Svenske socialdemokrater fremlægger ny kurs i flygtningepolitikken

Det svenske socialdemokrati strammer flygtningepolitikken i nyt udspil frem mod valget i september. S-parlamentariker har nedlagt sit mandat i protest
Socialdemokraterne i Sverige har netop fremlagt en ny flygtningepolitik inden valget i september. Der er tale om nye toner fra den anden side af Øresund – toner, der for mange kan minde om dem, vi hører i den politiske debat i Danmark.

Det korte af det lange er, at Sverige skal tage færre flygtninge og søge internationale løsninger samtidig. I hvert fald hvis det står til de svenske socialdemokrater. ”Vores målsætning er, at Sverige skal tage imod sin andel af EU’s totale antal modtagne flygtninge i forhold til vores befolknings størrelse og ikke mere end det. Vores lovgivning kan ikke adskille sig væsentligt fra de andre EU-landes,” skriver partiet om udspillet på sin hjemmeside.

Partiets formand og statsminister, Stefan Löfven, sagde fredag 4. maj sammen med partiets migrationsminister, Heléne Fritzon, at da Sverige tog imod 26.000 asylansøgere på kun ét år, burde det kun have været halvdelen, hvis man kigger på landets størrelse. ”Det er en tilbagevenden til en traditionel socialdemokratisk flygtningepolitik”, sagde Löfven, da de to præsenterede udspillet.

Sverige skal tage imod sin andel af EU’s totale antal modtagne flygtninge i forhold til vores befolknings størrelse

Interne stramninger

Partiet ønsker, at modtagelsen af asylansøgere skal ske ”i mere ordnet form fremover”. En række regler og ordninger strammes op. I dag kan asylansøgere i Sverige vælge at finde egen bolig eller bo hos venner og familie, mens de venter på svar på deres asylansøgning. Denne ordning vil socialdemokraterne afskaffe med henvisning til, at den i dag medvirker til ”segregation”, altså hvad vi i Danmark nok ville kalde ”ghettodannelser”.

Det er en tilbagevenden til en traditionel socialdemokratisk flygtningepolitik

En del af oplægget er også, at de svenske grænsekontroller skal beholdes ”så længe, de behøves”. Partiet vil også arbejde i EU ”for vores ret til at have dem”. Derudover vil de svenske socialdemokrater fordoble den tid, det kræver for afviste asylansøgere at kunne søge om asyl på ny, ligesom de vil forlænge perioden for forbud mod genindrejse for de afviste asylansøgere, der ikke forlader landet frivilligt efter afslag. Samtidig vil de kraftigt forbedre redskaberne til at fastslå asylansøgernes identitet og alder.
Eksternt arbejde for solidariske løsninger

Parallelt med stramningerne skal landet ”fortsætte arbejdet for at få flere lande til at tage deres ansvar for mennesker på flugt”, og den nye asyllovgivning skal gælde, indtil fælles EU-regler er på plads.

Partiet vil forøge bidraget til ”sikkerhed og humanitære forhold i flygtningelejre uden for Europa” og kræve, at lande, der modtager svensk udviklingsbistand, også tager imod deres egne statsborgere, der har fået afvist deres ansøgning om asyl i Sverige. Dertil hører en hårdere bekæmpelse af international menneskesmugling og en udvidelse af FN’s kvoteflygtningesystem, så ansvaret fordeles på flere lande.
Kritik fra egne rækker og exit fra parlamentariker

Den nye politik har allerede modtaget stor intern kritik, og det er måske ikke så underligt, eftersom mange vil anse kursen for at være et kraftigt brud med den hidtidige svenske attitude på området.

... jeg føler mig utroligt usikker på, hvor langt man er klar til at gå – findes der en grænse?

En række interne S-fora, herunder partiets kvindeorganisation og ungdomsforbundet SSU, har kritiseret partitoppens udspil.

SSU’s forbundsformand, Philip Botström, har sagt til Sveriges Radio, at ”selvfølgelig er det sådan, at SSU gerne havde set både permanent opholdstilladelse og en forbedret familiesammenføring, men der er også flere dele i det her udspil, som vi byder velkommen.”

En anden kritiker har helt taget konsekvensen. Det unge, socialdemokratiske rigsdagsmedlem Sara Karlsson har helt valgt at forlade partiet og nedlægge sit mandat.

”For mig har dette nu nået en grænse for, hvad jeg kan være repræsentant for. Og jeg føler mig utroligt usikker på, hvor langt man er klar til at gå – findes der en grænse?” spurgte hun retorisk på sin Facebook-profil.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce