viborg Folkeblad

”Hvis vi skal have styr på partiet, må nogen jo melde sig,” siger den tidligere håndboldlandstræner til avisen.

Ifølge borgmesteren selv har det ikke skortet på opfordringer, og det får ham nu til at overveje, om han skal melde sig under fanerne.

Men inden det når så langt, har Ulrik Wilbek tre konkrete krav, han vil have indfriet, hvis han skal være næstformand.

Ulrik Wilbek vil fortsætte på posten som borgmester i Viborg Kommune. Borgmesteren vil have en mere tilbagetrukken rolle end den, Inger Støjberg havde på posten. Og sidst, men ikke mindst, vil han ikke ud i et kampvalg.

Ifølge Ulrik Wilbek vil ikke være den, der kommer med en række politiske udmeldinger. Det har partiet andre til at gøre, mener han.

I stedet vil hans rolle som næstformand spille en rolle internt i partiet, hvor han vil lægge strategier og stille ”frække spørgsmål”.

Og så er det også næstformandens rolle at være ”100 procent loyal over for formanden”, lyder det.

Ulrik Wilbek vil afvente og se, hvad der kommer til at ske, før han tager en endelig beslutning.

Læs hele historien her.

 

Heunicke finder ny højre hånd i Region Hovedstaden

Sundheds- og Ældreministeriet får ny departementschef i skikkelse af Svend Særkjær.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Svend Særkjær kommer fra en stilling som regionsdirektør i Region Hovedstaden. Han bliver dermed øverste embedsmand i ministeriet, der har hænderne fulde med at håndtere covid-19.

”Svend er kendt som en dygtig og strategisk topchef med blik for nytænkning og en stor faglig integritet,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Svend Særkjær er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet i Sundhedsministeriet, hvor han i 2004 blev sekretariatschef. Fra 2009 som afdelingschef.

I 2015 rykkede Svend Særkjær til Region Nordjylland som direktør og i 2019 altså til Region Hovedstaden.

”Sundheds- og ældreområdet er blandt de velfærdsområder med størst betydning for danskerne,” siger den nye departementschef. ”Og det er et område, som står overfor store udfordringer de kommende år, samtidig med at håndteringen af covid-19 fortsat vil fylde det næste års tid. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.”

Svend Særkjær efterfølger Per Okkels, der har siddet på posten siden 2011og således også var departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet, da COVID-19 kom til Danmark i starten af 2020. I slutningen af november meddelte Per Okkels dog, at han gik på pension fra den 15. januar.

Læs hele historien her.

 

Brexit kan koste 4000 job i dansk fiskeri

Aftalen om Storbritanniens udtrædelse af EU får ganske alvorlige konsekvenser for fiskeriet i Thyborøn, når de må fange 25 procent færre fisk i britisk farvand.

Det skriver Fagbladet 3F.
 
”Det er dybt, dybt uretfærdigt, at de tørrer regningen af på fiskeriet. Det er alt for dyr en aftale,” siger Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Han kalder aftalen for “ekspropriation af værste skuffe”.

”Vi er blevet ofret i, hvad, nogen mener, er en højere sags tjeneste. Det kan godt være, at det er en god aftale for andre dele af samfundet. Men for fiskeriet er det en meget dårlig aftale.”

De barske ord falder i kølvandet på, at EU og den britiske regering juleaftensdag efter endeløse forhandlinger landede en aftale om Brexit. Den 1.243 sider lange aftale handler om told, statsstøtte og alle mulige andre ting om det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien.

Fra dansk side har der særligt været fokus på konsekvenserne for fiskeriet. I de lukrative fangstområder ved Fladen Grund og Doggerbanke i Nordsøen ud for Skotland har danske kuttere i årevis fanget torsk, rødspætte og kulmule.

Men som konsekvens af Storbritanniens farvel til EU bliver de danske fiskere nødt til at skære en fjerdedel af deres fangst i det område. Og aftalen er kun midlertidig. Om fem et halvt år skal den genforhandles.

Brexit rammer ikke kun Thyborøn, men også de store fiskerihavne i Skagen, Hanstholm og Hirtshals.

I alt arbejder der omkring 2500 som fiskere på fartøjerne. Hertil kommer den store følgeindustri, altså fiskemelsfabrikker, vodbindere, levering af is til fartøjer og så videre. Her arbejder der omkring 14.000 personer.

Danmarks Fiskeriforening frygter, at en fjerdedel, altså omkring 4.000 personer vil miste jobbet, som en direkte konsekvens af Brexit-aftalen.

Og hertil kommer ansatte på hotellet, hos frisøren, i caféen og de andre lokale erhvervsdrivende, som ofte er afhængige af fiskeriet i de udkantsområder, som fiskerihavnene ligger i.

Læs hele historien her.

 

Corona ramte biografer: Billetsalg tæt på halveret

Det kan i den grad ses på antallet af solgte biografbilletter, at biograferne sidste år måtte holde lukket tre måneder på grund af corona.

Der blev i 2020 solgte 7,2 millioner biografbilletter. Det er 46 procent færre end året før, hvor der blev solgt 13,2 millioner billetter.

Det skriver Ritzau ifølge Fagbladet 3F.

Formanden for brancheorganisationen Danske Biografer og Foreningen af filmdistributører (Fafid), Mads Nedergaard, glæder sig dog over, at danske film som Thomas Vinterbergs “Druk” har gjort det rigtigt godt.

”De salgstal, som vi så i efteråret for de danske film, ville også i helt normale år være gode og nogle, man var glade for,” siger han.

Det blev sidste år solgt tæt på lige så mange biografbilletter til danske film, som det var tilfældet i 2019.

Det samlede antal solgte billetter faldt dog markant. Det betød, at de danske film udgjorde en rekordstor andel af det samlede billetsalg.

Det faldende salg skyldes ud over corona-lukningen også, at premieren på flere store amerikanske film er blevet rykket til et senere tidspunkt.

6 af de 10 mest sete film i de danske biografer var i 2020 danske titler. Den mest sete var “Druk” med tæt på 803.000 solgte billetter.

Filmen af Thomas Vinterberg tog fire priser ved sidste års European Film Awards – det europæiske svar på oscaruddelingen.

Nummer to på listen var “Retfærdighedens ryttere”, der blev solgt omkring 460.000 billetter til.

Den danske film, som gennem tiderne har trukket flest i biografen, er “Olsen-banden ser rødt” fra 1976. Den blev der solgt 1,2 millioner billetter til.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce