Svirp til Messerschmidt: “Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig”
Svirp til Messerschmidt: “Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig”
DF-formanden fortsætter sine angreb på statsminister Mette Frederiksen for hendes håndtering af Grønlands-krisen, men får svar på tiltale fra Socialdemokratiets politiske ordfører
Christian Rabjerg Madsen (S), Morten Messerschmidt (DF) og Rasmus Jarlov (K)
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fortsætter - sekunderet af De Konservatives grønlandsordfører, Rasmus Jarlov - sine angreb på statsminister Mette Frederiksen (S) for hendes håndtering af Grønlands-krisen.
Messerschmidt og Jarlov kritiserer, at Mette Frederiksen henviser til formanden for Naalakkersuisut (Regeringen), Múte B. Egedes, udtalelser om, at Grønland ikke er til salg. Og at det er op til Grønland selv at træffe beslutning om selvstændighed.
Messerschmidt og Jarlov mener, at Mette Frederiksen skal holde op med at sige, “at det er grønlænderne, der bestemmer over Grønland.”
Torsdag aften skriver DF-formanden på det sociale medie X, at Mette Frederiksen ikke er rationelt tænkende, og at hun presser grønlænderne mod selvstændighed:
Ingen rationelt tænkende person ville presse grønlænderne mod såkaldt selvstændighed
“Mette Frederiksen er uden tvivl den mest woke statsminister, Danmark nogensinde har haft. Ingen rationelt tænkende person ville presse grønlænderne mod såkaldt selvstændighed i en grad, der risikerer at ende som en katastrofe – både for Grønland, for Danmark og for vores allierede.”
“Woke og vanvid”
Messerschmidt fortsætter:
“Hvis Grønland en dag forlader rigsfællesskabet, vil de med øjeblikkelig virkning også forlade NATO. Det betyder, at ingen vil kunne beskytte dem, hvis Rusland eller Kina trænger sig på. En sådan situation er uholdbar – både for os og for vores allierede, især USA. Og det er man naturligvis ekstremt bevidst om herovre (I USA, hvor Messerschmidt pt. opholder sig, red.).”
puster til selvstændighedsdebatten
Messerschmidt gentager fra tidligere, at Mette Frederiksen “puster til selvstændighedsdebatten”, og konkluderer, at statsministerens - og SVM-regeringens linje - er “woke og vanvid”. Og at statsministeren hverken “formår eller forstår opgaven”.
De Konservatives grønlandsordfører, Rasmus Jarlov, erklærer sig i debattråden helt enig med Morten Messerschmidt:
“Enig. Godt skevet.”
“Vi ønsker at styrke rigsfællesskabet"
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, giver - også på X - Messerschmidt svar på tiltale. Han understreger, at SVM-regeringen tværtimod ønsker at styrke rigsfællesskabet:
En tilgang der står i skærende kontrast til dine udtalelser om Grønland
“Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig… Vi ønsker at styrke rigsfællesskabet til gavn for alle tre lande. Det forudsætter respektfuldt samarbejde og dialog i rigsfællesskabet. En tilgang der står i skærende kontrast til dine udtalelser om Grønland.”
Med bemærkningen “Få dage i USA” henviser Christian Rabjerg Madsen til, at Messerschmidt i tirsdags rejste til Florida i USA for at deltage i en konference arrangeret af den ultra-konservative organisation "Jerusalem Prayer Breakfast”.
Messerschmidt måtte nøjes med ex-konen
Konferencen fandt sted på Trump-resortet Mar-a-Lago.
Messerschmidt satsede stort på at møde Trump under konferencen, men den tiltrædende amerikanske præsident dukkede aldrig op til “Jerusalem Prayer Breakfast-seancen. Til gengæld talte Messerschmidt med Donald Trumps eks-kone nummer to, Marla Maples.
men den tiltrædende amerikanske præsident dukkede aldrig op
Messerschmidt deltager søndag - sammen med sin samlever Dot Wessman - i indsættelsen af Donald Trump som præsident for USA i Washington D. C.
Mute Egede på live-TV på Fox News: “Vi vil ikke være amerikanere”
Formanden for Naalakkersuisut (Regeringen) i Grønland, Múte B. Egede optrådte natten til fredag på live-tv på den Trump-sindede tv-station, Fox News.
Her dementerede Egede Donald Trump-påstanden om, at Grønland foretrækker at være en del af USA:
“Vi vil ikke være danskere. Vi ønsker ikke engang at være amerikanere. Vi vil være grønlændere.” (På engelsk: “We dont want to be Danes. We dont even want to be Americans. We want to be Greenlanders.”)
Og:
Vi ønsker ikke at være amerikanere. Vi ønsker ikke at være en del af USA
“Vi ønsker også at være klare: Vi ønsker ikke at være amerikanere. Vi ønsker ikke at være en del af USA.” (På engelsk: “We also want to be clear: We dont want to be Americans. We dont want to be a part of US.”)
Mute Egede fastslog også, at Grønland altid vil være en del af Nato, og ønsker et fortsat tæt samarbejde med USA - sådan som Grønland har haft det de seneste 80 år.
S-minister opfordrer til sammenhold
Torsdag opfordrede justitsminister Peter Hummelgaard (S) - som omtalt i Netavisen Pio - De Konservative og Dansk Folkeparti til at udvise ansvarlighed og sammenhold i en vanskelig tid for Danmark - i stedet for at "kaste om sig med påstande":
Særligt i en usikker tid, hvor vi bør stå sammen som folk og demokrati
“Konservative, der i øvrigt selv ønskede at være et statsministerparti ved sidste valg, burde tage ansvar og vise det format som tidligere har kendetegnet de konservative i historien, frem for at kaste om sig med påstande om at bryde grundloven. Det samme burde Dansk Folkeparti. Særligt i en usikker tid, hvor vi bør stå sammen som folk og demokrati."
Kommentarer
Messeschmidt elsker at slynge
Messerschmidt har intet at
Sikke dog en gang vrøvl fra
Morten Messerschmidt bliver
Hvis man ser på hvad Mute B
Der er vel også grænser for,
Så I kære debattører Helle
Tusinde tak for at blive…
Tusinde tak for at blive opdateret med månedgamle "nyheder"
Tilføj kommentar