Studerende i tvivl om EU-afstemning: Hvad er konsekvensen?

Mange unge ved ikke, hvad de skal stemme. Også statskundskabsstuderende Oliver, som savner klarhed fra politikerne om konsekvenserne ved enten ja eller nej.
Oliver læser statskundskab og er dybt engageret i det europæiske arbejde. Alligevel forstår han godt hvorfor unge kan være i tvivl.
Det nærmer sig snart tiden, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og endnu engang tage stilling til et EU-anliggende.

Denne gang handler det om EU’s forsvarssamarbejde og dansk deltagelse i militære EU-aktioner.

Mange unge er i tvivl om hvad de skal stemme.

Derfor har Netavisen Pio talt med statskundskabsstuderende Oliver Angelo Majland Larsen, som har været i front sammen med sine organisationer for at oplyse andre unge.

Som formand for Silba Odense, som er en tværpolitisk ungdomsorganisation, der arbejder for demokrati i Østeuropa, og samt i bestyrelsen i Europæisk Ungdom og tidligere Liberal Alliances Ungdom, er det næppe mangel på kendskab til EU og politik, som Oliver mangler.

Undersøgelsen fra Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF viste nemlig, at ca. 40 procent af de unge ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds 1. juni.

Derfor tegner valgdeltagelsen mod at blive lav blandt de unge, og det foruroliger Oliver.

“Det er super ærgerligt, at de unge ikke kender nok til forbeholdet. Men jeg har også svært ved at finde hoved og hale i, hvad konsekvenserne bliver ved et ja frem for et nej”, siger Oliver.

De unge mangler klarhed over konsekvenserne

På trods af, at Oliver Angelo Majland Larsen er godt klædt på til at tage en beslutning, mener han altså, at konsekvenserne ved enten at stemme ja eller nej kan være svære at skelne imellem.

Hvad mener du, at forskellen er mellem et ja eller et nej?

“Vi deltager jo alligevel i mange af EU’s militære missioner gennem FN og NATO. Vi kan søge om midler fra EU’s fonde. Vi kan alligevel det meste, så hvorfor stemme ja?,” lyder det retorisk fra Oliver.

Danmark har tidligere har lavet aftaler uden om EU for at deltage i mange EU-ledede militære aktioner. Danmark deltager dermed ikke i det såkaldte PESCO-samarbejde, som er EU’s største fælles militære projekt lanceret i 2017, og vi betaler heller ikke penge til det.

“Det virker ikke til, at det her specifikke valg får de store konsekvenser for Danmark og EU’s forhold. Tværtimod tror jeg, at det kan blive en glidebane i forhold til fremtidige afstemninger. Jeg mangler lidt den demokratiske samtale og åbenhed,” siger Oliver.

Oliver synes, at fokus i stedet bliver på at styrke Danmarks frihed og sikkerhed og loyalitet til NATO og/eller EU i en krigstid.

Han mener, at det bliver en meget følelsesladet diskurskamp, som handler mest om at få ret.

“Derudover er der ingen, som nævner konsekvenserne ved et ja.”

Unge ved ikke, hvad de skal stemme

Undersøgelsen fra DUF viser også, at overraskende 26 procent af de unge ikke ved, hvad afstemningen 1. juni handler om.

Som medlem af den pro-europæiske forening Europæisk Ungdom kan Oliver godt forstå, hvorfor mange unge ikke ved, hvad forbeholdet handler om.

Foreningen har afholdt mange arrangementer, som han har været en del af. Mange af de unge har aldrig før hørt om forsvarsforbeholdet og den kontekst, som den blev skabt i.

Hvorfor tror du, at så få unge ved, hvad afstemningen 1. juni handler om?

“De her forbehold er fra før mange af dem blev født, og det kan politikerne godt glemme nogle gange,” mener Oliver.

Derfor kan det for de unge deltagere være svært at skabe sig et overblik over forbeholdet. Men særligt lægger Oliver vægt på den politiske kamp, som han mener, at afstemningen er blevet til.

Mener du, at politikerne har et ansvar for at skabe klarhed?

“Politikerne har helt klart et ansvar her. Jeg mangler at høre de helt klare konsekvenser ved at stemme enten ja eller nej, for lige nu bliver det mere mudderkastning end reelle svar,” mener Oliver Angelo Majland Larsen.

“For dem på Christiansborg kommer det i stedet til at handle om at få sin vilje igennem,” siger han.

Stærke fællesskaber oplyser de unge

Sammen med Europæisk Ungdoms lokalafdeling på Fyn har Oliver Angelo Majland Larsen været med ude og dele oplysningsmateriale ud.

Desuden har organisationen også afholdt to debatter for de fynske unge på Studenterhuset i Odense.

Det første oplæg blev en stor succes, hvor Europæisk Ungdom fik alle pladserne fyldt. Herefter var engagementet svingende.

Hvordan har det været med at få de unge til at deltage i debatterne?

“Interessen har været svingende,” fortæller Oliver og fortsætter:

“Ofte har der været mange af vores medlemmer med som deltagere, men vores stærke fællesskab i foreningen har været en fordel”.

En T-shirt er ikke nok

Men hvordan flere skal blive oplyst og interesseret i EU-valg, synes Oliver er et svært spørgsmål.

Hvad har I gjort for at oplyse de unge?

“Vi deler jævnligt merchandise som T-shirts og ‘ja-hatte’ ud, men en flot T-shirt eller plakat udgør jo ikke et grundlag for et velbegrundet valg,” siger Oliver.

Oliver fortæller, at deres afdeling i København holder en stor valgfest, hvilket har trukket i en del flere af de unge.

“Det kommer til at være ude foran Christiansborg i samarbejde med Radikale Venstres Ungdom og Venstres Ungdom, så der håbes på et ja,” fortæller Oliver med et smil på læben.

 

med_tilskud_farve_2019.jpg

Tilskud fra Europa-Nævnet

Netavisen Pio har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til interviews, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Konsekvensen ved ja er, at vi aldrig nogensinde bliver spurgt igen. Vi burde have en afstemning om hele EU, ikke kun om vores sidste rester af frihed, men det får vi selvfølgelig aldrig. Det er tankevækkende, at regeringen fører en fastkurspolitik, hvor danske kroner reelt er Euro i kosmetisk forklædning, når danskerne klart og tydeligt stemte nej i 2000. Er det god demokratisk skik? Er vi danskere virkelig så nemme og dumme? STEM NEJ TIL EU!

Bliv i EU men vær med til at EU går en anden vej

En gylden regel i alle former for afstemning.
Er du i tvivl, så stem nej!

Den bedste regel er, at hvis man ikke har sat sig ind i, hvad vi stemmer om, så bliv hjemme på valgdagen.

Vi har stemmeret men ikke stemmepligt, og det bør aldrig være et mål i sig selv at få en så høj valgdeltagelse, som muligt. Kvalitet over kvantitet, tak.

Annonce

Annonce