Biblioteket i Københavns Nordvestkvarter lyser op som en gigantisk kasse af guld i et ellers gråt kvarter.

Biblioteket, der åbnede sine døre i 2011, er egentlig ikke et bibliotek i traditionel forstand, men med egne ord snarere et ”kulturelt kraftcenter,” hvor man blander kreative værksteder, teaterforestillinger, oplæsninger, borgerservice, café og udlån af bøger.

I digitaliseringens tidsalder falder udlånet af bøger på de danske folkebiblioteker drastisk – og bibliotekerne kæmper for at genopfinde deres funktion:

”Jeg siger ikke, at vi har opskriften på fremtidens bibliotek. Jeg ved ikke, hvordan udviklingen vil gå. Jeg kan bare konstatere, at lige nu, lige her, har vi gang i noget, der fungerer.”

Det siger den 58-årige Tine Garsdal, som er leder af Biblioteket, og som har været med i projektet helt fra starten.

Netavien Pio er taget til Nordvest for at høre mere om, hvad Biblioteket gør, og hvilken rolle det spiller for lokalsamfundet.

Vi er gået hele vejen
Biblioteket blev givet til kvarteret efter nedrivningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2008, hvor kommunen havde brug for et nyt domicil til de vilde unge, der plejede at hænge ud på Jagtvej. Man accepterede, at det nye Ungdomshus kunne ligge på Dortheavej, fordi daværende Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) tilbød, at kvarteret i bytte kunne få et kulturhus til 50-60 millioner: Noget som de fleste kvarterer kun kan drømme om.

” Vi har fået mulighed for at give den fuldt knald og gå hele vejen. Arkitekttegnet bygning, designerstole, kvalitet. Vi er ikke gået på kompromis med noget,” fortæller Tine Garsdal.

Hun mener, at det betyder meget for brugerne, at man har satset på kvalitet. ”Vi var lidt bekymrede i starten for, om vi nu ville få problemer med hærværk og den slags, men der har ikke været noget som helst. Tværtimod, jeg tror folk er stolte af biblioteket og ser det som deres sted.”

Fra bibliotekets anden sal kan man kigge lige ned i Ungdomshusets gård, hvor et par sortklædte unge med piercinger ryger cigaretter. Biblioteket og Ungdomshuset holder sig hver for sig, men samarbejder årligt om et par arrangementer. ”Det er nogle virkelig fine naboer,” siger Tine Garsdal.

Nyt liv til Nordvest
Nordvestkvarteret var i mange år kendt som et hårdt kvarter på kanten af byen, med meget socialt boligbyggeri, en højere kriminalitetsrate og en stor andel af indvandrere.

Men kvarteret rykker lige nu. Byens studerende har for længst taget det til sig, nye cafeer åbner og som det ultimative bevis på en succesfuld gentrificeringsproces er flere af byens kunstgallerier rykket herud. En bevægelse, som også biblioteket er en del af.

”Biblioteket betyder meget for kvarterets borgere. Folk har taget det til sig som et fedt tilbud i et ellers lidt forsømt kvarter."

"Det bruges som et mødested, men det er også et sted at gå hen for for eksempel fraskilte fædre med små børn, som ikke har så mange penge. De kommer her, fordi børnene elsker det og fordi det er gratis.”

Tine Garsdal fortæller, at der i Nordvest bor folk fra noget nær 60 forskellige lande, og at det giver biblioteket en særlig rolle.

”Indvandrerne bruger huset rigtig meget. Det kan være kvinder, der kommer her med deres børn for at låne børnebøger, men også unge som kommer og får lektiehjælp. Det giver dem et fundament for at lære. Det er tit unge, som ikke kan få hjælp derhjemme af deres forældre. På den måde tror jeg faktisk huset kommer til at betyde meget for mange af de unges fremtidsperspektiver.

Faldende udlån
Danskerne låner færre og færre bøger på bibliotekerne. Ifølge Danmarks Statistik faldt udlånet af bøger fra 2012 til 2015 med 27 procent. Som følge fylder bøgerne mindre, imens bibliotekerne forsøger at fastholde brugerne ved at lave cafeer og afholde koncerter eller oplæsningsarrangementer.

I de gode måneder har biblioteket på Rentemestervej op mod 40.000 besøgende per måned. Men det meget høje besøgstal skyldes blandt andet, at borgerservice er rykket ind i kulturhuset. Folk som kommer for at få udleveret for eksempel et nyt pas trækker besøgstallet op med cirka en femtedel:

”Det ser vi bare som en fordel. For vi kan konstatere, at det får folk, som ellers ikke ville bruge biblioteket, til at komme ind forbi. Og mange som skal ind og hente et nyt pas, er på vej ud at rejse, og så kan de jo lige låne en rejseguide med.”

Biblioteket afholder årligt op imod 400 kulturarrangementer, og det lokker ofte gæster fra hele Storkøbenhavn til.

Fra bogsamling til mødested
Tidligere var biblioteket en autoritær institution, hvor man kom og spurgte om noget. Det var en samling af bøger. Men efter internettet, er der ikke længere det samme behov, fortæller Tine Garsdal, og ”derfor skal bibliotekerne fokusere mindre på, hvad deres behov er, og mere på, hvad brugernes behov er.”

Hun er tilbageholdende i forhold til at spå om bibliotekernes fremtid, for hvem ved? Men hun vurderer, at bibliotekerne i dag skal ses som mødesteder for vidensdeling – i stedet for blot bogsamlinger.

Nogle vil hævde, at bogens død er nært forestående, men det mener Tine Garsdal ikke:

”Det skrevne ord er ikke ved at dø. Langt fra. Jeg bliver så glad, når jeg ser 250 fuldstændig koncentrerede unge mennesker ligge på puder, spise basser og drikke kaffe mens de hører en forfatter læse op af en bog."

Hvis det interesserer nogen mere at lytte til en oplæsning, end at læse selv, så skal bibliotekerne dyrke det, siger Tine Garsdal, men understreger dog, at udlånet af bøger selvfølgelig skal bevares.

”Måske bliver vi mere et ’litteraturhus,’ end et udlån. Man kan sagtens mene, at vi er gået lige lovlig langt væk fra det oprindelige bibliotek. Måske er det rigtigt, men vi ved bare, at folk er vildt glade for at komme her, og at huset betyder noget for Nordvest.”

 

Netavisen Pio har startet en fredagsserie om kultur & dannelse. Vi interviewer en række kulturelle aktører, som skal give deres bud på, hvad vi skal med dannelse og kultur i dag. Dagens interview med biblioteksleder Tine Garsdal er tredje interview i serien.