Annonce

Syg Frederiksen må melde afbud til TV-debat

En planlagt tv-duel mellem statsministeren og socialdemokratiets formand bliver udskudt.
Tirsdag aften skulle de to største bejlere til statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S), være mødtes i en direkte tv-duel om nedslidning og pension i TV2 Nyhederne.

Men den debat bliver foreløbig udskudt nogle dage, for Mette Frederiksen er blevet syg. Det skriver hun i en besked på Facebook.

”Desværre har jeg det stadig meget dårligt. Men dog alligevel ikke mere end et slemt maveonde. Og så er jeg ret dehydreret. Det var meningen, at Løkke og jeg i aften skulle have diskuteret pension i TV2. Det må vi desværre udsætte nogle få dage,” skriver hun og fortsætter:

”Jeg er klar sekundet efter, at jeg er på benene igen. Og jeg glæder mig meget til både at diskutere pension – og til det folketingsvalg, der vel for pokker bliver udskrevet en dag”-

placeholder

Mette Frederiksen meldte mandag ud, at hun lørdag var blevet indlagt og derfor havde aflyst en række arrangementer.

Hvad hun mere præcist fejler, melder hun ikke om, men skriver blot:

”I vil ikke have detaljer - tro mig”

TV2’s nyhedschef Jacob Kwon bekræfter på Twitter at tv-debatten er aflyst, men at man arbejder på at finde en ny dato hurtigst muligt

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig vidste LLR, at Mette var syg, hun melder det ud mandag, hvor han går til dronningen, og han kunne sagtens have ventet til torsdag, men pyt, Mette kommer stærkt tilbage om et par dage, og Løkke tænker måske ikke på, hvor træt man kan blive af hans talestrøm . Undrer det ham slet ikke, at det kun er på en god dag , V ligger på
19,5 svarende til det ringe valgresultat han fik i 2015. Han taler om lederskab, han blev statsminister på DFs nåde og med et mandat mere end de røde partier, Eet. mandat. Og han kan d.d ikke samle eller holde styr på egne tropper. Så ja tak til ny S ledet regering.