Mange brodne kar blandt restauranter

Bag restauranternes polerede overfalde skjuler sig elendige arbejdsforhold, hvor især unge og indvandrere udnyttes på grund af manglende kendskab til deres rettigheder. Løsningen ligger i stærkere faglig organisering.
Forleden læste jeg en god madanmeldelse i avisen for at planlægge aftenens romantik med hustruen. 5 stjerner, god betjening og hyggelig stemning. Det var lige stedet for mig.

Men ikke alt er rosenrødt. Tværtimod. For restauranten havde ikke overenskomst.

Bag den polerede overflade, tjenerens søde smil og åbenlyse imødekommenhed gemmer sig en anden virkelighed. På alt for mange restauranter og cafeer er tjenerens søde smil blot et udtryk for professionalisme, og hvad der skjuler sig bagved smilet er et frustreret og kuet menneske, som forsøger at få en hverdag til at hænge sammen, som frygter chefen og som frygter at miste sit arbejde.

Restauranter udnytter svage unge og indvandreres iver for at komme i arbejde

Restauranter udnytter svage unge og indvandreres iver for at komme i arbejde og ansætter primært personale, der er uden forudsætninger for at kende reglerne på arbejdsmarkedet. De tilbydes kontrakter, hvor timelønnen ofte er under 100 kroner uanset arbejdstid, ingen ret til pension, ingen ret til pause og en løn der ligger under den sats, der sikrer ret til dagpenge.

Organisering er løsningen
Branchen har gennem mange år været kendt for sine ringe arbejdsforhold. Forhold, der gennem de sidste år er blevet forsat dårligere. I trit med at flere, fortrinsvis unge studerende og østeuropæere, er kommet til, har flere arbejdsgivere benytte chancen til at undergrave de tilkæmpede overenskomstmæssige rettigheder.

En proces, jeg frygter vil blive forværret yderligere i takt med, at mange tusinde nyankommne flygtninge er kommet til. De vil for en stor dels vedkommende blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked og i særdeleshed en del af rengørings- og restaurationsbranchen. Det vil øge risikoen for social dumping yderligere.

Fagforeningerne skal have en styrket position og særligt tillidsrepræsentantens rolle skal styrkes

Skal det ikke ende med, at ”bunden går ud af” branchen og den danske model lider sit første nederlag, kræver det, at der findes permanente løsninger på branchens problemer. Organiseringen af arbejdspladserne er nødvendigt for at vende kursen.

Fagforeningerne skal have en styrket position og særligt tillidsrepræsentantens rolle skal styrkes. Tillidsrepræsentanterne skal uddannes og tildeles øgede ressourcer. De skal være kittet på arbejdspladsen der sikrer, at ny kollegaer tages ordenligt imod og integreres på arbejdspladsen. De skal også sikre, at løn- og arbejdsforholdende forbedres.

Uopfyldte forventninger
De borgerliges drøm om et lavtlønsarbejdsmarked har måske lidt nederlag ved at indslusningsløn er taget af bordet ved trepartforhandlingerne. Men ændres kursen ikke for rengørings- og restaurationsbranchen, så vil det resultatet blive det samme:

Et tredje arbejdsmarked, hvor faglige rettigheder sikret via den stolte danske model ikke gælder, og hvor de groteske arbejdsforhold, som eksempelvis Ryanair er ambassadør for, bliver hverdag for titusindvis.

Middagen med hustruen blev aldrig til noget. Madanmeldelsen lød ellers indbydende, men da jeg erfarede, at restauranten ingen overenskomst havde, så takkede jeg pænt nej tak. For jeg kan ikke nyde et dejligt måltid, hvis jeg samtidig er i tvivl om, hvorvidt de ansatte har ordentlige arbejdsvilkår.

Derfor har jeg valgt, at jeg ikke vil spise på en restaurant, hvor OK-mærket (fagforeningernes mærke, der viser, at arbejdspladsen er omfattet af kollektiv overenskomst) ikke er i døren.

Jeg håber meget, at du vil gøre det samme.

 
Morten Søndergaard er faglige sekretær i 3F og tidligere fællestillidsrepræsentant ved Internationalt og Københavns Postcenter.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Flere artikler om emnet

Annonce