Studenter­organisation: Kvaliteten skal følge optaget eller optaget må sænkes

Man gør de studerende en bjørnetjeneste ved at lade dem slippe igennem med et eksamensbevis, der ikke åbner andre døre end den til jobcenteret.
Foto: Bjarke MacCarthy/CBS
Sommeren står for døren, og det betyder, at det gør fristen for at søge ind på de videregående uddannelser også. Sidste år søgte 88.754 optag på de videregående uddannelser, og sidste år blev der optaget 31.786 på landets universiteter. Til sammenligning var det tal i 1999 lige under 15.000. På 20 år er antallet altså mere end fordoblet.

På 20 år er antallet altså mere end fordoblet

Universiteterne har måtte tilpasse sig det øgede optag. De har skulle gå fra at være forbeholdt en snæver akademisk gruppe til at favne 30 procent af en ungdomsårgang.

Incitamenterne styrer showet

Samtidig har man fra politisk side besluttet, at universiteternes økonomi i høj grad skulle være afhængig af, hvor mange studerende, der gennemfører deres uddannelse. Det har gjort, at universiteterne har mistet incitamentet til at dumpe studerende, der ikke er så fagligt dygtige, som de burde.

Man har svinebundet universiteterne til at holde fast i studerende, der ikke kan leve op til dét, der burde være den akademiske standard

Ved at fjerne universiteternes incitament til at dumpe studerende, der ikke lever op til faglige krav, har man svinebundet universiteterne til at holde fast i studerende, der ikke kan leve op til dét, der burde være den akademiske standard. Samtidig gør man de samme studerende en bjørnetjeneste ved at lade dem slippe igennem med et eksamensbevis, der ikke åbner andre døre end den til jobcenteret.  

Incitamentsstrukturen og det øgede optag har været med til at presse universiteterne og det faglige niveau. Det har gjort, at universiteterne har foretaget initiativer, som betyder, at nogle af de karakteristika, man forbinder med gymnasierne, også er blevet en del af universitetslivet. Det gælder f.eks. fremmødepligt.

Øget optag - kræver høj faglighed

Det er problematisk, når man laver tiltag, der skal sikre, at voksne mennesker kan finde ud af at være voksne, og at kravet for at bestå et kursus, er, at man kan finde ud af at møde op. Det burde ikke være nødvendigt for universiteterne at lave sådan nogle tiltag for at holde på folk, der måske ikke passer til at gå på universitetet - som måske burde have valgt en anden uddannelse.

Skal universiteternes kerneopgave være at uddanne dygtige folk, der kan følge med den internationale konkurrence, så tror jeg, det er tid til at sadle om. Så skal det faglige niveau have topprioritet. Det kan vi bl.a. gøre ved at skrue på sammensætningen af universiteternes økonomi og styre optaget.

Det øgede optag er ikke nødvendigvis skidt i sig selv, men for at det fungerer, skal kvaliteten og det faglige niveau følge med.

Hvor mange har vi brug for?

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan overveje, hvor mange akademikere, vi har brug for - og det gælder især, hvis vi har tænkt os at uddanne mere end 30.000 middelmådige akademikere om året.

Så er 31.786 lige i overkanten

Så er 31.786 lige i overkanten.

Med det sagt, skal der selvfølgelig lyde et held og lykke til dem, der har søgt eller inden længe søger optag på de videregående uddannelser.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg er da glad for, at jeg fik min eksamen, før der gik inflation i akademikerstanden. Ikke at det gør nogen forskel rent jobmæssigt, for nu er jeg en ældre mand, og der er ingen, der vil ansætte en ældre mand.

Interessant nok er min jobkonsulent også akademiker, men fra tiden efter devalueringen af magistergraderne. Der er åbenbart så lidt brug for disse akademikere, at de enten er arbejdsløse ligesom mig, eller har meningsløse jobs ligesom min jobkonsulent.

PS: Fortæl endelig ikke min jobkonsulent, at jeg betragter hans job som meningsløst, for han er en flink fyr, og der er ingen grund til at gøre ham ked af det.

PPS: Faktisk tror jeg godt, at han ved, at han spilder sin uddannelse på ligegyldigheder, men han har en studiegæld at afbedrage, hvilket forhåbentlig gør det nemmere for ham at bære den kognitive dissonans. Skønne spildte talenter!

Annonce