Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag

Principprogram: Folkesundheden skal have en central placering i Socialdemokratiets nye principprogram.
Spørgsmålene om sundhed og sygdom har historisk altid været centrale temaer i et hvert samfund og kultur, derfor finder jeg det vigtigt, at vi i Socialdemokratiets nye principprogram tildeler disse to store begreber en central plads.

Jeg mener at det meget vigtigt, at vi forstår de to begrebers betydning og deres forhold til praksis.  Der er mange eksempler der viser, at der er gået kuk i begreberne sundhed og sygdom. Man kan da ikke kalde det f.eks. for et sundhedsudvalg hvis det kun handler om sygdomme. Det undre mig også at der tales om sygdoms- og forebyggelsesplaner, mens sundhedsfremmeplaner er helt fraværende det samme gælder stor set også med hensyn til sundheds- og sundhedsfremme forskningen, hvor der overvejende prioriteres forskning inden for sygdom og behandling.

Ingen mennesker kommer igennem livet uden at de oplever f.eks. tab, kriser, sygdom, op og nedture, man kan også spørge - hvordan kan det være at nogle mennesker er mere robuste og er bedre til at håndtere livet og dagliglivets mange udfordringer, hvad er det de robuste kan og hvor kommer denne robusthed fra?

Det vil jeg se på senere, men lad os først set på et forslag til et princip for sundhed og sygdom:

"Socialdemokratiet har en grundlæggende opfattelse af, at det hele menneske, sund som syg, skal ses i perspektiv af områderne fysisk, psykisk, socialt og kulturelt.

Vores politik må derfor relatere sig til denne opfattelse, og sikre at de nødvendige rammer og ressourcer er til stede inden for alle områder i samfundet på det individuelle som fælles niveau ." 

Strategi for det fremtidige politiske arbejde på sundhedsområdet
Det ser ud til at udviklingen inden for sygdom og sundhed går i to retninger:

En vedrørende sygdom, hvor man søger man efter sygdommes opstående og udvikling den såkaldte patogenetiske ide

En anden vedrørende sundhed, hvor man søger efter sundhedens opstående og udvikling der er såkaldte salutogenetiske ide.

Sundhed og sygdom bygger således på to forskellige paradigmer (mønstre) som vi i socialdemokratiet bør kende til, hvis vi vil kunne forklare grundlaget for politikkerne og hvorfor det er nødvendig at skabe gode ramme, sammenhæng og mening til gavn for borgerne.

Den medicinske traditions forståelse
Hvis vi først ser på nogle træk ved den medicinske tradition hvad angår opsporing, diagnosticering og behandling af en lang række sygdomme. Læg her mærke til at fokus ved sygdom er diagnosticering, behandlingen, lindring og forebyggelse overvejende er knyttet til kroppen, her er vi kommet ganske langt, så langt at man er begyndt at spørge om vi som samfund er fanget i en diagnose- og behandlingsfælle som dels er meget dyr, men som også rejser en række faglige, etiske, moralske og prioriterings spørgsmål.

Nye udfordringer kommer til som f.eks. farlig stress, angst og depression, psykiske sygdomme er i kraftig stigning som presser sammenhængskraften i samfundet og er ganske dyr økonomisk og menneskeligt, så der er nok at tænke over og tage fat på.

Den sundhedsfremmende forståelse
Ser vi på sundhed og sundhedsfremme med udgangspunkt i det overordnede princip så handler strategien om at styrke og udvikle menneskers handlekraft i forhold til livet og dagliglivets mange udfordringer, her må vi inddrage barneliv, ungdomsliv, skoleliv, familieliv, ældreliv, arbejdsliv, foreningsliv osv. Her er sundhed og sundhedsfremme er knyttet til sammenhæng, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, samt gode læreprocesser fra start til slut i livet.

Her må vi ikke glemme at hele vilkårssiden skal med i analysen for vi lever jo i et samspil med omgivelserne ikke?

Man kan også sige med gode danske ord: livsmod, livsglæde og handlekraft og at vi skal leve til vi dør.

Glem ikke kulturen!
Vi socialdemokrater kunne ikke finde på at køre med en grønthøster hen over kulturen for den er med til engagere os i det at være menneske i velfærdsstaten og velfærdssamfundet. Tænk hvor mange der går til korsang, musik, spejder, foredrag om livets store spørgsmål, samt benytter sig af alle vore tilbud som f.eks. besøge kunstmuseer, teatre, opera, højskoler, teater, musikskoler.

Folkekirken og sognegårde, hele foreningslivet og ikke mindst sociale væresteder er samlingssteder, hvor det viser sig at de såkaldte svage er stærke hvis de få lov, dels fra ildsjæle som er engageret i dette menneskearbejde. men også fra fagprofessionelle som har en stor viden og indsigt i dette arbejde.

Sundhedsfremme og vidensudvikling
I Danmark er der de sidste ca. 20 år opstået en stigende interesse for sundhed og sundhedsfremme, det kan ses indenfor mange uddannelser, efteruddannelser og forskellige studier. Endvidere er mange kommuner i gang med at ændre fokus og arbejdsgange jævnfør sundheds og sundhedsfremmestrategier. Det er meget vigtigt at der er ansat fagpersonale og ledere med en stor viden og indsigt i sundhedsfremmearbejde, så de kan skabe rammer og vise vejen for sundhedsfremmearbejdet.

Sundhedsforskningen i et salutogenetisk perspektiv er en mangelvare i Danmark, men der lyder nye toner fra bl.a. Statens Institut for Folkesundhed og Vidensrådet for forebyggelse, der har skrevet om Mental Sundhed og behovet for et nyt fokus, og andre der arbejder med robusthedsprojekter, der findes endvidere litteratur f.eks. sundhedsfremme i teori og praksis, som er en klassiker, samt sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse.

Sunde mennesker bliver lettere raske
Undersøgelser har vist, at sunde mennesker generelt vælger en livsstil som ikke er så belastende for helbredet og at sunde mennesker kommer sig bedre i forbindelse med sygdom.  Derfor er sundhed og sundhedsfremme, det vi skal have mere af og sygdom det vi skal have mindre af.

Jeg vil på denne baggrund kraftigt opfordre til at dette store og vigtige emne skal indgå i vores nye principprogram.

Jeg kan se at der allerede i debatten om principprogrammet er mange vigtige fælles værdier og begreber i spil som f.eks. fra det individuelle ansvar til det fælles, fra det nære til det lokale og det hele Danmark, fra omsorg for sig selv til omsorg for andre. Fra penge, systemer og regler til menneskers livsverden, altså der hvor vi lever, arbejder, elsker og lærer.

Steder hvor vi drager omsorg for os selv og hinanden, ved at skabe et samfund der giver alle mulighed for at opleve at de har magt over væsentlige sider af livet.

I denne sammenhæng, må vi ikke glemme det internationale samarbejde, for eksempel har WHO, EU og FN en betydning for sammenhængskraften og trygheden i vores samfund.

Er vi ved at glemme det nordiske samarbejde som var og er en unik måde at samarbejde på hvor sloganet er ”Sammen er vi stærke”.

Tommy J. Johnsen er medlem af Socialdemokratiet i Favrskov Kommune og har studeret sygeplejevidenskab ved Århus Universitet. Han er forfatter til bøger og artikler om sundhedsfremme og forebyggelse og har været ansat som sundheds- og udviklingskonsulent i Ringkjøbing Amts Sundhedsfremmeafdeling.

---

Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets kronik-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.

Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Morgan Krüger: Uddannelsespolitiken skal ud af overfløjens hænder

Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.


Kommentarer fra Facebook