Sygeplejeformand: Denne bog ramte mig – behov for hjælp i Afrika

Litteratur der gør en forskel: Trilogi om Afrika taler ind i en verden, hvor enhver er sin egen lykkes smed, mener formanden for sygeplejerskerne.
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, med romanen "Liberty" af Jakob Ejersbo
Litteratur er mange ting. Det kan ikke pakkes ind i én bestemt stil.

Genrene er mange, og mængden af litteratur er velsagtens uendelig. Vi kan ikke undgå litteratur i vores liv.

Hvad med skønlitteratur? Det er jo fiktivt. Men grænsen er hårfin – for personerne eller begivenheden kan komme tæt på virkeligheden. Måske har forfatteren ligefrem taget udgangspunkt i faktiske hændelser i sin ellers fiktive fortælling.

Derfor undersøger Netavisen Pio i en serie af artikler, hvilken skønlitterære bog der har en særlig betydning for en række interessante personer fra politik, fagbevægelsen og erhvervslivet.

Den første i rækken er en vigtig stemme i debatten om sundhedsvæsnet og sygeplejerskers arbejdsforhold.

Hun blev uddannet som sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Holbæk tilbage i 1981. Hendes faglige arbejde begyndte tre år senere, hvor hun blev valgt som tillidsrepræsentant.

Siden 2009 har hun stået i spidsen for sygeplejerskernes fagforening, som har ca. 77.500 medlemmer.

I forbindelse med de langvarige overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i 2018 (OK18), var hun desuden forhandlingsleder på det regionale område i Forhandlingsfællesskabet.

Velkommen til Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR).

”Afrika-trilogi ramte mig”

Selvom Grete Christensen har læst meget skønlitteratur, er det mest blevet til biografier gennem de senere år, fortæller hun.

Der er dog særligt én bog – eller trilogi om man vil – som har gjort indtryk på hende.

Det er Liberty af Jakob Ejersbo. Det tredje og sidste bind i forfatterens Afrika-trilogi.

Den taler ind i det store behov for hjælpearbejde i Afrika og mange menneskers manglende respekt for hinanden

”Jeg tror, den ramte mig, fordi jeg selv har rejst i afrikanske lande,” siger hun og fortsætter:

”Den taler ind i det store behov for hjælpearbejde i Afrika og mange menneskers manglende respekt for hinanden.”

Som repræsentant for Dansk Sygeplejeråd har Grete Christensen været med til at etablere projekter sammen med bl.a. DSR’s søsterorganisation i Swaziland.
I 2006 bevilgede Dansk Sygeplejeråd – som en del af foreningens solidaritetsarbejde – en halv million kroner til etablering af et sundhedscenter i Swaziland.

Modsætningen mellem den hvide og den sorte dreng

Bogen handler om drengen Christian. Han er søn af et dansk ægtepar, som bor og arbejder i Tanzania. Mens faderen arbejder, sørger moderen over tabet af Christians lillesøster, der blev dræbt i en bilulykke.

Christian føler sig meget overladt til sig selv, men møder den sorte dreng Marcus, der har en miserabel familiebaggrund og arbejder for en svensk familie. De to drenge udvikler et venskab.

Den hvide dreng vil være sort, og den sorte dreng vil være hvid

Læseren følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, som den afrikanske virkelighed udsætter dem for. En verden fyldt med kontraster i alle generationer og alle miljøer; hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og udgør de dominerende roller.

Drengenes venskab vokser sig varmt og stærkt. Men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig.

Den hvide dreng vil være sort, og den sorte dreng vil være hvid. Efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem, og de gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.

Enhver er sin egen lykkes smed

Grete Christensen er stødt på en vis genkendelighed mellem sine besøg i Afrika og læsningen af Jakob Ejersbos Liberty. Og det har gjort stort indtryk på hende.

”Jeg synes ofte at kunne genkalde mig historien om modsætninger og konflikter, og hvordan det er svært at etablere den ideelle verden. At det ofte handler om at enhver er sin egen lykkes smed, men at det, som jeg tror på og arbejder for, nemlig fællesskaber og nære relationer, er afgørende for at kunne udvikle sig,” siger hun.

Det, som jeg tror på og arbejder for, nemlig fællesskaber og nære relationer, er afgørende for at kunne udvikle sig

Senere i bogen bliver Christian sendt hjem til Danmark, hvor han skal bo hos nogle slægtninge i Aalborg. Han kan dog ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere – han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han skal påtage sig som hvid mand.

 

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook