Sverige kritiseres nemlig som bekendt af mange for at være et alt for politisk korrekt samfund, som fortrænger indvandringens dårlige sider.

Når det gælder æreskulturen forbander jeg mig selv, den socialdemokratiske bevægelse og samfundet som helhed. Den var et eksempel på, at man forsætligt affejede en diskussion, fordi man var ræd for at blive sammenkoblet med de forkerte debattører.
– Mona Sahlin

Men Mona Sahlin er ikke bange for at tage bladet fra munden og tage en mere åben diskussion af de udfordringer, som hun oplever i dagens Sverige. I dag er hun ”national samordner mod voldsbekræftende ekstremisme”.

”Når jeg taler med en børnehavepædagog, som siger, at børnene i hendes institution leger ”IS” på legepladsen, eller når jeg hører om børn, som spørger ’Er du sunni eller shia?’, så er det gået meget længere, end jeg troede,” siger hun til svenske Expressen.

Vi skal udfordre ekstremismen
”Debatten stopper, fordi man er for uvidende og for bange for at udfordre den ekstreme tolkning af en religion, som IS bygger på, men også findes i vores land,” siger Sahlin, som også er blevet anklaget for racisme, fordi hun ønsker, at flere religiøse ledere i islam tager afstand fra ekstremisme og at unge svenske muslimer bliver hellige krigere i Mellemøsten.

”Tja, hvis jeg skulle være den værste racist er det vel ganske fint. Jeg ser det som en del af mit job at diskutere sandheder, som ingen rigtigt tør udtrykke. Jeg tror, at det gavner hele diskussionen,” svarer hun på anklagerne.

Integrationen har også været en fiasko. Dér gav socialdemokraterne et billede af os, som om vi var meget mere fremgangsrige og meget dygtigere til at modarbejde både klassekløfter og kønsuligheder end vi faktisk var.
– Mona Sahlin

”At tage afstand fra grusomhederne i Syrien og Irak er der mange som gør. Men det synes sværere at håndtere at de her ideer også har fået fæste i Sverige,” siger Mona Sahlin og foreslår, at kommuner skal kunne sige: ”Nej, I må ikke låne lokaler længere, for I havde besøg af en taler, som støttede IS”.

Selvransagelse hos S: Integrationen slog fejl
Expressens journalist spørger Sahlin, om hun som erfaren socialdemokratisk politiker er selvkritisk den dag i dag. Svaret er klart:

”Når det gælder æreskulturen forbander jeg mig selv, den socialdemokratiske bevægelse og samfundet som helhed. Den var et eksempel på, at man forsætligt affejede en diskussion, fordi man var ræd for at blive sammenkoblet med de forkerte debattører. Og derfor svigtede man de udsatte piger,” indrømmer hun.

”Integrationen har også været en fiasko. Dér gav socialdemokraterne et billede af os, som om vi var meget mere fremgangsrige og meget dygtigere til at modarbejde både klassekløfter og kønsuligheder end vi faktisk var. Og det ramte i høj grad integrationsdebatten,” siger Mona Sahlin.

Men er Sahlin så optimist eller pessimist i dag? ”Jeg ved det ikke. Jeg er mere urolig i dag end jeg var for et år siden. På den anden side jeg ser flere og flere, som gør en fantastisk indsats. Hvis jeg skal være ærlig, er jeg meget splittet. Men jeg er realist, når jeg siger, at jeg tror, vi kan gøre meget mere og kommer til at gøre meget mere.”

(Oversat fra svensk af Jakob Esmann)