Annonce

Svinebønder fortsætter i Rusland: ”Der er vist et kompas, der skal justeres”

Burde se at komme ud af landet hurtigst muligt, mener folketingsmedlem.
Den driftige svineproducent Jørgen Tørnæs, husbond til tidligere Venstre-minister Ulla Tørnæs, er med til at holde Vladimir Putins krigsmaskine i gang, så længe de fortsætter deres forretning med produktion af blandt andet svin i Rusland.

Sådan lyder kritikken fra den socialdemokratiske fødevareordfører, Anders Kronborg, efter at dagbladet Politiken i weekenden kunne fortælle, at Jørgen Tørnæs har fortsat sine aktiviteter med at drive store svinefarme i Rusland.

”Fødevarer er sådan set også med til at holde en krigsmaskine i gang. De her svinebønder burde se at komme hurtigst muligt ud af Rusland,” siger Anders Kronborg til Netavisen Pio.

Verden står sammen

En stribe højtprofilerede danske virksomheder som Carlsberg, Jysk og Mærsk har allerede bebudet, at det lukker ned i Rusland som konsekvens af den russiske invasion.

Anders Kronborg retter på Facebook en hård kritik af de danske svinebaroner, som fortsætter deres forretning i Rusland, mens krigen raser, tusinder er dræbt, millioner er jaget på flugt og Rusland er underlagt hårde sanktioner fra Vesten.

”Danske storbønder fortsætter deres aktiviteter i Rusland. Jeg tænker der er et kompas, som der lige bør kigges på - og justeres - så Rusland kan mærke, at verden står sammen mod Putin,” skriver Anders Kronborg blandt andet .

placeholder

Angriber landbrugsorganisation 

Han skoser samtidig landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, for at holde en meget lav profil i spørgsmålet.

”I forbindelse med situationen i Ukraine, så har Landbrug & Fødevarer haft stærke holdninger. Den larmende tavshed fra organisationen i denne sag, synes jeg virker underlig.” 

“Jeg synes der er god grund til at overveje, om danske storbønder skal blive ved med at producere mere end 500.000 grise i Rusland. Putin fortjener ikke, at danske storbønder fortsætter deres aktiviteter i Rusland!” skriver Anders Kronborg videre.

Til Politiken siger konstitueret administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, dog, at: ”I dialog med vores medlemsvirksomheder fraråder vi at fortsætte aktiviteter i og eksport til Rusland”

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det ikke bare så typisk , om det så er i krigs zonen kan bønnerne ikke få nok..... de burde fratrækkes støtten fra eu

Hvad har bønnerne nu gjort ? 😀

Hvor er venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, henne? Han plejer at være hurtig på tasterne når andre erhverv "går fjendens ærinde", men tilsyneladende ikke når det gælder "vennerne" i landbruget. Man så jo det samme mønster under 2. verdenskrig, hvor Dansk landbrug også var gode til at levere fødevare til Tyskland.

Til syvende og sidst kan man ikke se, hvor et svin kommer fra.

Den danske eksport af udskåret svinekød til Kina er kollapset efter svinepesten i Kina er overstået og produktionen oppe på fulde omdrejninger igen. Så er det man her i lille Danmark tænker, juhuu, nu bliver koteletterne billige. Men nej. Slagteri branchen vil have prisen afregnet til danske svinebønner presset op på både 15 og 18 kr. pr. kilo. Eller mere, hvis de kan. Som presse værktøj kan man jo så bruge klimaet. Højere grise priser er godt for klimaet kommer sikkert som argument alt i mens slagteriproducenterne og svineproducenterne kan se frem til at blive henholdsvis mange milliardærer og mange millionærer. Og det med 1900 milliarder kr. EU årligt uddeler rundhåndet til EU's landmænd. Den Tjekkiske præsident alene får udbetalt over 180 millioner kr. årligt i EU landbrugsstøtte som storbonde.

En anden ting er så, at den store store og mega lukrative eksport af svinekød er delvis betalt af dig og mig gennem skatten som finansiere EU landbrugsstøtten. Men til vores børnehaver, skoler, sundhedsvæsen, ældreplejen, pensionister, syge, ledige og mere. Ja det er der ikke råd til. For de velhavende skal have skattelettelser, da de har sååå mange udgifter at betale og deres friværdi i deres kæmpe villaer og luksus sommerhuse er faldet fr a 5-10 millioner til bare 4-8 millioner de stakler med stigende renter på deres afdragsfrie flexlån.

Og de russiske svin? Ja, de ryger sikkert gennem de danske eller tyske slagterier med EU skattefinansieret eksportstøtte.

Her under præsidentvalget i Frankrig mener jeg at jeg hørte at Macron ikke havde bedt franske virksomheder at trække sig fra Rusland. Uanset vores sym- og antipatier, så er vi heldigvis ikke i krig med Rusland; hverken Danmark eller Frankrig. Det er gået min radar forbi hvis den danske regering har bedt virksomhederne her i landet forlade Rusland. Forretningslivet med Rusland burde derfor kunne fortsætte som hidtil.

I øvrigt. Det danske landbrug giver en indtjening til Danmark på ca. 22 milliarder kr. årligt. Men hvis klimaødelæggelserne og den skattefinansierede landbrugsstøtte trækkes fra og værdien af al den jord landbruget lægger beslag på, hvilket er 60% af hele de danske landarealer (som ejes af bare 0,6% af den danske befolkning), som kunne have været skov og natur, så er der ikke meget tilbage af de sølle 22 milliarder kr.. Dansk landbrug skal begrænses til kun at producerer til Danmark og EU så der kan skabes mere miljø og natur i Danmark. Og landbrugsjorden skal opkøbes af den danske stat som fælleseje, som landmænd så kan pagte. Eller risikerer vi i Danmark, at 60% af landet bliver opkøbt af kæmpe stor multinationale kapitalfonde (præcis som vores boligmasse i de større byer). De er allerede mere end godt i gang. Det skylder vi vores børn.

Hele kompasset rundt!

En gullaschbaron er en spekulant, der under 1. verdenskrig tjente store penge på at levere madvarer til fronten, især gullasch på konservesdåser, hvis indhold var af tvivlsom kvalitet. Det dækker også over personer, der på kort tid tjente store formuer på handel og værdipapirer under krigen.
Begrebet ’gullaschbaroner’ blev opfundet under 1. verdenskrig. De, der blev kaldt for gullaschbaroner, blev meget rige under krigen - de fleste på aktier. Men navnet opstod, da mange tjente deres penge på at sælge mad til fronten – heraf en stor del gullasch. Nogle af producenterne var ligeglade med, om der kom sener, knogler eller brusk med i maden. Så tjente de jo på det. Nogle af producenterne var også ligeglade med, om det var for gammelt kød, der var i maden – eller sågar rottekød. Man kunne alligevel ikke se det, da gullasch jo er kød i sovs.
Varerne blev primært solgt til Tysklands soldater selv om der var mistanke om, at kødet var fordærvet, spiste de det alligevel, for ellers ville de slet ikke få noget.
Gullasch var efterspurgt, netop fordi det både indeholder proteiner fra kødet og vitaminer fra de grøntsager, der er i retten. Gullasch var den vigtigste eksportvare inden for dåsemad til de krigsførende lande. Gullaschbaronerne blev rige, fordi de udnyttede de særlige muligheder for handel, som krigen skabte.
I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på konservesdåse, men under krigen steg tallet til 148, og kødeksporten blev 50 gange større under krigen.

Forventningerne til Karen Hækkerup er tårnhøje.

Det mærkede hun allerede første dag, hun satte sine ben på Axelborg som topchef. Straks efter ministeroverdragelsen tog Karen Hækkerup af sted til Landbrug & Fødevarer. Alle medarbejderne var samlet, og de klappede helt vildt.
Foreløbig har Karen Hækkerup været til svinekongres i Herning. På besøg på Danmarks næststørste slagteri Tican i Thisted. Rundt på Axelborg for at trykke hånd med alle medarbejdere og høre om udfordringerne på deres områder, og om hvad de kunne tænke sig, der skal ske. Og så også lige til møde med sin tidligere ministerkollega, fødevareminister Dan Jørgensen, om de kødbjerge, som hober sig op på grund af det lukkede russiske marked.
»På den korte bane er den største udfordring for Landbrug & Fødevarer de dårlige indtjeningsforhold især på grund af Ruslands-krisen. Det er svært at holde fanen højt samtidig med, at der er medlemmer, der er ved at forbløde. Det bliver en balance for Karen Hækkerup. Hun skal på den ene side have empati og forståelse i forhold til de medlemmer, der har det rigtig, rigtig svært med økonomien og på den anden side signalere, at landbruget er et erhverv, man godt kan have tro på i fremtiden som en af vækstdriverne for dansk økonomi. På lang sigt ser det nemlig ikke så dårligt ud for dansk landbrug. Der kan være mange gode grund til at være optimist. Ifølge prognoserne vil der være ni milliarder mennesker på kloden i 2050, som skal brødfødes,« siger kilden.

Af skade bliver man klog og altid rig!

Vi skal samtidig forbyde svingdørspraksis ved indførelse af en 5-årig karen(s)periode mellem på den ene side det danske embedsværk og de politiske partier og på den anden side landbrugslobbyen.

”Der er vist et kompas, der skal justeres”
Burde se at komme ud af landbruget hurtigst muligt”.

Det meste af boligmassen i København er bygget af gullaschbaroner, oligarker, milliardærer, you name it!

Hver gang der er krig, skriger rigdommen til himlen.

Og desto større BNP, desto flere våben kan vi få samlet sammen til næste krig! Nu helt op til 2% af BNP!

Og hver gang jubler de i Sverige og andre våbenproducerende lande!

Og den barmhjertige samaritan producerer mad til alverdens sultne børn. Næstekærligheden. Kristeligheden.

“Der er vist et kompas, der skal justeres”

Mener de danske biskopper?

FN-landene vedtog i 2015 en række verdensmål, hvoraf et af dem var, at al sult skulle være udryddet i 2030.
Men FN vurderer, at omkring 118 millioner flere oplevede sult i 2020 sammenlignet med i 2019.

Det er en stigning på 18 procent, hvilket er den største stigning i flere årtier.
FN anslår, at omkrig en tiendedel af verdens befolkning – op mod 811 millioner personer – sidste år var underernærede.

Mere end halvdelen af dem – 418 millioner – lever i Asien. Derudover lever over en tredjedel – 282 millioner – i Afrika.

Måske Karen Hækkerups kompas passer ind i den socialdemokratiske fortælling 2022?

Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

Den er fin med kompasset!
Slå vodkaen i glasset!