Sure dage for partiet Politiken 

Politikens skribenter har siddet på Østerbro og i det nordlige sjælland, hvorfra de har hånet enhver der var kritisk overfor deres folkevandringseksperiment. En bare minimal forståelse for hvordan verden forholder sig for dem som skal leve midt i indvandringsproblemerne er helt og aldeles fraværende.
Partiet Politiken har sure dage for tiden. Det bedste eksempel på denne surhed er Bettina Heltberg som ikke kan styre sit raseri midt i sin godhed. Hun meddeler nu for femte gang at hun ikke vil stemme på Socialdemokratiet mere og føler sig kaldet til at svine Mette Frederiksen til personligt. Samme bitre og hadefulde toner kommer fra mange af partiet Politikens lederskribenter, analysechefer eller hvad de nu kalder sig selv under dække af deres radikale engagement. Fælles for dem alle er at de er rasende over at Socialdemokratiet ikke gør som de vil.

Fælles for Politikens holdningsskribenter er, at de ser sig selv og føler sig selv som en del af en intellektuel elite, som vil alt det gode her i verden og har til opgave at vejlede det proletariske arbejderparti

Og fælles for Politikens holdningsskribenter er, at de ser sig selv og føler sig selv som en del af en intellektuel elite, som vil alt det gode her i verden og som har til opgave at vejlede det proletariske arbejderparti i hvordan de skal indrette deres politik.

Godhedsplatform skaber integrationsmæssig katastrofe
Deres godhedsplatform er noget i retning af, at menneskerettighederne er verdens frelse. De er grænseløse og absolutte. Nationalstater er fortiden til og målet er et internationalt muliti-kulti samfund, hvor vi udlever vores drømme og hvor en fremmed er en ven du ikke har mødt. Enhver kritik heraf er naturligvis usolidarisk og egoistisk og alle andre sociale hensyn må være det underordnet.

Den platform er partiet Politiken også kommet ganske langt med. Om nogen har partiet Politiken, blandt andre gennem den forhenværende socialdemokrat Bettina Heltberg, hyldet en ukontrolleret indvandring af alle slags folkeslag til Danmark. Det har så medført en større integrationsmæssig katastrofe rundt om i landet. Følgelig heraf med store sociale problemer, skoler der ikke fungerer, daginstitutioner der ikke fungerer, lav beskæftigelse og høj udnyttelse af overførsler fra indvandrergrupper og en desperat befolkning som igennem et par dekader har sagt fra overfor den byrde der blev dem pålagt.

En bare minimal forståelse eller indsigt i hvordan verden forholder sig for dem som skal leve midt i indvandringsproblemerne har og er helt og aldeles fraværende.

Og i fulde alvor har partiet Politikens skribenter siddet på Østerbro og i det nordlige Sjælland og spottet og hånet enhver der var kritisk overfor deres folkevandringseksperiment. En bare minimal forståelse eller indsigt i hvordan verden forholder sig for dem som skal leve midt i indvandringsproblemerne har og er helt og aldeles fraværende. Skribenter fra partiet Politiken kommer kun på vestegnen når de passerer på motorvejen på vej mod deres sommerhus eller skal på juleferie i Jylland.

Frihed, og velfærd for andre end den selvfede københavnske elite
I befriet fravær af Bettina Heltberg og lignende Politiken plus-segmenter har Socialdemokratiet slået fast, at antallet af indvandrere betyder noget. At vi kun skal modtage så mange, som vi succesfuldt kan integrere. At Socialdemokratiet ikke er imponeret over visse indvandrergruppers indstilling til integration i det danske samfund og mener at de bør stramme op. At Socialdemokratiet vil dæmpe den varme luft om EU og mere union.

Det er så stik imod partiet Politikens politik. Og hvor er det herligt og godt at Socialdemokratiet har truffet den konklusion. For så er vejen til at sikre et stærkt velfærdssamfund banet, hvor der bliver frihed, velfærd og velstand for alle dem som bor her og ikke kun for den selvfede københavnske elite.

Så når Bettina Heltberg nu snart for 6 gang bebuder at hun ikke vil stemme socialdemokratisk mere, så går humøret kraftigt i vejret og overvejelser om hvordan 10-gangs jubilæet skal fejres er det ikke for sent at gå i gang med.

 

Harald  Brix (1841-1881) var en dansk politiker og redaktør. Sammen med sin fætter Louis Pio og Paul Geleff grundlagde han udspringet for Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet i Danmark.

Brix-klummen på Netavisen Pio giver udvalgte og markante skribenter mulighed for at skrive under pseudonym.  Den enkelte skribent er chefredaktøren bekendt.

 


Kommentarer fra Facebook