SU'en er mere end en social løftestang

SU køber de studerende fri til at prioritere deres studier og dygtiggøre sig. Den sociale mobilitet skal løftes længe før universitetet
Foto: Københavns Universitet: Jakob Dall / www.jakobdall.com
Debatten om lånebaseret SU ruller endnu en gang. Med frygt for at blive beskyldt for at skabe ramaskrig vil jeg tillade mig at nuancere det billede Henrik Andersen her på Netavisen Pio i sit indlæg ”SU-systemet er løbet løbsk” opstiller af SU på kandidatuddannelsen.

Vi har simpelthen fejlet, hvis det skal være de videregående uddannelsers opgave at løfte den sociale mobilitet

Som det første må det være målet, at den sociale mobilitet løftes langt tidligere i uddannelsessystemet end på universiteterne. Social mobilitet bør løftes i børnehaverne og i grundskolen, hvor forudsætningerne er bedst. Vi har simpelthen fejlet, hvis det skal være de videregående uddannelsers opgave at løfte den sociale mobilitet, fordi vi ikke har formået det tidligere.

SU'en skaber fundamentet 

Derfor handler SU på videregående uddannelser også om andet end at være social løftestang. Det handler om, at vi som samfund kan stille høje faglige krav til de studerende. Med en fuldtids-SU ”køber” staten de studerende fri til at prioritere deres studier og dygtiggøre sig, så vi får dimittender af højeste kvalitet. SU’en skaber et fundament for høje forventninger og krav til de studerende.

En mere lånebaseret SU vil øge risikoen for social skævhed

Taler vi om SU og social mobilitet i forhold til de videregående uddannelser, synes jeg lige, at vi skal medtage, det vi faktisk ved. Vi ved, at optaget formegentlig ikke ændrer sig bemærkelsesværdigt, hvis man omlægger 10 procent  af SU’en på kandidaten til et lån. Det fremgår af DØRs rapport fra 2018. Det gør sammensætningen i optaget til gengæld. Rapporten kommenterer, hvordan at for eksempel børn fra familier med lavindkomster og mindre tradition for at uddanne sig, kan være mere tilbageholdne med at optage gæld med uddannelse for øje, og at der på den baggrund vil komme til at være uudnyttet talentpotentiale, som samfundet vil gå glip af.

Også flere forskere, heriblandt programleder for Arbejdsmarked og Uddannelse hos Kora, Jacob Arendt, beskriver, at forskningen peger i retning af, at en mere lånebaseret SU vil øge risikoen for social skævhed.

Forældres pengepung skal ikke bestemme

Vi ved, at børn fra uddannelsesvante, højindkomsthjem er langt mere villige til at stifte gæld for at få en uddannelse end børn fra uddannelsesfremmede hjem. De har et stærkere sikkerhedsnet i deres forældres pengepung og netværk, så konsekvenserne for dem føles mindre en for dem, hvis forældre ikke kan vejlede og hjælpe dem i deres økonomiske situation. På den måde vil det for alvor blive de riges børn, der klumper sig sammen på universiteterne. Altså det vi gerne vil undgå.

Det giver ingen mening at gøre finansiering internt i uddannelsessystemet til et forfejlet nulsumsspil

Akademikere er væsentligt dyrere at uddanne end for eksempel faglærte, men det giver ingen mening at gøre finansiering internt i uddannelsessystemet til et forfejlet nulsumsspil.

Vi skal insistere på, at uddannelse er en investering. På kort sigt er der en udgift ved at uddanne en akademiker, men det hører altså også med til regnskabet, at det er en investering, der betaler sig mange gange igen. Så det er en ovenikøbet en god investering.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.


Kommentarer fra Facebook