Svækkelse af arbejdernes jobsikkerhed truer den svenske regering

Den svenske regering trues med mistillidsvotum på grund af et forslag som vil fjerne ansættelsestryghed.
Den svenske mindretalsregering er (igen) kommet i problemer.

Ikke på grund af coronakrisen, hvor svenskerne indtager en tvivlsom plads som et af europæiske hotspots for coronavirus, men på grund af en ændring af en lov, som kritikere mener vil øge utrygheden for de svenske lønmodtagere midt i en krisetid.

Sagen handler konkret om, at den rød-grønne regering i næste uge vil fremlægge en ændring af den såkaldte ansættelsesbeskyttelseslov (Lagen om anställningsskydd), men allerede i denne uge er centrale punkter i den rapport, som ligger til grund for ændringen, blevet lækket til den svenske TV-station SVT.

Støtteparti vil sløjfe støtten

Forslaget får både kritik fra den svenske fagbevægelse, men også regeringens eneste støtteparti, Vänsterpartiet, er så voldsomt imod det, at de truer med at vælte regeringen.

"Vi har sagt det meget tydeligt: Regeringen kan ikke fjerne tryghed i ansættelsen for alle," sagde formanden for Vänsterpartiet, Jonas Sjöstedt, i går til svenske SVT.

Og det har man bestemt ikke noget imod i den borgerlige opposition, selvom man der mener, at forslaget er godt og lige den medicin, som det pressede svenske erhvervsliv har behov for.

Hvis Venstreparti seriøst ønsker at afskedige regeringen og ikke bare truer med at stoppe en reform, der meget vel kan være nødvendig, ville jeg ikke tøve et øjeblik," lyder det fra det borgerlige parti Moderaternes formand, Ulf Kristersson.

Sidst ind, først ud

Forslaget, som partierne kæmper om, drejer sig om det såkaldte SIFO-princip (Sidst ind, først ud), som betyder, at hvis en virksomhed skal igennem en fyringsrunde, så skal de først skille sig af med de medarbejdere, de senest har ansat.

I rapporten står der blandt andet at:

"Muligheden for en medarbejder for at anke afskedigelse af personlige grunde fjernes for virksomheder med op til 15 ansatte."

I dag kan alle ansatte appellere og hævde, at afskedigelsen ikke var sagligt begrundet. Så længe tvisten pågår, vil medarbejderen beholde både job og løn.

Desuden står der, at:

"Undtagelserne fra opsigelsesreglerne udvides fra i dag to, for arbejdsgivere med højst 10 ansatte, til fem for alle arbejdsgivere uanset antallet af ansatte."

Et dræbende slag på svensk fagbevægelse

Rapporten og forslagene får drøje hug fra den svenske fagbevægelse.

Tobias Baudin, formand for de offentligt ansattes fagforening Kommunal, er overhovedet ikke tilfreds:

“Dette er en katastrofe-rapport. Man ville sikre magtbalancen mellem parterne på arbejdsmarkedet. Med sportssprog er det sandsynligvis endt med 10-1 til arbejdsgiverne,” siger han til SVT.

Også det svenske Lærerforbundet er utilfredse:

“Langsomt men sikkert vil man nedbringe jobsikkerheden på det svenske arbejdsmarked. LAS-rapporten er et dræbende slag for den svenske fagbevægelse, og den bør aldrig placeres på Riksdagens bord."

Del af regeringsgrundlag

Nu skulle man tro, at regeringen blot kunne trække forslaget, og så var det problem væk, men problemet er, at mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet var en del af den aftale - januar-aftalen - som sikrede regeringens overlevelse.

Januar-aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Miljøpartiet og de to borgerlige partier, Liberalerna og Centerpartiet.

Og sidstnævnte er ikke klar til at droppe ændringen:

"Dette er et meget vigtigt forslag, som vi fik presset igennem i forhandlingerne i januar-aftalen. Vi gjorde det, fordi vi allerede havde mange arbejdsløse, og i dag har vi mange flere. Dette forslag bør fremlægges," lød det fra Centerpartiets vikarierende formand, Anders W. Jonsson i en debat i SVT.

Arbejdsminister Eva Nordmark (S) har i første omgang forsøgt at sende forhandlingerne videre til arbejdsmarkedets parter for at se om de kan finde en løsning.

"Hvert trin, som arbejdsgivere får i øget fleksibilitet, skal imødekommes af øget sikkerhed for medarbejderne," siger hun til Helsingborg Dagblad.

Har ikke flertal

Den svenske regering, som udover Socialdemokraterne består af Miljøpartiet De Grønne, sidder i forvejen på et meget usikkert mandat.

Der er nemlig massivt borgerligt flertal i den svenske Riksdag, men fordi Centerpartiet og Liberalerna, som begge er en art Radikale Venstre, ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne (som er den svenske udgave af Dansk Folkeparti) er der fortsat socialdemokratisk regering.

Den rød-grønne blok har kun opbakning fra 144 af parlamentets 349 pladser (godt 40 procent), mens den borgerlige opposition Alliancen har 143 mandater. Sverigedemokraterne har de sidste 62 mandater.

Der skal 175 mandater til at have flertal.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce