Svineformand føler sig udsat for “racisme” – S-ordfører slår tilbage
Svineformand føler sig udsat for “racisme” – S-ordfører slår tilbage
Formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch, sammenligner regeringens indgreb mod konventionel svineproduktion med at “jagte en specifik race”. Ordvalget møder undren hos S-ordfører Lea Wermelin
Forhenværende miljøminister og nuværende retsordfører for Socialdemokratiet, Lea Wermelin, går i rette med formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch.
Det gør hun, efter at formanden i flere medier har kaldt regeringens midlertidige stop af nye og konventionelle grisestalde i Danmark for “racisme”.
Til TV 2 sagde svineformanden onsdag:
“Jeg synes, at det er vildt, at man vælger efter min terminologi at bedrive racisme, da man kun fokuserer på konventionel svineproduktion. Jeg har rigtigt svært ved at være i min egen krop, det skal jeg ikke lægge skjul på.”
Og den formulering kommer bag på Lea Wermelin, der i en video på Facebook svarer på kritikken:
“Racist alligevel? Jeg har også hørt ‘dum blondine’, at det er en hetz af dansk landbrug, at Danmark er blevet en bananrepublik,” siger hun og fortsætter:
“Nogle gange bliver man helt i tvivl om, hvad vi egentlig har sagt – for jeg synes ikke, det er så kontroversielt, at vi gerne vil have et stærkt dansk landbrug med bedre dyrevelfærd, hvor flere grise bliver opdrættet herhjemme i Danmark, og at vi derfor det næste år sætter et midlertidigt stop for dansk svineproduktion. Så racist - den havde jeg alligevel ikke set komme.”
“Det bliver en hetz”
I DR2-programmet Deadline forklarede Jeppe Bloch sit ordvalg onsdag:
“Det skal jo forstås sådan, at man bevidst jagter en specifik race, altså vi konventionelle svineproducenter. Jeg synes, det bliver en hetz, når man går ind og laver noget, der er så drastisk.”
Det, jeg føler, det kan ingen tage fra mig
Han synes ikke, at det er racistisk, når der reguleres på udvalgte lommer af tech-industrien eller energisektoren, da man ifølge ham ikke kan sammenligne brancherne med svineindustrien.
Svinestop
I en pressemeddelelse fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd onsdag bekendtgjorde regeringen, at der med øjeblikkelig virkningen indføres et midlertidigt stop for nye etableringer og udvidelser af eksisterende konventionelle griseproduktioner.
Bekendtgørelsen skal sikre, at der ikke etableres nye konventionelle griseproduktioner, og at de eksisterende ikke udvides, før rammevilkårene for fremtidens griseproduktion er på plads. Det skal drøftes i den kommende grisefirepart.
Det midlertidige stop gælder fra og med onsdag og varer 12 måneder frem.
Allerede indsendte ansøgninger behandles efter de gældende regler.
Da programmets vært påpeger, at det at være landmand ikke er en etnicitet, og at man ikke bliver en forfulgt minoritet, bare fordi politikerne laver lovgivning, som et flertal i folketinget mener er det rigtige, svarer han:
“Nej, men nu er det heldigt, at det jeg føler, det kan ingen tage fra mig.”
Forsøger at spare landmændene
Det er et centralt element i regeringsgrundlaget, at den danske svineproduktion skal reformeres.
Men det øjeblikkelige varsel får kritik af Jeppe Bloch.
Ifølge ham har svineproducenterne ikke noget imod at blive reguleret – det er de blevet i generationer, siger han.
Han mener blot, at de danske svineproducenter bør få tid til at omstille deres landbrug over tid.
Det er især regeringens støttepartier Alternativet og Enhedslisten, der har presset for hurtig behandling af tiltaget.
Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), siger i en pressemeddelelse, at man med tiltaget undgår, at landbrugene foretager store investeringer i ny produktion, som alligevel ikke kan leve op til de nye krav, som aftales i treparten.
Kommentarer
Svineformanden har svært ved…
Svineformanden har svært ved at være i sin egen krop og hævder at være antiracist, jamen så kunne han jo prøve at skifte til at være industrigris - bare i et par dage.
Fra grisehyl til…
Fra grisehyl til menneskejammer .
En helt ved siden af påstand fra formanden for svineproducenterne . At blive udsat for en slags racisme , vor herre bevares for en gang ævl .
Det drejer sig om på sigt at sikre en bedre dyrevelfærd for grisene for hele branchen, hvilket hidtil beviseligt og med veldokumenterede vidnesbyrd har manglet flere steder .
Der er heller ikke tale om et permanent stop for udbygninger , men kun et midlertidig på 12 måneder. Til de fremtidige rammer for dyrenes forhold er behandlet på plads.
Så mon ikke den “ forfulgte “ svineformand indtil da , bare skal klappe hesten eller grisen om man vil - og afvente at det endelige resultatet foreligger .
De konventionelle svin(…
De konventionelle svin(-eproducenter) har mere til fælles med dem, der puttede "en specifik race" i lejre..
Ja, så skal vi igen høre på…
Ja, så skal vi igen høre på de socialdemokratiske hyklere, der i årevis har brokket sig over de høje fødevarepriser i Danmark.
De økologiske grise har været tilbudt overalt i Danmark i kortere eller længere perioder!
Men ikke en eneste sociald3mokrat så meget som kiggede på varedeklarationen!
Kun prisen!
Nu skal dansk landbrug så høre hele Mette Frederiksens dobbeltmoral på vegne af dobbelt så mange som reelt er socialdemokrater…
Et svineri af værste skuffe…
De værste kunder er socialdemokrater som kun vil betale halvdelen af den reelle produktionspris…
Med Karsten Hønge som den største hykler af alle…
Han skraber socialdemokrater til sig…
29 slagterier og…
29 slagterier og forædlingsvirksomheder er lukket på 25 år I Danmark.
Ballen, Hvidovre, Struer, Lemvig, Ebeltoft, Viborg, Vejle, Nørre Sundby, Slagelse, Bjerringbro, Hjørring, Holbæk, Grindsted, Odense, Viborg, Skive, Nykøbing Mors, Hurup, Vojens, Holstebro, Sdr. Borup, Rødding, Hadsund, Esbjerg, Fjerritslev, Fåborg, Ansager, Sæby – og Ringsted.
De har alle indenfor de seneste 25 år haft et svineslagteri eller en forædlingsvirksomhed – men har det ikke længere.
Så hvor bliver grisene af, hvis de ikke ender på slagterierne?
De grise bidrager i stedet til beskæftigelsen i Tyskland, Polen og Italien, mens det eneste, vi står tilbage med i Danmark, er miljøbelastningen
Spørgsmålet er? Hvorfor kunne de danske røde fagforeninger ikke konkurrere med fagforeningerne i Tyskland, Polen og Italien.
Der var dog hele transporten at gøre godt med?
Og dyrevelfærden? Hvor stod EU, de danske politiske partier, de d@nske dyreorganisationer, de danske forbrugere?
Hvem sov i timen?
Bankerne og de danske aktionærer har garanteret elsket det!
Pengene fossede ind!
Hvornår giver Mette Frederiksen en undskyldning til de danske grise?
I et årti var grisestegen til jul et gratis gavebod! Forbrugerne elskede det!
Og der blev givet flyferierejser i julegave som aldrig før!
Men så kom jyde-forfølgelserne lige pludseligt!
Alle havde fået kolde fødder!
Især Mette Frederiksens folketings-valg-strategi-hold!
Fanden var løs i Laksegade!
Udtrykket kommer fra en virkelig hændelse i september 1826 i gaden Laksegade i det centrale København.
Dengang blev der skabt mystisk røre og uro ved, at ukendte personer kastede med kartofler, tørv og pindebrænde efter huse og ruder (især ved nr. 15), hvilket skabte rygter om spøgelser eller poltergejster og samlede store folkemængder.
Det lykkedes for Mette Frederiksens folk at skabe en Laksegadestemning ved hjælp af drikkevand, halekuperinger af smågrise og sprøjteforbud.
Landbruget blev det nye Laksegade nummer 15…
- I København anno 1826 var…
- I København anno 1826 var det heller ikke et ukendt begreb med smædeskrifter ( løgnagtige skriverier som skulle skade andres ry og omdømme ) -
Smædeskrivere eller Nidskrivere som var den mere ondskabsfulde version og beskrivelse af disse personer som stod bag skriverierne .
Jeg er godt tilfreds med, at…
Jeg er godt tilfreds med, at svineformand Jeppe selv mener at være af en helt anden race, formentlig er han en robot fra en anden planet. Dem er der en del af i den tåbelige og uetiske svinebranche.
Disse robotter burde høre efter dem, der har forladt branchen og pludseligt godt kan se, hvor grelt det står til, fordi de er kommet fri af klub-boblen og rygklapperiet.
De mange mindre bedrifter - både svin og malkekøer - er i tidens løb lukket ned, når den rigtige bondemand ikke kunne se sig selv i en mere og mere kynisk industriel udvikling - uden hensyn til hverken dyr, jord eller mennesker.
Derfor hører vi nu kun fra de kyniske hardcoretyper i den industrielle dyreproduktion, der hidtil har været vant til selv at kunne sætte dagsordenen via godsejere og storbønder i både de lovgivende og de kontrollerende organer.
Denne triste udvikling muliggjorde danskernes accellererende overforbrug af både billigt svinekød og hakket udtjent malkeko, godt hjulpet på vej af landbrugslobbyens kampagner om "gris på gaflen" og uvidenskabelige teser om proteinbehov.
At befolkningen har været stort set uvidende om tingenes tilstand, kan man ikke laste dem. Vores tillid til de styrende organer er stor - vi vil helst tro, at alt er i de bedste hænder. Det kræver en ekstra indsats at sætte sig ind i noget, som andre har ansvaret for fungerer på ansvarlig vis.
Jeg har de sidste 20 år med undren og forfærdelse fulgt med og været stærkt utilfreds med Socialdemokratiets negligeren af de påtrængende og voksende problemer, der ligesom ikke vandt gehør i partiet, hvor andre partier stod frem og gjorde deres holdninger til kende. Her har vi som socialdemokrater fejlet stort, men nu ser der omsider ud til at ske noget - nu er befolkningen nemlig ikke mere uvidende, men råber på forandring.
NU DAGES DET BRØDRE!
Tilføj kommentar