Svenske sosser vil vinde på at hente Gule Göran hjem

Analyse: Satsning på velfærd, ordentlige arbejdsvilkår samt lov og orden skal bringe den mandlige LO-vælger i Sverige hjem til S ved efterårets valg
I Danmark har man i statskundskabskredse i årevis talt om Blå Bjarne. Og nej, her mener jeg ikke Bjarne Corydon, men prototypen på den danske sving-vælger: En mandlig LO-arbejder med parcelhus og egen bil. Han stemte socialdemokratisk i årevis, men i 2001 skiftede han til Venstre. Ved sidste folketingsvalg kom en ny figur på banen: Gule Gert, som stemte på Dansk Folkeparti, men måske bliver tiltrukket af Mette Frederiksens socialdemokrati.

Man har ikke samme begreber i Sverige. Men med lidt fantasi og god vilje kan vi måske kalde den svenske, mandlige LO-svingvælger for Gule Göran. Og når man nærstuderer de svenske socialdemokraters valgstrategi, er det tydeligt, at statsminister Stefan Löfven (S) vil gøre sine hoser grønne hos netop Gule Göran frem mod valget til rigsdagen i september.

Ja, faktisk er partiet helt ærlige om det. Tidligere på året fremlagde partiet sin valgstrategi, og af den fremgår de to målgrupper for valgkampagnen. De svenske socialdemokrater har udset sig dels de 350.000 vælgere, der svinger mellem partiet og Sverigedemokraterna, dels de 750.000 vælgere, der svinger mellem det svenske socialdemokrati og de fire klassiske partier på højrefløjen.

Sveriges socialdemokrater vil med fokus på tre politikområder hive Gule Göran hjem. Det skal ske med: 1) bedre velfærd, 2) lov og orden og 3) hurtigere integration med vægt på beskæftigelsen af nytilkomne. Det er prioriteterne, som allerede træder tydeligt frem i den S-ledede regerings udspil og udmeldinger.

Satsningen på lov og orden, tryghed og forebyggelse af kriminalitet sker oven på opstramningen af landets relativt åbne asyl- og flygtningepolitik, som også i Danmark har været meget udskældt

Kritik: Det er en taber-strategi
Valgstrategiens tre fokusområder og målgrupper har mødt kritik. En af kritikerne er den socialdemokratiske debattør og tænketanksdirektør, Daniel Suhonen. Han kalder strategien for en ”taber-plan”.

”Man laver biksemad på Tony Blairs valgstrategi fra 1997, som om ingenting var sket siden da. Arbejderklassen er forsvundet i den her plan. Der mangler noget, som kan mobilisere partiets egne vælgere,” siger han til avisen Expressen. ”Det er en livsfarlig strategi kun at tale om borgerlige temaer, samtidig med at man mangler reformer og egne forslag,” kritiserer han.

Professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet, Jonas Hinnfors, ser også svagheder i strategien.

”Forbrydelse og straf-retorikken er lige ved at tage over. Der er risiko for, at man dermed skygger for velfærdstemaerne. Det kan være et problem for S, for så kan deres vælgere begynde at spørge sig selv, hvad det var, som fik dem til at stemme på S i første omgang,” siger han til netavisen Dagens Arena.

”Migrationsspørgsmålet er lidt uvant for Socialdemokraterne. Men integrationsspørgsmålet kan bruges til at få fokus på traditionel S-politik som job og bolig,” lyder det fra professoren.

Strammerkurs: Tryghed, skærpet asylpolitik og grænsekontrol
Tidligere denne måned offentliggjorde den svenske regering således, at den ville tilføre politiet 200 millioner svenske kroner. Det kommer oven i en styrkelse af politiet med 7,1 milliarder svenske kroner i perioden 2018-2022. I sidste måned fremlagde regeringen også et udspil, der med hårdere straffe imod narkotika, vold og organiseret kriminalitet og penge til sociale, forebyggende indsatser i særligt udsatte boligområder skal bekæmpe kriminalitet, årsagerne til kriminalitet og ”bryde segregationen og mindske kløfterne” i Sverige, som det hedder. I Danmark ville vi nok kalde det for en ghettoplan. Kampen imod parallelsamfund ses også i de svenske sossers forslag om at forbyde religiøse friskoler.

Den svenske regering vil gerne begrænse de private profitjægeres mulighed for at hælde skattekroner ned i lommerne på aktionærerne

Satsningen på lov og orden, tryghed og forebyggelse af kriminalitet sker oven på opstramningen af landets relativt åbne asyl- og flygtningepolitik, som også i Danmark har været meget udskældt. Den svenske regering strammede nemlig asylreglerne og indførte grænsekontrol efter den store tilstrømning i 2015. Grænsekontrollen er fortsat, og så sent som torsdag 12. april sagde justitsminister Morgan Johansson (S), at kontrollen forlænges yderligere seks måneder.

Penge til velfærd og loft for private profitjægere
Regeringen satser også på velfærd – især i sundhedssektoren. Löfvens regering vil blandt andet ansætte 14.000 nye medarbejdere i sundhedsvæsnet frem mod 2022 og sende flere penge til fødegangene.

En anden velfærdspolitisk hjertesag for de svenske sosser er skolerne. I Sverige har private koncerner i årevis drevet skoler og børnehaver med profit for øje. Og en række skolekonkurser har rykket emnet øverst op på dagsordenen.

Den svenske regering vil gerne begrænse de private profitjægeres mulighed for at hælde skattekroner ned i lommerne på aktionærerne. Men Sverigedemokraterna er imod, selvom partiet tidligere var for. Dén kovending og tydelige konfliktlinje vil de svenske socialdemokrater udnytte, for blandt svenskerne er der stort flertal for at begrænse profitjagten i velfærden, som vi har skrevet tidligere om her. Men der er ikke parlamentarisk flertal for forslaget.

Löfvens rød-grønne regering har indledt en ”veritabel krig mod arbejdsmarkedets forbrydere”

I krig mod ’arbejdsmarkedsforbrydere’
Godt nok er arbejdsmarkedspolitikken ikke et udvalgt tema i valgstrategien, men det er alligevel en tydelig prioritet for regeringen, som sandsynligvis også falder i god jord hos Gule Göran og kollegerne. Et konkret eksempel er, at Löfvens rød-grønne regering har indledt en ”veritabel krig mod arbejdsmarkedets forbrydere”, som den svenske avis Dagens Näring har formuleret det. Stefan Löfven uddyber det selv på Facebook:

”Regeringen har givet politiet helt nye muligheder for at lave uanmeldte arbejdspladsbesøg. Desuden har vi virkelig forhøjet straffet for dem, der udnytter mennesker, som ikke har ret til at arbejde eller opholde sig i landet og som udsætter seriøse arbejdsgivere for usund konkurrence,” skriver han blandt andet. ”Det er urimeligt, at der kommer tusindvis af personer til Sverige hvert år for at udføre arbejde, som arbejdsløse i Sverige kan udføre.”

Kampen for ordentlige arbejdsvilkår gælder især på transportområdet, hvor infrastrukturminister Thomas Eneroth (S) kæmper for lov og orden på vejene. Flere trafikkontroller og krav om at dem, der bestiller transportydelsen, også skal sørge for, at den udføres lovligt, er blandt de tiltag, der skal gøre op med fusk, lav trafiksikkerhed og unfair konkurrence i transportsektoren fra især udenlandske udbydere.

Ensomt socialdemokrati til valg i mudret parlamentarisk farvand
De svenske socialdemokrater går til valg alene, selv om partiet danner regering med det mindre Miljöpartiet De Gröna. Man kan forestille sig, at partiet stiller sig alene, da det har kæmpet nogle hårde kampe med Miljöpartiet på særligt migrationspolitikken, hvor Miljöpartiet taler for en lempelig politik.

Det helt store spørgsmål er, om Stefan Löfvens valgstrategi kan få tilstrækkeligt med vælgere ombord, hvis forsøget på at hente Gule Göran hjem betyder, at man samtidig skræmmer de langtuddannede storbyvælgere væk

Den rød-grønne regering støttes af det socialistiske Vänsterpartiet, men selv med venstrefløjens støtte har regeringen intet flertal. Det skyldes, at ingen af de to blokke efter valget i 2014 ville gøre sig afhængige af Sverigedemokraternas stemmer. Sverigedemokraterna står dermed som en isoleret part mellem de to blokke. Alligevel regerer Stefan Löfvens rød-grønne regering videre, men det er ikke uproblematisk og har udløst nogle kaotiske situationer.

Et lige så mudret parlamentarisk billede er at forvente efter valget, hvis det falder ud, som meningsmålinger ser ud lige nu. Socialdemokraterne står til at blive størst med mellem 25 og 28 procent af stemmerne, en tilbagegang fra 31 procent, mens tre partier – to borgerlige partier og Miljöpartiet – kæmper med den høje spærregrænse på fire procent. Det store borgerlige parti, Moderaterna, holder stand på omkring de 23 procent, mens Sverigedemokraterna står til en fremgang fra 13 procent ved sidste valg til nu 15-18 procent.

Det helt store spørgsmål er, om Stefan Löfvens valgstrategi kan få tilstrækkeligt med vælgere ombord, hvis forsøget på at hente Gule Göran hjem betyder, at man samtidig skræmmer de langtuddannede storbyvælgere væk. Svaret kender vi den 9. september.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce