Svensk regering vil begrænse private profitjægere i velfærden

Sveriges regering vil begrænse profitten hos private aktører, der løser velfærdsopgaver. Tiltaget får næppe flertal, da Sverigedemokraterna nu er imod
I Danmark har debatten raset over den svenske plejekoncern Attendo, der i Gribskov Kommune har sendt fakturaer for opgaver, den slet ikke har udført. Men i Attendos hjemland er der også debat om de private virksomheders indtog i velfærdssektoren.

Den rød-grønne regering i Sverige har netop sammen med sit støtteparti fremlagt et forslag i rigsdagen, som skal begrænse profitten hos private virksomheder, der tjener penge på at løse velfærdsopgaver. I dag drives mange svenske skoler, børnehaver og en del af ældreomsorgen nemlig af private virksomheder. Profitten til virksomhedernes aktionærer opstår, når virksomhederne eksempelvis ikke bruger alle pengene fra det offentlige til at drive skoler og dagtilbud, men udbetaler det til aktionærerne. Det er denne profit, den svenske regering vil begrænse sammen med dens socialistiske støtteparti Vänsterpartiet.

Konkret foreslår regeringen og støttepartiet, at der skal være et ”profitloft” på, hvor mange penge de private virksomheder må hælde over i lommerne på aktionærerne. Loftet skal ifølge forslaget være på syv procent af den såkaldte operative kapital. I dag er der intet loft, så profitterne er i princippet ubegrænsede.

Borgernes skattepenge skal bruges på velfærd
Socialdemokraten Ardalan Shekarabi, der er såkaldt civilminister i den svenske regering, har ministeransvaret for bl.a. offentligt-privat samarbejde og styringen af den offentlige sektor. Han har fremlagt forslaget.

I Sverige drives hele 2500 dagtilbud til børn, 800 grundskoler og knap 500 gymnasier eksempelvis af private virksomheder eller foreninger.

”At velfærdsaktører forventer sig et højt afkast, det mener vi ikke er en rimelig forventning. Formålet med det her forslag er, at offentlige midler bliver i virksomheden,” siger han til avisen Aftonbladet og nævner desuden, at Sverige er det eneste land i Europa, der har tilladt kommercielle aktører i skolen.

”Profitjagten hører ikke hjemme i svensk velfærd. Borgernes skattepenge, der er afsat til velfærd, skal bruges på at forbedre resultaterne i skolen og give vores ældre tryghed og pleje – ikke til at kunne hæve store profitter,” skriver han i et debatindlæg i samme avis.

Sveriges regering har ikke flertal alene med Vänsterpartiet. Det er en konsekvens af, at ingen af partierne i Sverige rigsdag vil samarbejde med Sverigedemokraterna. Men det betyder også, at borgerlige blok sammen med Sverigedemokraterna faktisk kan blokere for regeringens politik, hvis de vil. Det gælder også forslaget om at begrænse profitter i velfærden.

Sverigedemokraterna svigter – men folket støtter regeringen
Når den svenske S-ledede regering sandsynligvis ikke kommer igennem med forslaget om at begrænse aktieselskabernes profitjagt i velfærden, skyldes det eksempelvis, at Sverigedemokraterna er imod forslaget.

Det var partiet ellers ikke før sidste valg. I august 2014 svarede partiets leder Jimmie Åkesson klart: ”Ja, vi vil begrænse profitter i velfærden”. Men nu har piben fået en anden lyd.

”Man siger én ting før valget og en anden efter valget, og hver gang det gælder Sverigedemokraterna, så ved man, hvem der er taberen, og det er lønmodtageren,” har det tidligere lydt fra den svenske civilminister Ardalan Shekarabi (S) i et hårdt angreb mod Sverigedemokraternas holdningsskift.

Det svenske folk står dog på regeringens side. En måling viser, at hele 73 procent af svenskerne ønsker en begrænsning af profitjagten i velfærden. Flere af de borgerlige partiers vælgere er altså også for et profitloft. Men det ser altså ikke ud som om, at der findes et flertal for forslaget i rigsdagen.

I Sverige drives hele 2500 dagtilbud til børn, 800 grundskoler og knap 500 gymnasier eksempelvis af private virksomheder eller foreninger. Blandt de gymnasier, der ikke er offentligt drevne, går cirka 85 procent af eleverne i gymnasier drevet af aktieselskaber. To tredjedele af eleverne i de fritstående grundskoler gik 2013 i skoler drevet af aktieselskaber. Det fremgår af en rapport fra den svenske skolestyrelse.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook