Sundhedsvæsenets medarbejdere: “Man laver en udemokratisk struktur-øvelse”

Lars Løkkes sundhedsreform svækker både det lokale demokrati og medarbejderindflydelsen, lyder kritikken.
Regeringens sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag, betyder et farvel til de folkevalgte politikere i regionsrådene.

Det bekymrer medarbejdernes faglige organisationer, at der i fremtiden ikke vil være demokratisk valgte personer i regionerne, og det kan gå ud over medarbejdernes mulighed for at få indflydelse på jobbet.

“Det undrer mig, at man fjerner det politiske led, og jeg mener, at det er ret problematisk, for hvem er det så, man skal gå til med de lokale problemstillinger?,” lyder det fra Signe Hagel Andersen, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Det bliver styret centralt, hvem der skal sidde og varetage vores sundhedssystem i hele landet

Også i HK, der organiserer de administrative medarbejdere på de danske hospitaler og lægehuse, er man nervøs for fremtiden for den demokratiske medindflydelse i sundhedsvæsenet:

“Den demokratisk valgte del forsvinder, og det bliver styret centralt, hvem der skal sidde og varetage vores sundhedssystem i hele landet. Det er medindflydelsen, som vi er bekymret for,” siger Lene Buhl, der er formand i HK Kommunal MidtVest, til Netavisen Pio.
 

Lokale bekymringer

I Dansk Sygeplejeråd frygter man, at afskaffelsen af det politiske led i regionerne vil betyde en centralisering af beslutningerne, hvor hensynet til de lokale forhold går af fløjten:

“Politikerne er garanter for, at der er nogle lokale tilbud til borgerne - det har de ihvertfald historisk været. Der kan man godt forestille sig, at embedsmandsniveauet har nogle andre idéer om, hvad der er det rigtige, som bygger mere på, hvad der økonomisk skal betale sig,” siger Signe Hagel Andersen til Netavisen Pio.

Vi er underfinansieret, og de her strukturændringer løser jo ikke de problemer

Et ressourceproblem, ikke et strukturproblem

Arbejdspres, mangel på hænder og dårlig normering er, ifølge Signe Hagel Andersen, det egentlige problem i sundhedssystemet - ikke selve strukturen:

“Vi er ikke endnu i mål med at have nok sygeplejersker, læger og kompetencer til stede. Vi er underfinansieret, og de her strukturændringer løser jo ikke de problemer. Ihvertfald ikke lige imorgen, sådan som jeg ser det.”

Jeg mener, det er at skyde meget forbi skiven

Lene Buhl oplever, at medarbejderne i sundhedsvæsenet er “jaget vildt”. Og hendes medlemmer i HK er mere end mætte i forhold til flere strukturændringer i sundhedssystemet:

“Jeg mener, det er at skyde meget forbi skiven. Man laver en udemokratisk struktur-øvelse. Jeg tror ikke på, at det er endnu en strukturreform, der giver os flere sygeplejersker og læger, eller at vi kan effektivisere mere på den bane. Jeg frygter, at det bliver en spareøvelse og en skrivebordsøvelse,” lyder det fra Lene Buhl.

Der vil være brug for 6000 flere sygeplejersker i 2025

Stor mangel på hænder

Regeringens plan er at øge antallet af elever på sygeplejerskeuddannelsen med minimum 150 pladser årligt frem til 2022. Hvilket vil give et ekstra årligt optag på uddannelsen på 600 personer i 2022.

“Det er 2000 flere sygeplejersker, som vi ønsker at ansætte i vores sundhedsvæsen,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Dansk Sygeplejeråd anslår dog, der der vil være brug for 6000 flere sygeplejersker i 2025.
 

Almen praksis skal løfte uddannelsesansvar

En ting er, at 2000 ekstra sygeplejersker, ifølge Dansk Sygeplejeråd, ikke dækker det reelle behov for flere hænder til behandling af det stigende antal ældre og kronikere.

Når flere opgaver skal løftes over til almen praksis, så skal de også have uddannelsespligt

Man er også bekymret for, hvordan de mange sygeplejerskestuderende skal finde praktikpladser, når flere opgaver skal løses i de almene praksisser, som ikke har pligt til at tage praktikanter ind:

“Det er ikke nok at øge dimensionering, der skal også være praktikpladser til de mange studerende. Der ønsker jeg, at man italesætter, at når flere opgaver skal løftes over til almen praksis - som er private - så skal de også have uddannelsespligt,” siger Signe Hagel Andersen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce