Styrk den danske model og skab fremgang for alle

”Dansk økonomi vågner af sit hi”. Sådan lyder overskriften på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste prognose for dansk økonomi, der på linje med Nationalbankens og andre prognosemageres skøn lægger op til en pæn fremgang i dansk vækst og beskæftigelse de kommende år.
”Dansk økonomi vågner af sit hi”. Sådan lyder overskriften på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste prognose for dansk økonomi, der på linje med Nationalbankens og andre prognosemageres skøn lægger op til en pæn fremgang i dansk vækst og beskæftigelse de kommende år.

En fremgang, der dog ikke nødvendigvis vil komme alle i samfundet til gode. I hvert fald ikke, hvis de politiske ambitioner om kontanthjælpsloft, svækket sikkerhedsnet og nedskæringer i den offentlige service, som i øjeblikket svæver i luften, bliver til virkelighed.

Ingen grund til at hvile på laurbærrene
Selv om vi har haft vækst de seneste seks kvartaler, beskæftigelsen er vokset med ca. 30.000 personer det sidste år og optimismen bobler i de økonomiske prognoser, kræver det politisk vilje at sikre, at den økonomiske fremgang kommer alle til gode.

Faktum er, at vi fortsat har mange, som er på kanten af arbejdsmarkedet. En stor del af disse har problemer ud over ledighed, og erfaringerne viser, at der skal mere end et almindeligt opsving til at få dem ud på arbejdsmarkedet.

Samtidig har uligheden været stigende, og det går den forkerte vej med den sociale arv. En lavere andel af børn med ufaglærte forældre opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse end for 10 år siden. Det er et socialt problem, men også et samfundsøkonomisk problem set i lyset af, at vi i fremtiden kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.

Mangel på uddannelse er især en udfordring blandt indvandrere og efterkommere. Får vi ikke hævet uddannelsesniveauet, bliver det vanskeligere at integrere indvandrere og efterkommere i det danske samfund.

På trods af opsvinget er på trapperne, er der også mange almindelige lønmodtagere, som føler sig presset af udenlandsk arbejdskraft, som desværre ikke altid arbejder på overenskomstmæssige forhold.

Så hvordan løser vi disse problemer?

Den danske model kan sikre lige muligheder
Vi har i Danmark historisk været gode til at skabe vækst og velstand og samtidig sikre en lav ulighed. Den danske model har spillet en vigtig rolle i at forhindre, at arbejdsløse bliver fanget i langtidsledighed og falder udover på kanten af arbejdsmarkedet.

Vi har via offentlig service, aktiv arbejdsmarkedspolitik, et godt sikkerhedsnet og fornuftige langsigtede investeringer i mennesker skabt et velstående samfund, hvor der er gode betingelser for at få en uddannelse og bryde den sociale arv. Her har arbejdsmarkedets parter spillet en afgørende rolle ved at sikre gode og fornuftige overenskomster, som ikke bare dækker løn, men også ret til uddannelse og et godt arbejdsmiljø.

Hvis den sociale arv skal brydes, hvis de svage grupper skal ud på arbejdsmarkedet, hvis indvandrere og efterkommere skal integreres bedre, og hvis social dumping skal bekæmpes, er svaret på disse udfordringer at styrke den danske model – ikke svække den.

Der har været gode tiltag de seneste år. Kontanthjælpsloftet og starthjælpen blev afskaffet, så der nu er færre fattige – herunder ikke mindst færre fattige børn. Mulighederne for som ufaglært arbejdsløs at få et reelt uddannelsesløft er med den nye beskæftigelsesreform blevet styrket. Reformen af folkeskolen og erhvervsskolerne skal sikre at flere unge får en uddannelse. Senest har DI for alvor meldt sig ind i kampen for at skaffe flere praktikpladser til de unge.

Hvordan vi kommer videre er et politisk valg
Svaret på vores udfordringer fra mange politikere er desværre ofte, at vi skal sænke dagpengene og indføre et kontanthjælpsloft for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi sænke selskabsskatten og afskaffe topskatten og registreringsafgiften – alt sammen finansieret med nul- eller minusvækst i det offentlige forbrug.

En sådan politik vil ikke sikre reelt lige muligheder i samfundet. Det vil blot gøre det endnu vanskeligere at bryde den sociale arv og få de svage grupper ind på arbejdsmarkedet. Dårligere offentlig service vil ikke mindst ramme de svage grupper hårdt, ligesom jobeffekterne af lavere ydelser til personer på kanten af arbejdsmarkedet er meget usikre og i bedste fald små.

Endelig vil et dårligere sikkerhedsnet og en dårligere forsikring mod arbejdsløshed betyde, at lønmodtagerne vil kræve større jobbeskyttelse, længere opsigelsesvarsel og mere fordelagtige aftrædelsesaftaler. Arbejdsgivernes svar vil være at oprette færre stillinger til stor skade for de arbejdsløse og de unge, som får vanskeligere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at de politiske løsninger på samfundets aktuelle udfordringer ikke styrer efter at svække den danske model. Vi bør i stedet diskutere, hvordan vi kan styrke den.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook