Studerende: Folkemødet er en lukket fest for dem, der har råd

Debat

Studerende: Folkemødet er en lukket fest for dem, der har råd

Det er et problem for den demokratiske samtale, at Folkemødet på Bornholm mest er for dem, der har tid og råd. Det mener Constantin Dalsgaard, studerende og ung SF'er, og kommer med et bud på en løsning

Folkemødet 2025
Billedtekst
Folkemødet 2025 (arkivfoto)
Foto: Martin Thaulow
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Folkemødet kalder sig Danmarks demokratifestival. Men kan man sige, at det egentlig er demokratisk, når mange ikke har muligheden for at deltage i det? 

De seneste år har Folkemødet brandet sig på, at der skal være tilgængelighed og at Folkemødet skal være for alle.

Men er det nu det? Jeg kan ikke se mig selv i Folkemødet.

Det kan jeg ikke. Fordi jeg ikke har haft mulighed for at tage derhen eller følge med i, hvad der sker til diverse debatter. Folkemødet er mest for dem, som har den mulighed at tage fri for deres arbejde eller uddannelse. 

Det er en slags lukket fest for dem, der har råd til at tage afsted til Bornholm med overnatning, transport og hvad der følger med; og for dem med den rette kulturelle kapital. 

Læs også:Alternativets Unge: Hetzen mod aktivisme svækker demokratiet

Der er dem der kender nogle og får invitationen til at deltage som gæst i et panel eller muligheden for bare at tage med. Jeg har hverken muligheden for at tage fri fra min skole midt i eksamensperioden, og samtidig har jeg ikke økonomien til at deltage.

Et bud på en løsning

Dog vil jeg ikke bare brokke mig, men også komme med en løsning.

Når der er paneldebatter eller oplæg, så er det en mulighed at have live-stream tilkoblet. Så er der et markant større publikum, der også kan få noget ud af mødet uden at skulle bruge hele opsparingen på at tage til Bornholm. 

Det sender et uheldigt signal

Man mister potentielle tilskuere, som har den politiske interesse, men hvor deres økonomi eller tid bare ikke er der. På Folkemødets hjemmeside, står der at de fleste steder ikke tilbyder live-stream som supplement. 

Det er særligt de paneldebatter om bl.a. handicap eller mere tilgængelighed, der bør lytte. Det kan virke paradoksalt at nogle af de debatter, som handler om mennesker med handicap eller at skabe mere tilgængelighed ikke selv kan være tilgængelige via live-streams. 

Læs også:Ung SF'er: Hvor er arbejderne?

Det sender et uheldigt signal, for budskabet bliver mindre troværdigt, når arrangementet selv er utilgængeligt for mange. 

Nogle mener dog at det er super svært at sætte op til, at der kommer live-stream, og det kun kan holdes, så man kan komme fysisk. 

Men der må jeg komme dem i forkøbet med at stille dem dette spørgsmål. Hvad er der svært ved at sætte et kamera eller telefon til at liveoptage gennem en debat på 1-2 timer? 

Hvis Folkemødet skal leve op til deres mål om tilgængelighed og plads til alle, så bør alle paneldebatterne være så tilgængelige som muligt, så man også kan se dem derhjemme. 

Constantin Dalsgaard

Studerende og medlem af SF Ungdom

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.06.2026 - 20:53

Det lyder ærligt talt som en gang luksusbrok, folkemødet er da netop så demokratisk, som sådan noget nu engang kan blive.

Det er da muligt, at nogle studerende ikke bare kan blive væk fra studierne for at deltage, men så kan det vel bare ikke være anderledes alligevel. Men almindelige mennesker med arbejde kan i hvert fald sagtens deltage, hvis de prioriterer det - vi har trods alt alle 5 ugers ferie om året, og langt de fleste har mere.

Og mon ikke meget af det i forvejen bliver livestreamet? Hvis ikke, så er det da alene fordi, de selv har fravalgt det, for det er der jo ikke nogen kæmpeudgifter forbundet med, og det er ikke nogen specielt "hemmelig" teknik.

Indsendt af Preben Rasmussen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.06.2026 - 21:25

Det såkaldte Folkemøde på Bornholm har intet med demokratisk samtale at gøre. Kun ganske få, om nogen overhovedet, har økonomi til at klare transport, overnatning til skyhøje priser og forplejning. Sort set alle er sendt afsted af et parti eller organisation. Med alt betalt. " Folkemødet " på Bornholm har haft sin tid og hvis det skal fortsætte, skal det være et sted hvor almindelige jævne selvbetalere kan deltage i den demokratiske samtale. Og i øvrigt : hvor mange klimabekymrede folketingspolitikere flyver i stedet for at tage tog og færge ?

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.06.2026 - 22:28

For mig begynder det også at virke en kende elitært.
Er der debatter, kommer Clement Kjersgård også her, ligesom hvis det havde været hjemme i fjernsynet.
Et alternativ at besøge kunne være folkemødet på Mors i August.
Nemt at komme til, normale priser og gratis/billig parkering.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.06.2026 - 23:36

Kommentatorerne styrer Folkemødet på Bornholm. For alle os der ikke flyver til øen og sviner atmosfæren med CO2.

Ny måling: SF står fast trods hård kritik af Pia Olsen Dyhr.

Trods flere dages kritiske overskrifter står SF dermed fortsat stærkere end på valgdagen.

Ja, Mogensen og Christiansen og kommentatorerne på tv2 news og i DR gav alle Pia en hård medfart.

Men københavneriet holdt som sædvanligt ikke vand…

Danskerne er langt videre end metoo…

Ligesom EM sejren under EM i 1992 er udskiftet med et fantastisk svensk fodboldspil her under VM på den anden side Atlanten.

De danske gældende medier tykker på den samme skrå igen og igen.

Selv en Vanopslagh vender skråen endnu en gang selv om han på den anden side sundet fik en eklatant politisk lussing:

“Företaget ville bygga kärnkraft i Karlshamn. Men efter gårdagens folkomröstning, som slutade med att nej-sidan vann stort, stoppas nu planerna.”

Ikke engang i Sverige kan Vanopslagh få vælgerne med sig…

Men den historie fylder intet i danske medier…

Navlebeskuelsen vil ingen ende tage hos de danske politiske kommentatorer…

De kører i ring og i ring og i ring og millionerne ruller ind på privatklntoen…

Kun lyttere og seere forbliver uvidende om hvad “folket” mener…

Godt vi har meningsmålingerne…

Hvis Pia havde været leder af Danmarksdemokraterne var partimedlemmet for længst blevet smidt ud af partiet…

En verden til forskel …

“En samlet blå blok bestående af Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti står i denne uge til at få 45,4 procent og 79 mandater.

Det er stort set uændret i forhold til sidste uge, hvor blå blok stod til 45,5 procent og ligeledes 79 mandater”

Rent drikkevand, halekuperinger og den grønneste regering nogensinde endte i metoo overskrifter…

Regeringsgrundlaget var en tand for kompliceret for en fadølsinficeret dansk pressekorps…

100 organisationer var repræsenteret på Bornholm.

Men kun en begrædelig ukendt SF’er løb med hele opmærksomheden…

Luk dog det folkemøde på Bornholm…

Kun alle de rige flyrejsende CO2 svinende danskere har råd til ligegyldigheden…

Metoo Bornholm berørte ikke en eneste ikke-tilstedeværende mødedeltager…

Overgrebet imod dansk landbrug rørte ikke en eneste politisk partileder.

Krænkelserne imod et helt erhverv blev bannerført af selveste statsministeren…

Tænk hvis blot en dansk landmand var mødt op med skiltet:

“Aldrig mere en Mette Frederiksen!”

Generaliseringer om dansk landbrug, slå alle landmænd i hartkorn med halekuperinger, skære alle landmænd og rent vand over en kam,

Krænkelser af danske landmænd i tre-dobbelt forstand..

Først i en socialdemokratisk valgkampagne, så i regeringsgrundlaget, så for åben mikrofon på folkemødet..

Krænkelser af den enkelte landmand…

“Mette Frederiksen & co. står i denne uge til 19,8 procent af stemmerne og 35 mandater. Det er det laveste niveau i Voxmeters målinger siden 11. januar. ”

Respekt for det enkelte menneske kræver sin statsminister…

I Socialdemokratiet har medlemmerne allerede fået nok…

Skal man tro kommentatorerne på DR og tv2 news..

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.