☰
☰
Annonce
Sverige varsler opgør med New Public Management
På den anden side af Øresund lægger den S-ledede regering op til et opgør med New Public Management i styringen af den offentlige sektor. De fagprofessionelles rolle skal styrkes, lyder det fra en af de svenske ministre op til finanslovsforhandlingerne.
I forbindelse med de svenske finanslovsforhandlinger har den nye socialdemokratisk ledede regering varslet et opgør med New Public Management i den offentlige sektor.
Regeringen vil tage et ”første skridt mod at udvikle styringen af den offentlige sektor i en retning som indebærer at professionernes kunnen og faglige etik bliver mere vejledende end de er i dag,” skriver det svenske finansministerium i en pressemeddelelse.
Der skal skabes nogle styringsmodeller, som skaber større frihed for medarbejderne i den offentlige sektor, bl.a. skal der laves en udredning af området med hensigten at styre den offentlige sektor på en anden måde end New Public Management, og der skal ses på hvordan myndighedernes ledelse skal anvendes fremadrettet.
Velfærdsprofessionernes kundskab og faglige etik skal blive mere vejledende. De seneste årtiers styring, som har været inspireret af det som plejer at blive kaldt New Public Management, har ledt til en øget administrativ byrde og at de fagprofessionelles rolle er blevet svækket.
– Ardalan Shekarabi (S)
”Velfærdsprofessionernes kundskab og faglige etik skal blive mere vejledende. De seneste årtiers styring, som har været inspireret af det som plejer at blive kaldt New Public Management, har ledt til en øget administrativ byrde og at de fagprofessionelles rolle er blevet svækket. Denne udvikling vil regeringen vende,” lyder det fra Ardalan Shekarabi (S), som er såkaldt civilminister i regeringen – en mindre ministerpost, som hører under Finansministeriet.
New Public Management opstod som styringsfilosofi i 1980’erne i forsøget på at gøre den offentlige sektor mere effektiv og mindre bureaukratisk, og den har præget mange vestlige lande. Filosofien er en samling af forskellige ledelsesprincipper fra det private erhvervsliv som eksempelvis mål- og rammestyring. Samtidig findes der i filosofien flere liberalistiske ideer om stigende markedsliggørelse gennem f.eks. udlicitering.
Dog har styringstankegangen flere steder vist sig at have modsatte effekt end den tiltænkte. I stedet for at formindske bureaukratiet har resultatet nemlig været stigende krav om dokumentation og kontrol, evalueringer og minut-tyranni.
”Når de fagprofessionelle i den offentlige sektor gives forudsætningerne for at gøre et godt arbejde, bliver kvaliteten i virksomheden også højere. At udarbejde styringsmodeller, som sikrer dette, er en høj prioritet for regeringen,” siger Ardalan Shekarabi.
