Syv pointer fra vismændenes rapport

Udsigt til lav vækst, højere beskæftigelse og en efterløn på dødslejet. De økonomiske vismænd præsenterede i dag deres halvårlige rapport med status for dansk økonomi.
De økonomiske vismænd præsenterede i dag deres halvårlige rapport med status for dansk økonomi. Netavisen Pio har sammenfattet et par af de interessante pointer fra vismændenes rapport.

1. Danmarks får kun vækst på ¼ pct. i 2013

”BNP-væksten i 2013 i Danmark ventes på denne baggrund kun at blive omkring ¼ pct. I 2014 og 2015 ventes en fremgang på mellem 1¾ og 2 pct. primært drevet af stigende forbrugs- og investeringskvoter og en lidt bedre international udvikling.”

Eller sagt på en anden måde: Regeringen er for optimistisk, når den, trods gårsdagens nedjustering, forventer, at væksten i 2013 vil blive på ½ pct. Med så lav en vækst er det også højst tvivlsomt, om arbejdsløsheden vil falde i 2013.

2. Danmark strammer finanspolitikken trods økonomisk krise

”Den stramme finanspolitik, der har været ført siden 2011, og som planlægges gennemført i de kommende år, bidrager negativt til væksten. […] [D]en samlede finanspolitik [vurderes] i 2013 at være nogenlunde neutral, mens der må imødeses et negativt vækstbidrag i størrelsesorden ¾ pct. i 2014.”

Eller sagt på en anden måde: Det kan godt være, at regeringen hævder den stimulerer efterspørgslen, og praler af, at man har det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år. Men samtidig gennemfører man store besparelser i det offentlige. Bundlinjen er derfor, at regeringen, midt i den værste økonomiske krise i årtier, gennemfører en økonomisk opstramning!

3. Danmarks budgetlov er skrappere end EU-kravene

”EU har givet Danmark mulighed for at lempe det mellemfristede saldokrav i budgetloven fra ½ pct. til ¾ pct. af BNP. Både af hensyn til den nuværende konjunktursituation og af hensyn til den langsigtede udvikling i den strukturelle saldo […]bør Danmark udnytte muligheden for at lempe saldokravet.”

Eller sagt på en anden måde: De danske politikere kan ikke bruge EU som undskyldning for at føre en stram økonomisk politik. Det er dem selv som har valgt at lægge sig i spændetrøje, der er endnu strammere end EU’s finanspagt, og det er denne selvpålagte spændetrøje, som nu er skyld i, at finanspolitikken ikke kan lempes yderligere.

4. Beskæftigelsen vil stige med 200.000 frem mod 2020

”Frem imod 2020 ventes beskæftigelsen at stige med ca. 200.000. Bag denne stigning ligger foruden konjunkturnormalisering en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke og et fald i den strukturelle ledighed på tilsammen ca. 100.000 fuldtidspersoner.”

Eller sagt på en anden måde: HVIS der kommer et økonomisk opsving tids nok, så vil de seneste års hårdt kritiserede ’udbudsreformer’ betyde, at 100.000 flere danskere vil være i arbejde i 2020.

5. Konjunkturafhængig dagpengeperiode er at foretrække

”Gentagne “midlertidige” lempelser risikerer at skabe forventninger om ekstraordinære tiltag også i fremtiden, hvilket svækker effekten af dagpengereformen. Derfor er en regelbaseret konjunkturafhængighed i dagpengesystemet at foretrække frem for ad hoc justeringer.”

Eller sagt på en anden måde: Få nu lavet den konjunkturafhængige dagpengeperiode, altså at dagpengeperioden afhænger af hvor mange ledige der er, så vi ikke hvert halve år skal finde på nye lappeløsninger for at redde dem, som står til at falde ud af systemet. Så er der klare linjer, og folk ved hvad de kan regne med.

6. Inflationsregulering af punktafgifter kan forbedre finanserne med ½ % pct. af BNP

”Det vil eksempelvis være helt oplagt at ophæve nominalprincippet både på boligområdet og for punktafgifterne. En beregning […]viser, at holdbarheden vil kunne blive forbedret med omkring ½ pct. af BNP, hvis bare punktafgifterne bliver indekseret med inflationen.”

Eller sagt på en anden måde: Regeringen kan forbedre de offentlige finanser markant, uden at hæve én eneste skat. Det kræver bare, at man løbende justerer de skatter, som opgøres i kroner og øre, i takt med inflationen. I dag udhules de nemlig år for år, fordi de fastholdes på det samme beløb, mens alle andre priser i samfundet stiger.

7. Kun 5.000 vil være på efterløn i 2050

”Konkret skønnes, at der kun vil være omkring 5.000 personer på efterløn omkring 2050. Det lavere antal fremtidige efterlønsmodtagere skyldes først og fremmest, at der vil være langt færre efterlønsberettigede, men også at en stor del af de efterlønsberettigede vil vælge at arbejde.”

Eller sagt på en anden måde: Selvom Dansk Folkeparti i forbindelse med tilbagetrækningsreformen hævede, at have reddet efterlønnen, så er den de facto afskaffet for de kommende generationer.


Flere artikler om emnet

Annonce