“Svans og kabel-luder”: Et råb fra byggepladsen, der ikke når helt over på ministerkontoret

Er du nogensinde blevet råbt af? De fleste kan svare ja, men det er nok de færreste, der har oplevet det i sådan en grad som lærlingene i P3 TV’s nye dokumentarserie ‘Bare en lortelærling’, og da slet ikke på en arbejdsplads. Forhåbentlig.

Dokumentarserien afdækker arbejdsforhold for lærlinge i de forskellige håndværksfag, der blandt andet omfatter malere, murere og tømrere.

Her står 68 nuværende og tidligere lærlinge frem og fortæller om ydmygelser, trusler og psykisk og fysisk chikane i deres læretid.

Lærlingene beretter i første afsnit ‘Hård tone’ om ukvemsord som “taber, hund, perker, spasser, idiot, lortelærling, svans og kabel-luder”. 

Og de beskriver en kultur, hvor det er tydeligt, at det er lærlingene, der er nederst i hierarkiet:

“Som lærling skal du bare holde kæft, du svarer ikke svendene igen, og du svarer ikke mester igen,” siger en anonym lærling i serien.

Samtlige interviews i serien bekræfter denne udlægning. Det er rystende, men desværre ikke overraskende.

Kultur på et skråplan

Med journalist Andreas Kousholt i spidsen bevæger det håndholdte kamera sig med ud på byggepladserne, hvor seerne klokken 4:37 om morgenen møder murerlærlingen Lukas Engmark, der er en af de lærlinge, der er glad for sin plads, og som tør at sige fra. 

“Ellers kan de ikke finde grænsen,” konstaterer han og peger på en helt åbenlys social konstellation, der ikke er særlig meget til stede i hans fag. 

Men alle har været igennem det

Og det skal da også vise sig, at han er en af de få, der rent faktisk har fået noget ud af at sige fra i de bare to afsnit, der lige nu er tilgængelige på DRTV.

Kulturen begynder hurtigt at udfolde sig for åbent kamera, blandt andet da en af murersvendene, Tobias Hedemann – der vel og mærke ikke er mere end et par måneder ældre end 22-årige Lukas Engmark – henkastet bemærker, at mange, han kender, ikke har kunnet klare det.

Fornedrelsen i sig selv bliver en slags manddomsritual

“Men alle har været igennem det,” fortsætter han alligevel. Og nu forstår man pludselig, hvorfor denne hårde kultur kan fortsætte. 

Læs også:Kære arbejdsgivere: Deltag i kampen mod chikane af lærlinge

Samme følelse får man, når Patrick  Wedell Neergaard, der er udlært maler, med sin bedste “Knud fra den ‘Den eneste ene’”-stemmeføring tilbagelænet fortæller om en episode, hvor han har fået smidt en tommestok i nakken.

Han konstaterer, at det gør ondt, men at det var en del af den hverdag, han i sin læretid stod i.

Reproduktion af hårdhed

De unge, der bliver kastet ind i branchen og bliver der, er dem, der opbygger en hårdhed og “kan klare det”, hvilket gør det umådeligt svært at ændre kulturen, fordi fornedrelsen i sig selv bliver en slags manddomsritual i mangel på bedre ord. 

De få kvinder, der har formastet sig til at snige sig med i mandeklubben, får samme grove medfart, hvis de da overhovedet kan finde et sted, hvor de kan komme i lære.

Læs også:Efter sexchikane af 17-årig kvindelig lærling: Nu er det slut

“Jeg troede først, det var svært at få en læreplads, fordi der ikke var plads, men så fik jeg kommentaren: “Vi ansætter ikke kællinger”, fortæller den udlærte tømrer Kirstine Kjær Haustad, der er selvstændig i dag.

Vejen til svendebrevet er brolagt med enorm utryghed og en dårlig arbejdskultur, der resulterer i et tårnhøjt frafald på erhvervsuddannelserne

Ifølge Kirstine Kjær Haustad bliver grovhederne forklædt som sjov, og det udviklede sig til en sport på lærepladsen, hvordan de overordnede skulle få en reaktion fra hende.

Der er forskel på ubehagelighederne kønnene imellem, men de har samme konsekvens, nemlig at Danmark i 2030 vil mangle op mod 70.000 faglærte fra 2022. 

Læs også:Kæmpe fald i praktikpladser: Frygter at unge falder fra

Derfor er dokumentarserien vigtig, da den sætter spotlys på, at vejen til svendebrevet er brolagt med enorm utryghed og en dårlig arbejdskultur, der resulterer i et tårnhøjt frafald på erhvervsuddannelserne.

Truet på livet

Serien er præget af, at det er P3-produktion, hvis målgruppe primært er unge og “unge voksne” i alderen 15-31 år.

Seerne bliver taget i hånden af Andreas Kousholt kække stemme gennem åbningssekvensen, der med en hurtig klipning serverer problematikken, hvor vi tidligt får ansigt og i nogle tilfælde kun stemmen på lærlingene eller de tidligere lærlinge.

Det fungerer godt, da man på den måde kommer med ind i situationen, som den pågældende lærling har været i

I nogle tilfælde – blandet andet i afsnit to “Farlige lærepladser”, hvor en anonym tidligere lærling fortæller om, hvordan han er blevet truet på livet – benytter dokumentaren et tegneserieformat, så seerne ikke skal trækkes igennem en digital rekonstruktion.

Det fungerer godt, da man på den måde kommer med ind i situationen, som den pågældende lærling har været i. 

Det er et enormt vigtigt og grundigt stykke arbejde, P3 har gjort

De mest grafiske detaljer bliver ikke udpenslet, men gruen bliver endnu mere udtryksfuld, når den anonyme lærling selv fortæller om en mester og en svend, der udsatte ham for vold og derefter truede med at slå ham ihjel, hvis han sladrede.

Man kan dog godt være lidt ked af, at stilen hurtigt bliver for målrettet til P3 TV’s seere med tegneserieillustrationerne og den lidt lette tilgang til et meget svært emne. Måske er det en smagssag.

Afventer løsninger

Det er selvfølgelig kun godt, at man som ung bliver opmærksom på, hvilken branche man muligvis træder ind i, og at man på forhånd kan gøre op med sig selv, hvordan man bedst håndterer det. 

Og det er et enormt vigtigt og grundigt stykke arbejde, P3 har gjort for at afdække det “helvede”, mange lærlinge oplever i deres læretid.

Der kan formatet stå lidt i vejen for den seriøsitet og den tyngde, spørgsmålet kan og bør rejse

Men hvis miljøet generelt er bare en anelse så grelt, som det bliver vist i dokumentarserien, bør den give anledning til politisk handling og dundertaler.

Der kan formatet stå lidt i vejen for den seriøsitet og den tyngde, spørgsmålet kan og bør rejse, især fordi kulturen aktivt skubber dygtige unge ud af faget.

Man kan håbe på, at de kommer i de næste to afsnit

Dokumentarserien er et godt eksempel på god gammeldags public service, hvor vi herefter kan diskutere problemet.

Man kan dog stå tilbage med den følelse, at man mangler nogle indrømmelser og løsninger fra enten politisk hold eller fra branchen selv.

Læs også:Fagforening vil se handling: ”Lumre jokes må lægges til side”

Man kan håbe på, at de kommer i de næste to afsnit, der udkommer på DRTV.

DR. ‘Bare en lortelærling’. To ud af fire afsnit ligger på DRTV. Nye afsnit udkommer de næste to onsdage.