Sundhedsopgør er kernesocialdemokratisk

Sundhedsministerens forslag om at lave differentieret behandling i sundhedssystemet er godt, men ministeren taler ned til de lavest uddannede, mener Liselott Blixt (DF). Forfejlet kritik, siger 3F.
”Formelt set har vi lighed i vores sundhedsvæsen, men reelt set har vi en stor gruppe, som vi taber i vores sundhedssystem, og for at hjælpe dem er vi nødt til at hjælpe efter behov og ikke bare give alle det samme.”

Sådan sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til DR i søndags  oven på en rapport, der lægger sig ind i en række af undersøgelser, som viser, at uligheden i danskernes sundhed er stor. Sandsynligheden for at få en kronisk sygdom og miste jobbet er større, hvis man ikke har en kompetencegivende uddannelse.

Men ønsket om at behandle patienterne alt efter, hvad de har behov for, blev hårdt modtaget i den borgerlige lejr:

”Det er en lille smule rystende, at regeringen vil til at knæsætte et nyt princip om, at vi skal til at etablere A- og B-tilbud til patienterne ud fra deres uddannelse,” sagde Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde til Politiken.

Og Dansk Folkepartis Liselott Blixt fulgte trop:

”Jeg bliver stødt hver eneste gang, jeg hører det her med, at kortuddannede ikke er kloge nok til at vide, hvordan man skal leve, ikke kan finde ud af at gebærde sig i sundhedsvæsenet og ikke kan læse en indlægsseddel,” sagde hun til Ritzau.

Borgerlige misforstår bevidst
Men det er en misforstået tolkning, de borgerlige kører på, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen til Netavisen Pio:

”Det lyder jo som om, at vi har tænkt os, at lægerne skal spørge: »Hvad har du så af uddannelse?« inden de kan behandle. Det skal de ikke. Vi ønsker, at de fagprofessionelle skal tage udgangspunkt i den enkelte patient og derved skabe et individuelt forløb afhængigt af, hvad patienten har brug for.”

Og sådan en form for differentieret behandling, hvor man ser på, hvilke ressourcer patienten har, vil Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti faktisk gerne have, da Netavisen Pio taler med hende:

”Jeg er helt enig i, at vi skal behandle efter behov og for eksempel kigge på, hvem der har mest brug for kontrol. Men vi skal ikke differentiere efter uddannelse, og jeg synes, at Nick Hækkerup og mange andre taler om lavtuddannede, altså kortuddannede som mig selv, på en nedværdigende måde.”

Hun anerkender dog, de mange undersøgelser, som viser, at de lavest uddannede oftest bliver ramt af sygdom.

”Men Liselott Blixt, når rapporter gentagne gange har dokumenteret, at det er de lavest uddannede og dem uden uddannelse, som oftest bliver ramt af sygdom, hvorfor så ikke kalde en spade for en spade?”

”Så du mener, ligesom sundhedsministeren, at fordi jeg er sosu-assistent, så kan jeg ikke læse en indlægsseddel? Der er altså andre grunde end alkohol og cigaretter, og hvis du skal have fat i dem, det drejer sig om, så skal du tale anderledes,” siger Liselott Blixt til Netavisen Pio.

Vigtigt med fokus på kortuddannede
I fagforeningen 3F mener man, at kritikken er forfejlet:

”Det er så vigtigt, at vi har øje for de kortuddannede og ufaglærte i sundhedssystemet. For det er ikke dem, der rager til sig til, faktisk kommer de der for sjældent, og det er det, jeg hører, at Nick Hækkerup vil ændre”, siger næstformand Jane Korczak.

Hun forstår dog godt nuancerne i Liselott Blixts kritik, men modsat DF’eren mener Jane Korczak, at uddannelse spiller en afgørende rolle:

”En 30-årig ufaglært mand har statistisk set 44,9 år i resterende levetid. Mens en 30-årig mandlig akademiker har 52,2 år i resterende levetid. Og dertil skal man lægge, at de sidste leveår hos den ufaglærte vil være hårdere end hos akademikeren. Det siger det hele, synes jeg.”

Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har i forbindelse med debatten noteret sig, at de to store interesseorganisationer Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd også støtter op om sundhedsministerens forslag. Det er meget vigtigt, mener han, at fagpersonaltet er med, og han kalder forslaget for kernesocialdemokratisk:

”Vi kanaliserer flest ressourcer til dem, der har det største behov. Og vi lader dem, der ved bedst, vurdere, hvad den enkelte har brug for. Sundhedsfagligt er det det bedste.”

Flemming Møller Mortensen slår samtidig fast, at forslaget ikke er ensbetydende med, at der vil blive valgt nogle fra:

”En højtuddannet mand, som har et stort behandlingslov, vil også få den behandling, han har brug for. Rapporten er jo det overordnede udgangspunkt, men den skal ikke være grundlaget for den enkelte patient,” siger han.


Flere artikler om emnet

Annonce