Annonce

Sundhedsordførere skal drøfte coronasituationen og rokader hos SF

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Partiernes sundhedsordfører er indkaldt til et møde om coronasituationen onsdag, mens der hos regeringens støtteparti SF, er rokeret på centrale poster i partiet.

Bliver vi i det politiske landskab, så er den tidligere partileder og stifter af Veganerpartiet nu fortid, efter at være blevet ekskluderet af partiets ledelse.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

SF rokerer på centrale poster

SF har rokeret på en række poster i folketingsgruppen, oplyser partiet i en pressemeddelelse. I den forbindelse bliver Karina Lorentzen gruppeformand, og fortsætter samtidig som retsordfører i partiet.

Desuden bliver Signe Munk politisk ordfører og deler posten med Karsten Hønge, der fortsætter som politisk ordfører.

Læs hele historien her

 

Nu skal sundhedsordførere drøfte coronasituationen 

Sundhedsordførerne er ifølge TV 2’s oplysninger indkaldt til møde om den aktuelle status på coronasituationen i Sundhedsministeriet onsdag.

Landet er stadig præget af en række coronarestriktioner, der dog kun gælder til sidst på ugen. Det forventes dermed at mødet skal handle om, hvad der skal ske med coronarestriktionerne.

Læs hele historien her

 

Partistifter ekskluderet fra eget parti

Henrik Vindfeldt, stifter af Veganerpartiet og tidligere partileder er nu ikke længere end del af partiet.

Det oplyser BT, som er i besiddelse af en mail, som Veganerpartiet har sendt ud til sine medlemmer.

I mailen fremgår det, at det er eksempler på ‘krænkende adfærd’ og ‘falske anklager’ mod partifæller, der ligger til grund for ledelsens beslutning om at ekskludere Vindfeldt.  

Læs hele historien her

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet