Målstyring, kontrol og skemaer er blevet en fast del af hverdagen i den offentlige sektor herhjemme. Det er navnene på de våben, politikere gennem de sidste årtier har brugt som en del af effektiviseringskapløbet i den offentlige sektor. Med den stort set udeblevne økonomiske vækst siden finanskrisen er de store velfærdsområder blevet sat under pres for at køre længere på literen, som regeringspartiet Venstre udtalte i valgkampen.

I Sverige har man – i lighed med herhjemme – haft en diskussion om det, svenskerne kalder ”granskningssamfundet”, altså den overdrevne fokus på kontrol og overvågning, målstyring og afrapportering, der med New Public Management er blevet en fast del af inventaret i den svenske velfærd – præcis som det er på vores side af Øresund og Kattegat.

Ved valgsejren for to år siden gjorde Stefan Löfven og hans socialdemokratiske parti det til en af deres mærkesager at give de offentligt ansatte mere frihed til at gøre deres arbejde, og det er nu udmøntet i et stop for unødig kontrol, og at New Public Management er blevet lagt i graven i vasaernes gamle land. Det skriver denoffentlige.dk

I stedet vil de svenske velfærdssnedkere hos Socialdemokratiet nu indføre såkaldt ”tillidsbaseret” ledelse i den offentlige sektor, og de vil – efter dansk inspiration – indføre en ”tillidsreform”, hvor den bagvedliggende idé er, at det vil højne kvaliteten i velfærden, hvis man i højere grad begynder at tro på, at medarbejderne selv kan finde bedre måder at løse deres arbejde på.

Ifølge denoffentlige.dk vil en svensk tillidsreform, der skal gøre op med kontrolstyring som måden at opnå innovation i den offentlige sektor, blandt andet betyde, at man fjerner mål- og dokumentationskrav, der er unødigt ressourcekrævende eller ikke skal bruges til efterfølgende opfølgning. Samtidig ser det ud til, at det statslige tilskud til kommunerne vil overgå til at være bloktilskud frem for diverse specialtilskud med omfattende rapporteringskrav.